Trampestien

Og det var det, vi valgte at gøre, da foråret første gang for alvor slog igennem i år. I weekenden 31. marts – 1- april 2007 havde vejrudsigten lovet op til 15 grader om dagen og det smukkeste solskin. Vi besluttede at gå årets første vandretur med overnatning, og lørdag ved frokosttid tog vi S-toget til Køge station og derfra videre med bus til Strøby.

Vi havde længe talt om at gå Stevns Klint Trampesti. Vi er ind imellem på Stevns og har gået flere sektioner af stien, men aldrig den hele længde. Stevns Klint er noget af Danmarks mest interessante natur. Klinteskrænten er imponerende og smuk. Med en højde på op til 41 meter er det et dramatisk landskab. Den hvide klint er fantastisk smuk, og udsynet over havet rækker vidt. Havet neden for klinten er grønt pga kalkbunden som strækker sig ud i havet. Få steder i Danmark føles så eksotisk som Stevns! 

Rygsækkene var lette: 8 kg i min og 10 i Ians. Det skulle være en afslappet tur, hvor fødderne for første gang i år skulle afprøves med rygsæk på. Nu skulle vi endelig gå hele strækningen af Stevns Klint – fra nord til syd. Lørdag kl. 12 præcis startede vi fra Strøby, hvor vi havde valgt at starte ruten. Officielt starter den først ved Bøgeskov Havn, men der var ingen offentlig transport dertil i weekenden. 

De første 8 km fra Strøby til Bøgeskov Havn går man langs stranden. En hård tur – ofte stenstrand, hvilket gør det hårdt for anklerne at gå der. Snart begyndte skrænterne – men endnu var det kun lerskrænter. Vi kunne ind imellem komme lettere frem ved at gå ind i skoven og gå langs toppen af lerskrænten. I skoven var foråret på vej med mange blomster i skovbunden. Der var et væld af anemoner – vi stoppede for at fotografere nogle blå anemoner, som vi ikke ser så tit.

Kortet angav en kniv og gaffel i Bøgeskov Havn. Det var en kro, men den åbnede først for sæsonen den 28. april. I stedet satte vi os øst for havnen på noget drivtømmer og spiste inden turen fortsatte – nu på den ”officielle” del af trampestien. Det er også her at den hvide klint begynder at rejse sig – imponerende flot og lidt dystert var det at gå der i skyggen af kalkmuren. Et sted forsvandt stranden og havet skyllede direkte ind i klinten. Skoene måtte af, inden vi gik på stenstranden – av, vandet er koldt og stenene bed i de frostsprængte tæer.

Trampestien er utrolig varieret. Den første del fulgte stenstranden. Man kiggede op på klinten og overvejede, hvor længe der gik mellem hvert af de store skred. Uha! Andre gange gik man oppe på klinten og kiggede ned. Her var stien langt lettere gået og fremskridtene hurtigere. Enkelte steder kunne klinten hverken følges for oven eller for neden, og kortere omveje måtte følges ad asfalterede, men ikke særligt trafikerede veje. Hele vejen var ruten dog nem at følge – det blå skilt med den hvide vandrer stod overalt og gjorde, at vejfinding aldrig var et problem.

Lørdag nat tilbragte vi på Flagbanken. Det er en rasteplads med et shelter, bålplads, vandhane, toilet og to udstillinger om Stevns Klint, heraf en meget fin udstilling af fossiler fundet lokalt. Der er også et fugleudkigstårn – især om efteråret passerer mange trækfugle Stevns på vej sydover.

Vi fik installeret os i shelteret. Heldigvis var vi alene, og kunne brede os. Vi fik gang i bålet og lavede noget simpelt aftensmad med pølser og frikadeller mv. Selvom det havde været lunt og lækkert om dagen, begyndte det at blive rigtigt koldt efter solnedgang. Det blæste, og vinden kom fra øst – fra havet hvor der ingen læ var. Det blev på denne måde en rigtig kold nat, og vi endte i soveposerne med en ekstra trøje på. Vinden fes direkte ind i shelteret og fyldte det konstant med frisk, kold luft!

Næste morgen ventede hvad jeg havde håbet skulle være turens store højdepunkt. Når solens første stråler rammer klinten, farves den i et skønt lyserødt skær, et skær der kaldes tusmørkeglød (på engelsk, alpenglow).  

Solopgang var denne dag kl. 6:45, og jeg vågnede ved et tilfælde 10 minutter før. Jeg fik travlt med at komme ud af soveposen og finde kameraet frem for at forevige solopgangen. Det var et smukt syn at se den orangerøde kugle stige op fra havet – der var ingen skyer at se, men desværre var det gevaldigt diset hvorfor de lyserøde farver på klipperne udeblev. Jeg nød morgenstemningen og tog alligevel nogle billeder, inden jeg krøb tilbage i soveposen igen.

Søndag gik turen videre fra Flagbanken sydpå. Først forbi Stevns kridtbrud, et gigantisk industrielt foretagende som ikke ligefrem pynter på landskabet. Tilbage til klinten – den næste strækning foregik på toppen af klinten med en flot udsigt. Vi holdt øje med de vandrefalke som vi havde læst skulle yngle i området. Vi så skam to rovfugle, men på for lang afstand til at kunne afgøre om det var dem.

Trampestien fortsatte forbi Stevns Fyr og videre til Højerup Kirke. Kirken ligger på kanten, og et gigantisk skred i 1928 rev kirkens kor i havet. I dag er kirken bevaret som museum og yderligere skred forhindes via kystsikring. Videre sydpå passerede vi Stevns Fortet, som er en militær installation med radar og radioantenner. Der står endda et par kanoner!

Den sidste seværdighed man passerer er Boesdal Kalkbrud, som ikke længere er et aktivt brud, men henlagt til rekretive formål. Her er også en primitiv lejrplads, man kan vælge at benytte. Fra kalkbruddet kan man igen vælge at gå langs stranden. Vi valgte dog den hurtigste rute, langs toppen af klinten til stiens endepunkt: Rødvig. Herfra tog vi turen tilbage til København med lokaltoget til Køge og derfra videre med S-tog.

Det var en rigtig fin tur. Strækningen er 2 x 15 km og det er en passende rute til en weekend, hvor der ikke skal være for meget stress på. Vi var hjemme i Greve tidligt nok til at kunne pakke ud og få lidt andre ting fra hånden. 

Lidt om Stevns Klints geologi

Stevns klint er et af de geologisk mest spændende steder i Danmark. Klinten er op til 41 meter høj (ved Stevns Fyr) og blotlægger flere interessante geologiske lag. Det øverste lag er moræneler, en blanding af ler, grus og sten, afsat under sidste istid for ca 15.000 år siden. Herunder ligger et lag af lysegrå kalksten, på dansk kaldet limsten. Denne sten er brugt til byggeri mange steder, bl.a Thorvaldsens Museum. Nederst ligger et lag af hvidt skrivekridt (samme som på Møns Klint). Både kalk og kridt er dannet ved aflejringer af kalkskeletter fra smådyr i et subtropisk hav. Det er relativt let at finde fossiler efter disse døde dyr, dvs muslinger, koraller, søpindsvin mv, hvis man søger i nedfaldne stykker kalk og kridt fra klinten. Besøg også den fine udstilling på Flagbanken, hvor du kan se fossiler, som alle er fundet lokalt. Ved grænsen mellem kalk og kridt er der et lag af fiskeler, som er aflejret for ca 65 millioner år siden i en tidsperiode, hvor bl.a dinosaurerne uddøde. Der diskuteres ivrigt om denne uddøen skyldes et kæmpe meteornedslag eller en serie større vulkanudbrud.

Links

Stevns Natur Center - skriver nyt om naturen ved Stevns Klint. Desuden findes her et godt kort over Stevns Klint Trampesti.

Rejseplanen - vi startede ved Uglemosevej i Strøby og sluttede ved Rødvig.