Skjoldungestien og maleriske Lejre

Jeg har forinden hentet et gratis kort på turistinformationen i Roskilde og stået af toget efter en hyggelig tur i malerisk landskab. Hvalsø ligger i solskin, det er 20 grader varmt her kl. 09.00 om morgenen, og solen skinner fra en skyfri himmel. Skjoldungestien starter ifølge kortet lige ved Hvalsø Kirke, og efter et par hundrede meter ned ad den ikke særligt charmerende hovedgade i Hvalsø, står jeg ved en flot hvid kirke. Der er dog ikke noget skilt der markerer selve ”starten” på Skjoldungestien, men hundrede meter bag den flotte kirke kommer et lille skilt med kilometerangivelser på:

Nu hvor jeg har passeret skiltet, er jeg ligesom rigtigt i gang med stien, som jeg ivrigt begynder at følge. Efter krydsning af en enkelt vej og en vandretur gennem et mindre villakvarter er jeg ude af Hvalsø. Naturen begynder, og roen sænker sig stille og roligt i mit sind. Det er en utrolig smuk dag, og stien drejer snart fra de asfalterede veje og ud i det åbne terræn med et kig frem til en flot dal, hvor Elverdamsåen løber nede. Græsset står højt omkring stien, sveden begynder at dryppe, og der er bare mit åndedræt, sveddråberne, og lidt fuglekvidder i det fjerne:

Efter en kilometers penge drejer stien ind i de store Bidstrup Skove, som må være et af de største skovområder på Sjælland. På trods af, at dette er en forholdsvis kendt vandresti, lover en lille sten om et kommende eventyr i skoven:

Det er helt rart at bevæge sig ind mellem de store trækroner og komme i skygge. Stien falder først en del højdemeter for at krydse elverdamsådalen, og sveden springer igen frem på panden på vej opad igen. Det er et flot gammelt istidslandskab med efter danske forhold store bakker og med nogle ordentlige ”huller” indimellem. Lerbjerg passeres, og stien går på almindelige skovveje frem til den lidt større Avnsø, som jeg når efter en lille times vandring.

Jeg beslutter mig for en dukkert i søen, der efter sigende skulle være en af Danmarks reneste søer. Kameraet bliver sat på 10 sekunders nedtælling, og så gælder det ellers om at løbe, og springe i vandet fra badebroen på samme tidspunkt som selvudløseren siger klik. Først i fjerde forsøg lykkes det mig at hoppe i vandet nøjagtig 10 sekunder efter, at jeg trykker på knappen, og en barnlig tilfredsstillelse spreder sig. Jeg sidder efterfølgende og drypper af på en bænk ved badebroen, nyder stilheden, og snupper et stykke hvidt brød med Primadonna ost samt en stor slurk vand.

Efter en lille pause tager jeg sokker, kondisko og t-shirt på igen, vandrer videre, og møder kort efter en eksotisk familie bestående af en mor, en far, og tre børn, der vist forsøger at tænde et lille bål. Faren hilser og spørger på gebrokkent engelsk: ”You swim?”. Jeg svarer bekræftende, de må have hørt de mange plask, og set mig springe i vandet fra badebroen før. ”Big fish?, Crocodille?”, spørger faren, mens han peger mod søen, og jeg svarer benægtende, men må også trække på smilebåndet. Ikke at jeg har forstand på fiskeri, men jeg har faktisk ikke skænket eventuelle fisk en tanke, da jeg hoppede i vandet.
Faren fortæller, at de kommer fra Aleppo i Syrien og bor på det nærliggende Avnstrup flygtningecenter. Resten af familien virker lidt beklemte ved samtalen, jeg har med faren, og faren kigger på mig, som om jeg netop har afsluttet optagelsen af et afsnit til ”River monsters” for Discovery Channel.

Efter en akavet pause spørger jeg. om de kan lide Danmark, hvilket de svarer ja til. Jeg tænker at de nok har andre udfordringer end mine, der består i at fordrive min fridag på bedste vis og få mit spring fra badebroen til at stemme med udløseren på kameraet. Efter en kortere samtale, hvor moren ser mere og mere nervøs ud, siger jeg pænt farvel til den lille familie og fortsætter vandringen.

Efter Avnsø smalner stien ind, og det er som at vandre i en lille jungle. Stien bliver mudret, som jeg nærmer mig den næste lille sø. I betragtning af de sidste ugers tørke må der være meget mudret her på en regnvejrsdag. Jeg passerer Bøllesø, og sjovt nok er der en lille ø i søen, hvortil man kan trække sig ud på en lille tømmerflåde. Det skal jeg selvfølgelig prøve. Måske navnet Bøllesø skal forstås som ”Bølles ø”, hvor man i gamle dage satte små bøller af på øen i søen…? Arhh, det er nok for langt ude?

Kort efter kommer jeg ud af skoven og ud i et smukt område kaldet Særløse Overdrev. Her er et par shelters smukt beliggende med udsigt over overdrevet, hvor en hare løber rundt og hygger sig:

Kort efter kommer endnu et shelter, dette skjult i et hegn og ikke helt så godt beliggende, og så kommer et skilt, der advarer om, at der er dyr på stien, der her går gennem en fold:

Køerne i folden holder sig dog i den anden ende af det åbne overdrev, så jeg kommer sikkert igennem denne udfordring, og snart er det slut med skoven, og stien følger åbne marker i et flot landskab, indtil jeg kommer til den lille landsby Skov Hastrup, hvor Skjoldungestien går lige igennem. Skov Hastrup består mest af en grusvej med gamle huse, et par af dem stråtækte, samt et busstoppested, og så er der en enkelt ældre dame, der passer sin køkkenhave. Hun er sammen med den syriske familie ved Avnsø de eneste mennesker, jeg har mødt siden Hvalsø. Men det er også mandag formiddag, så det er måske ikke så underligt.

Stien fortsætter i åbent landskab, og jeg krydser landevejen mellem Osted og Hvalsø og kommer snart efter til en flot lille skov, der lyder navnet Oren. Inde i skoven passerer jeg gravstedet med navnet Syvhøje, selvom der på skiltet står angivet, at der rent faktisk findes otte gravhøje ved Syvhøje:

Jeg må indrømme at jeg er lidt skuffet over gravhøjene; dem, der ligger ved Lejre, er væsentligt større. Det må være en slags fattigmandsgravhøje fra fortiden der ligger i denne skov. Snart kommer stien dog ud af skoven, og et flot landskab åbner sig op, stien følger den store dal, der går helt op til Ledreborg Slot. Skjoldungestien fører mig en tur rundt på golfbanen ved Ledreborg, forbi Sagnlandet Lejre, og efter passage af en af Lejres kæmpegravhøje kommer jeg til Lejre Museum, hvor jeg køber en kop kaffe og fylder den lille drikkedunk op. Normalt kan man også købe is her, men de er desværre udsolgt denne dag.

Lige efter museet er det muligt at ”kyllinge ud”, da Skjoldungestien har en mindre forgrening til Gevninge og en lidt længere forgrening til Lejre og landevejen mellem Ringsted og Roskilde. Ingen af stederne virker særligt charmerende, og jeg fortsætter derfor på den ”rigtige” Skjoldungesti, der går videre mod Svogerslev og Roskilde. Efter passage af flere flotte gravhøje, blandt andet den såkaldte ”Grydehøj”, en gravhøj der er er blevet plyndret, og derfor ligner en gryde, fortsætter stien lidt på landevej, og derefter af en hyggelig sti langs Kornerup å.
Ved ankomsten til Svogerslev Sø åbner landskabet sig op, og en lille forgrening af Skjoldungestien fører her over til en trækfærge, hvorfra man kan bestige det såkaldte Hesselbjerg, hvilket med de mange højdekurver på kortet virker som et mægtigt bjerg.

Fra toppen af Hesselbjerg er der en fin udsigt over landskabet, og hvis man ikke som jeg skvatter over hegnet lige før toppen, er udsigten ganske god.
Vandringen fortsætter tilbage på hovedstien, som går op fra Svogerslev Sø, og derefter fortsætter forbi et par villakvarterer og tilbage på markstierne igen. Kort efter Svogerslev er det endnu engang muligt at ”kyllinge ud”, da en smutvej af Skjoldungestien fører langs Roskilde golfklub, og ind til Roskilde den vej. Selvom benene efterhånden er lidt ømme, bliver jeg dog endnu engang på den ”rigtige” Skjoldungesti, som fører ud til Boserup Skov. Jeg orker dog ikke en tur omkring Lerskrænten og shelterne i Boserup Skovs nordlige ende, men bliver på stien der fører ud til Roskilde Fjord.

Snart kommer jeg ud af Boserup skov og videre af en lang sti mellem træer, der fører ned til Roskilde Fjord og videre ind mod den gamle vikingeby. Ved Sankt Hans Hospital sidder en mand og hører høj musik, mens han siger underlige lyde. Jeg vælger at ignorere ham og tænker mere og mere på iskiosken Paradis is, der ligger ved Roskilde Havn. Som jeg nærmer mig havnen langs den flotte fjordsti, kan jeg dog mærke, at den akutte mangel på sukker og salt vinder over behovet for en kølig is med citron og chokolade, så næste stop hedder havnegrillen, hvor jeg køber mig en stor flæskestegssandwich med en cola til.

Kioskpigen fortæller mig, at de frituresteger flæskesværene, hvilket giver dem en ekstra knasende fornemmelse. Efter at have kastet flæskestegssandwichen og colaen indenbords overvejer jeg at købe endnu en sandwich, men beslutter mig i stedet for at slæbe mig den sidste halve kilometer op igennem Roskilde Bypark, forbi Kong Ros kilde og videre til Stændertorvet, hvor den officielle og ”rigtige” Skjoldungesti ender. Her snupper jeg en Schweppes med citron smag på Café Vivaldi for at få sukkerbalancen helt på plads. Jeg må konstatere at der findes utrolig fin natur lige foran næsetippen, hvis man ellers gider at bruge sin fridag på at vandre sig en tur.

Skjoldungestien kan varmt anbefales, se mere her: http://nationalparkskjoldungernesland.dk/
Der findes også en ”Skjoldungesti” app til de moderne, men jeg kan nu bedre lide et rigtigt kort, som det der kan hentes på turistinformationen i Roskilde.

Se også: Video fra Skjoldungestien