Mølleåen vandring

Undervejs passeres mange af de skove, hvor jeg ofte går tur, og jeg vil tro, at området er kendt for de fleste københavnere. Turen starter dog ved Buresø, hvor det er svært at komme til med offentlig transport. Så den første del af turen var ny for mig. Jeg fik min mand til at køre derop en lørdag eftermiddag, og så begyndte vandringen.

Vandskellet

Turen startede i en højde på 33 meter over havniveau. Mølleåen har sit udspring i et vådområde mellem Buresø og Bastrup sø. Mod nord, vest og syd skråner bakken, og vandet er tvunget til at dræne mod øst. Jeg begynder vandringen her og hører hurtigt den allerførste ud af i alt 15 gøge. I Ganløse Eged hører jeg også en spætte – det er ikke så tit, det sker.

Bastrup sø

Ruten passerer en række af Nordsjællands største søer, og den første er Bastrup sø. Det var en populær sø at fiske i denne dag, hvor adskillige lystfiskere var på søen i deres både. 

Stien følger nordsiden af søen, og her passerer jeg et shelter. Det ser relativt nyt og lækkert ud. I dag bruger en familie shelteret. De kigger på min store oppakning og spørger hvor langt jeg skal gå. Selv har de vandret ca 10 meter fra bilen, som holder oppe ved vejen. De har selv disket op til den helt store fest med steg på bålet og rødvinsflasker på bordet. Lidt ærgeligt at komme frem til et shelter i håbet om at finde en god soveplads for natten, og så finde den optaget af en familiefest. 

Det første hvil holder jeg ved Bastrup Tårnet, som er ruiner af et forsvarstårn fra 1100-tallet. Denne dag tjener tårnet som en romantisk kulisse for et brudepar. Der er blomster allevegne på skråningen, og jeg finder kameraet frem for at fotografere blomster og bier. Udsigten oppe fra tårnet over søen er fin henover Bastrup sø.

Langs den spæde Mølleå til Farum sø

Efter Bastrup sø følger et langt stykke langs den endnu meget lille Mølleå. Områderne er enge og stien var godt sumpet efter de seneste dages regn. Jeg hører rigtigt mange fugle her – gøgen er min yndlingsfugl. 

Stien er enkelte steder ufattelig sumpet, og jeg er glad for at jeg har fået de ”rigtige” vandrestøvler på. Så kan jeg trampe rundt i mudderet, uden at skulle gøre stien bredere, ved at gå udenom, hvilket ikke alle steder var muligt pga elektriske hegn. Der er rigtigt mange ting at se på: Blomster, insekter, fugle, snegle.. Jeg stopper ofte og nyder i øvrigt at vandrevejret er ideelt, da det er lettere overskyet, så temperaturen er behagelig, og det er kun sjældent at et dryp eller to når ned til min næse! 

Fremme ved Farum sø følger man nordbredden ind mod Farum. Ruten går igennem det private slot, Farumgård, hvor man må passere igennem slotsalleen til fods. Hold da ferie, hvor der er mange ”adgang forbudt” skilte – bor her virkeligt mennesker her? 

Furesøen

Indtil videre har jeg kun set få skilte der markerer stien, og ved Furesø går det galt. Jeg misser at stien drejer til højre, og jeg må have kortet frem for at finde den rigtige rute. Skaden er minimal – men den er bestemt ikke skiltet så meget som andre af de kendte vandreruter, der viser vej ved den lille hvide vandringsmand på den blå baggrund. Nuvel, det er også meget sjovt at kigge på kort! 

Ved Furesøbadet er alt lukket – jeg havde ellers overvejet at supplere mine knækbrød med en rød pølse eller to. Til gengæld er der toiletter, og det er jo ikke så tosset! Syd for Furesøbadet ligger Fiskebæk Naturskole, hvor der er fire gode shelters, som man må bruge hvis der ikke er andre. Der er ingen denne dag, men man kan se ned til marinaens parkeringsplads, og jeg har ikke lyst til at ødelægge min naturoplevelse ved at skulle høre på fulde folk på vej hjem fra fest, når der er mange andre alternativer. Ved naturskolen er der en udendørs vandhane, så jeg fylder mine flasker inden jeg fortsætter vandringen. 

Ruten fortsætter langs vestbredden, inde i Nørreskov. Skoven er meget kuperet og der er mange gamle træer – her har jeg ofte været på tur. Mange af de gamle træer er lidt inde i skoven, men i dag følger jeg stien langs søbredden og det går op og ned i en uendelighed. Det er kun godt – det er jo træningstur til sommerens fjeldvandring! 

Jeg begynder så småt at kigge efter en egnet lejrplads. Planen er at sove på naturlejrpladsen ”Kollekolle”, men der er også mulighed for at slå telt op ved de såkaldte landgangspladser hvor der også er bålpladser. De er fortrinsvis for sejlende, men vandringsfolket kan også bruge dem. Jeg ser én gruppe kanosejlere, men ellers er jeg alene med Furesøen denne aften. Underligt for et så populært område – men der er landskamp i fodbold i aften, det er nok det, der trækker! 

Naturlejrpladsen ”Kollekolle”

Jeg vælger at bo på naturlejrpladsen der på www.friluftskortet.dk kaldes Kolle Kolle. Jeg tænkte at der var færre myg heroppe, da der er mere åbent og dermed lidt blæst. Lejrpladsen ligger helt oppe på toppen af skrænten og mellem træerne man kan lige netop se udover Furesøen. I den anden retning er der en stor mark, og oppe bag denne mark kan man desværre høre larmen fra motorvejen. Der er også mange træer her – det er en rigtig fin lejrplads. Der er bålplads og et sæt med bord og bænk. Der er til gengæld ikke toilet eller vand – og det manglende toilet gør, at skrænterne flyder med toiletpapir. Som tak for den gratis overnatning, bruger jeg 10 minutter på at samle dette op – ADVR – men nu er der pænt og rent igen! 

Jeg ankommer relativt sent, spiser min simple aftensmad bestående af knækbrød med pølse og gør derefter min soveplads klar. Jeg prøver at lave en bivuak ud af to pressenninger, nogle pinde og noget medbragt nylonsnor. Det ser elendigt ud, og ligner en slatten sandwich, men jeg slipper for at ligge på det våde græs, og soveposen bliver heller ikke våd da duggen falder. Jeg overvejer om jeg kan stramme det op på en smart måde, men overgiver mig til et af mine yndlingsmottos: ”if it works, don’t fix it”. Jeg er glad for at teltet blev hjemme: Det er dejligt, at kunne falde i søvn til skovens mange lyde. Det sidste jeg ser, inden kontaktlinserne kommer ud, er et par flagermus der kredser mod den dybblå midsommer nattehimmel. Min sidste lyderindring den aften er et svanepar der letter ude på Furesøen. 

Tilbage til civilisationen

Næste morgen fortsætter vandringen mod øst, igennem Frederiksdal Skov, indtil jeg kommer til Mølleåens fortsættelse, på den anden side af søen. Her slutter følelsen af at være i den ”rigtige” natur. Jeg ser de første mennesker i kanoer. Snart dukker bådudlejngen ved Frederiksdal op – masser af mennesker gør klar til at skulle ud at sejle. Resten af vejen er der mange mennesker, men det er stadigvæk kønt og interessant. 

Ved Lyngby Åmose står ”Kloppstock Egen”, opkaldt efter en tysk digter som opholdt sig i Danmark i 1700-tallet. Egen er omkring 800 år gammel og fantastisk flot. Nede ved mosen er der udsigt over Lyngby sø. Der er igen fantastisk mange blomster og bittesmå åkander i de sumpede områder. Ude i søen er de store åkander i blomst. Rigtigt mange er nu kommet på vandet både i kajak og kano. For de mere magelige er der tursejlads mellem Frederiksdal og Lyngby Sø. 

Ved bådudlejningen spiser jeg frokost – en ”luksustoast” med skinke, ost, tomat og gul peber, og den smager udmærket. 

De gamle møller

Fra Lyngby og resten af vejen præges Mølleåen af mange fine gamle møller, som er anlagt fra ca 1600-tallet og frem. Først malede man mel med vandkraften fra møllerne, og siden gjorde nogle af Danmarks første industrivirksomheder brug af vandets kraft. Mange af de gamle møller er bevarede, de er kønne at se på. Hvor Mølleåen er opdæmmet samles vandet i maleriske søer. Der er rigtigt mange ude i kanoer i dag, som slider og slæber hvergang alt grejet skal trækkes forbi dæmningerne. 

Den sidste del af ruten er egentligt flot: Den går igennem imponerende skov, og Mølleåen er stor og bred. Enkelte steder går man meget tæt på lokalbanen mellem Jægersborg og Nærum, hvilket er knapt så charmerende. De små maleriske møller er velbevarede og enkelte steder kan man finde cafeer så man kan få lidt at spise og drikke. 

Efter Rådvad skyder jeg en kort genvej ind igennem Jægersborg Hegn ved at gå ned over Mathildebroen. Jeg holder pause på broen og nyder synet af Mølleåen som her er omgivet af fyldige træer som spejler sig næsten perfekt i åens stille vand. 

Havde jeg ekstra kilometer i benene kunne jeg med fordel have gået igennem Dyrehaven, ned til Klampenborg station. Men det er godt varmt i dag og jeg vælger den korteste løsning, at gå ud til stiens formelle afslutning: 

Jeg når frem til Strandmøllen ved Strandvejen og går et smut ned til åens udløb i Øresund. Godt 30 km vandring er forbi. 

Praktiske oplysninger

Ruten er ikke markeret, så det er en god ide at tage de tre foldere ”Mølleådalen” med. De indeholder detaljerede kort og beskrivelser af seværdighederne langs ruten. Amterne er nu nedlagt, men endnu kan man finde folderne på det gamle Frederiksborg Amts hjemmeside: 

http://www.fa.dk/tekmil/landskab/natur/foldere/Cykelruter/ 

Jeg fandt folderne på mit lokale bibliotek. 

Overnatning kan foretages på nogle af de mange naturlejrpladser der er undervejs, se www.friluftskortet.dk for muligheder. Jeg sov ca halvvejs ved naturlejrpladsen ”Kolle Kolle”, men en anden gang vil jeg lægge mig nede ved søen. Der er sikkert flere myg, men til gengæld slipper jeg for at høre på motorvejen (i det fjerne, godt nok). Der er flere naturlejrpladser med shelters langs ruten bl.a ved Bastrup sø, Fiskebæk Naturskole og Brede. 

Har du ikke tid til hele ruten, så er den første del af ruten – indtil Frederiksdal – den mest interessante naturmæssigt og der er færrest mennesker.