Danmark har fået en ny vandrerute. Det sker ikke hver dag, og Camønoen er noget specielt. Kom med på vandretur på Camønoen som en af de første, og se videoen derfra. Outsite var med, da 200 vandrere gik mod Stege for at fejre begivenheden. Vi vandrer fra Møns Klint og har vejret med os.

Se videoen fra Camønoen her

Åbning af Camønoen

Dagen nærmer sig, og Outsite har siddet med ved bordet om planlægning og lidt gode råd og vejledning. På den måde har vi kunnet repræsentere alle vandrere, der benytter primitive overnatningspladser og sover i telt, shelter, hængekøje o.s.v. Vi har især haft fokus på sammenhængende ruter med mulighed for overnatning samt vand. Det er to meget vigtige faciliteter, der gør det mulig for os at benytte ruten.

Vi håber derfor, at du vil tage rigtig godt imod det nye initaitiv på den smukke ø - Møn.

Vandretur på Camønoen 

Jeg er endnu engang på vej ad Sydmotorvejen med 130 km/t. Vejret tegner fint, og jeg skal i dag, fredag, kun guide 4 personer. Jeg har valgt at tyvstarte åbningen af Camønoen med en ekstra dag med en vandring rundt på Møns Klint. 

Når nu jeg har fået ruten fra Møns Klin af Camønoen til Stege, synes jeg at det er synd ikke at se klinten. 

På Camønopause-bænken på Møns Klint Resort sidder der 3 friske vandrere. Stemningen er i top, og vi går straks mod Møns Klint og Store Klinteskov.

Det interessante ved os, der vandrer, er, at der sker noget med en, når man går sammen med fremmede. Allerede før vi er nået ned til første sving, taler vi sammen, som om vi har kendt hinanden længe. Det fortsætter hele turen og sker også på alle andre vandrerture. Det er da lidt sjovt, at man så hurtigt klikker, bare fordi man sætter den ene fod foran den anden? 

Jeg har lagt ruten ad så små stier som muligt, så vi undgår stort set grusveje. Ruten bliver hurtigt kuperet, men det går indtil nu den rigtige vej - nedad. Skoven er her på det første stykke lidt tæt og virker ung. Der er mange sving, så jeg må orientere mig meget på kortet.

Efter 10 minutter sker der dog noget sjovt. Jeg syntes egentligt, at vi bevæger os "i det rigtige retning", så jeg dropper faktisk helt kortet og lader landskabet guide os i stedet. Det belønnes ved, at vi får en fantastisk smuk tur gennem "urskov" og ender ved et imponerende vue over Møns Klint. Dette havde vi ikke fundet, hvis vi havde fulgt min rute, og hvor galt kan man egentligt gå i Danmark? Hermed altså en anbefaling: slip kortet og følg naturen og landskabet i stedet. Find så tilbage til ruten, når tid er.

Min plan var at gå til GeoCenter Møns Klint og derfra ned på stranden, så vi kunne nyde klinten nedefra. Så hen til Rød trappe (det hedder den altså og nej, det er ikke en stue i en børnehave) og herfra langs klintens top tilbage til Campingpladsen. Naturen var dog ikke enig denne gang...

Stranden er nemlig fuldstændig skyllet væk. Vi var afskåret fra Rød trappe. Dette stod allerede oppe ved Geocentret, og det var egentligt ganske god service, så vi allerede der kunne tage en ny beslutning. Vi blev enige om at gå ned på Møns Klint og op igen ad samme vej. Herfra følge toppen tilbage.

Jeg har været på Møns Klint, sådan forskudt, gennem mit liv. Med ganske god tid mellem besøgene, lige lang tid nok til at blive lige imponeret hver gang. Her er jo vildt smukt! Facinerende landskab og skov. Klint der står og troner og minder en om, hvor lille man er. Man kan næsten høre fortiden i kridtet, og det siges, at man nærmest falder over forsteninger dernede. Jeg har dog aldrig været så heldig - øv.

Vi pruster os op ad de 714 trin (eller hvor mange vi fik talt) og går nordpå. Stien er utrolig smuk og meget varieret. Du får smukke udsigtspunkter, urskov, åbne marker med vildt, kringlede stier i det kuperede terræn. Man føler ikke, man er i Danmark, men et spændende eksotisk sted, hvor eventyret venter lige om hjørnet. Camønoen får allerede et stor stjerne i min bog.

Vi når ud af skoven og har længe gået i en indhegning med kvæg. Vi skal hen og finde den sidste sti, der fører os tilbage til Møns Klint Resort, hvor turen afsluttes for i dag.

Ved siden af GeoCentret ligger der en stor shelterplads, som jeg havde udset at booke, så jeg kunne tilbyde deltagerne dette. Desværre var den forlængst booket, men 3 af os tog alligevel chancen og kørte forbi - ikke et øje. Det er selvfølgelig både godt og skidt. Godt fordi vi så kunne overnatte der (men vi havde masser af andre muligheder i området), dårligt fordi det desværre er en tendens. Folk booker og glemmer deres bestilling. Det skal der selvfølgelig laves om på, bl.a. ved at det ikke skal være muligt at booke 1 år frem i tiden.

Vi får pakket ud og set os lidt omkring. Møns Klint Shelterplads er flot og hyggelig, omend lidt slidt. Vi forsøger at finde brænde til bålet, men der er stort set ikke noget. Det er som om, at en støvsuger har ryttet skovbunden for alt nedfalden, og vi må søge længe. Vi finder efter noget tid nok brænde til et lille bål.

Lørdag og nu sker det!

Vækkeuret ringer tidligt. DR P1 har spurgt, om jeg vil stille op til interview om åbningen og den store stigning i interessen for friluftsliv. Jeg får lavet lidt kaffe og smidt lidt mad i hovedet og kører så mod Møns Klint Resort, hvor vandreturen på Camønoen starter. P1 vil gerne ud i autentiske omgivelser, så vi går ud af Camønoen og har en hyggelig samtale. Du kan høre hele udsendelsen her: http://www.dr.dk/p1/p1-morgen/p1-morgen-2016-06-10-2

TV Møn dukker også op, og det er et sjovt gensyn. I min tid hos DR havde jeg bl.a. til opgave at administrere nogle opgaver for alle lokal TV-stationer i Danmark (der var på daværende 256 stks!). Jeg får også en god og hyggelig samtale med TV Møn og så skal fokus vidst tilbage på vandreturen.

Langsomt begnder folk at dukke op. Der er rigtig god stemning og trods en lidt dyster vejrudsigt, skinder solen. Der er dog lidt faretruende skyer på himlen. Jeg kender allerede nogle af deltagerne, der bl.a. har været med på Hærvejen.

Kl. nærmer sig 10, og Ole fra Møns Klint Resort byder os alle på et glas champagne for at fejre åbningen af Camønoen. Vi får en Goodie-bag med kort, madpakke og meget andet godt, og så er der kun et gruppebillede tilbage, og så er vi afsted.

Camønoen

Vi rammer det første skilt, og herfra skal vi ad en lille landevej. Der er nogle unge med, og de spørger allerede, hvor langt der er igen. Puuuh, så kan det gå hen at blive en lang tur...

Vi rammer den hyggelige lille landsby Liselund og drejer mod vest. Vi rammer en et lille traktorspor og kan nu for alvor se og mærke det kuperede Østmøn. Vi holder en lille pause og er så på vej igen. Vi kommer forbi små gårde, og en gravhøj står høj og flot i landskabet. Byen Sømarke overrasker med gammel Morten Korch stemning og en lille hyggelig dam. Vi når ud på landevejen igen og skal nordpå i Stubberup.

Gruppen er lidt spredt, så vi venter og samler op, før vi går ud af markvejen på Klinteetapen. Her har vi en fantastisk udsigt til Borre og kan virkelig fornemme, at Møn ikke bare er en flad ø. Vi går nærmest på en højdedrag, og jeg får flash back til min "Møn rundt på 24 timer" vandretur. Camønoen følger nu samme rute som dengang, og det er et sjovt gensyn.

Vi nærmer os langsomt nordkysten, og selvom ruten ser ud til at gå meget lige og på veje, så er det ikke tilfældet. Ruten er selvfølgelig lagt så smukt muligt, og selvom man kunne have håbet på en flot tur igennem Stubberup Have og Lilleskov, så er det en meget flot tur på landet.

Vi kommer ud på stranden efter at have gået på en lille sti i et krat. Hvis man kommer denne vej fra, så er det en utroligt flot "port" til havet, og især tyskerne vil nyde denne vej. Vi sætter os i sandet og finder madpakkerne frem.

Videre ad Camønoen 

Der er 20 åbningsture, og vi skal alle mødes inde i Stege kl. 19. Jeg går og holder lidt øje med tiden, for vi har trods alt 22 km (en af de længste åbningsruter). Vi går langs vandet og drejer sydpå og rammer kanalen og pumpehuset. Her er vi nået et fladt stykke af Camønoen, og der er nu kun landevej tilbage. Jeg ved godt, at landevej ikke er alles yndlig, og jeg foretrækker da også skovstier. Men når det nu skal være, er ruten stadig lagt så godt muligt på dette stykke. I Danmark må man jo nogle gange over noget mindre interessant for at komme til det interessante.

Vandregruppen er rigtig god. Jeg har aldrig gået med så mange og så samlet. Tempoet er ret højt, og ung som gammel følger med, og alle er tilfredse med tempoet. De unge har i øvrigt ikke spurgt "hvornår er vi der" efter de første par kilometer, så det er også et godt tegn. 

Vi drejer lidt til højre og så til venstre og så lidt lige ud. Der er hyggeligt her ude på landet, selvom det blæser. I det åbne landskab er der ikke meget læ, hverken for blæst eller solen. Solen er dog meget velkommen, for vejrudsigten havde bestemt lovet noget andet, og det har holdt tørt stort set hele dagen. 

Pludselig er vi der! Sådan føles det i hvert fald. På landeveje vandrer man meget hurtigere end på stier, og vi rammer Elmelunde kl. 14:30. Vi får sat rygsækkene, for herfra tager vi bussen ind til Stege. Ved kirken er der vand og toilet, som nogle benytter, og samtidig kommer der en bus. Vi må springe denne afgang over, da nogle stadig er fanget på toilettet - pyt. Vi har masser af tid.
Jeg kigger på busplanen, og der går en bus igen om ca. 40 minutter. Så kan vi jo lige slappe lidt af og nyde solen.

Vi er tre, der kigger på kørerplanen, og alle er enige om næste afgang. Problemet er bare, at der ikke dukker nogle bus op. Det viser sig, at når månen står skævt i forhold til Jupiter, så kører der ingen bus, lige på dette tidspunkt, i denne uge, i dette herrens år. Vi skal derfor vente yderligere, og kl. er nu ved at være 16 - Øv.

I Elmelunde ligger der en Camønopause og Pension Elmelunde, der er et B&B. Her kommer ejeren pludselig ud og spørger til turen samt byder os alle på kaffe. Vi får en god snak med hende om stedet, og hun virker meget flink. Se det er jo også det, de selv mener - Camønoen - Danmarks venligste vandrerute. Vi kan ikke modsige dem, og så var det ikke så slemt, at bussen ikke kom.

Bussen dukker op med udsigt til starten af det kuperede Møn. Vi kører med til Stege, hvor vi stiger af og lusker os de sidste 500 meter til Møns Museum. Her bliver vi modtaget af fotografer, TV og bifald. De er der dog ikke kun for os, men for hele eventet. Her er der sat borde op til alle, og nu skal vi spise og drikke og fejre at Camønoen er åben!

En ny vandrerute bliver til - Camønoen

Hvis der skal laves en ny vandrerute i Danmark, så er der mange regler, der skal følges. Det tager meget lang tid at indhente tilladelser, lave kort, foldere, rute, nye overnatningsmuligheder o.s.v. o.s.v...

Derfor er det synd, at nogle personer, der ikke aner, hvad de taler om (og tydeligvis ikke har vandret ruten), begynder at kritisere f.eks ruteplanlægningen. I Danmark er det nemlig sådan, at du ikke må lave en officiel vandrerute på privat grund eller privat skov uden at få tilladelse fra ejeren. Derfor bliver ingen vandreruter som tænkt, da man altid støder ind i et nej.

Camønoen er et eksempel, men vi ved også hvor svært, det var at anlægge Skjoldungestien, da mange lodsejere satte sig imod. Det har de selvfølgelig deres fulde ret til, og man skal respektere andres ejendom. Det er altså ikke en kritik, men information. Vi ville selvfølgelig ønske, at man kunne lave de mest fantastiske ture muligt, men det kan man faktisk også selv. Det er tilladt, hvis der er adgang selvfølgelig, selv at planlægge en vandretur igennem privat skov/grund (igen, hvis der er offentlig adgang), så man kan jo bruge de i forvejen anlagte ruter som inspiration.

Vi er imidlertid helt sikre på, at Camønoen vil videreudvikle sig, og at også de private lodsejere med tiden vil give deres tilladelse til at der etableres trampestier i udkanten af deres ejendomme, men al ting tager tid!

Lad os ikke brokke os over initaitiv, ildsjæles værk og de frivilliges kræfter, men nyde at den danske natur er blevet meget mere tilgængelig for os alle! Og så takke de lodsejere, der giver os lov til at vandre på deres jord.

Camønoen er åben!