Anden etape på vores halvårlige vandretur på Hærvejen. Vi er nået til Engesvang og skal ned til Nr. Snede. Det skulle vise sig at være den smukkeste vandreetape på Hærvejen og der er meget begrænset vandring på asfalt.

Herunder er videoen fra vandreturen på Hærvejen

Hærvejen fra Engesvang til Nr. Snede

Outsites vandretur på Hærvejen blev fuldt booket på 12 timer. Det var rekord. Der er meget interesse for denne vandrerute og med god grund. Ruten er velorganiseret og giver masser af muligheder for variation, kultur og oplevelser i denne del af Danmark.

Vi mødtes på Engesvang Station, og selvom det var sjovt at møde en masse af deltagerne fra sidste etape samt de nye ansigter, høvlede det ned med regn fra oven. Hærvejen ødelægger faktisk min statistik. Alle andre steder i verden kan jeg garantere godt vejr (statistisk set), men på Hærvejen skal det åbenbart bare regne. Vi nåede derfor kun at gå 30 meter, før vi måtte have regntøjet og ponchoerne frem.

Vi er startet tidligt, da vi så kan nå at vandre lidt her om fredagen. Vi kan også nå at have lys, mens vi slår lejr. Jeg havde derfor lavet en lille afstikker ud til Bølling sø, hvor Tollundmanden er blevet fundet. Det var nogenlunde samme vej, som Christoffer og jeg vandrede, da han havde inviteret til Hærvejsvandring med overnatning på B&B.

Da vi nåede søen, havde vi dog masser af tid, så vi stødte til Hærvejen og fik forlænget ruten 50%. Deltagerne tog det nu pænt med de ca. 12 km. i benene, for ruten er ret flot.

Efter Bølling Sø kommer man ind i et lille område med huse og derefter i skov. Skoven er hyggelig, og man går på en lille skovsti. Det er skønt med vandreruter sådanne steder i Danmark, for man føler hurtigt, at man er helt ude i naturen.

Funder Å bugter sig smukt i landskabet, og vi begyndte at joke med at vi skulle vade den. Nogle glædede sig, andre så lidt skeptiske ud. Man opdager dog ikke, at man krydser åen, for det sker først en time senere. 

Ruten og landskabet er så flot, at man fanme (udskyld sproget) stopper op og nyder undersiden af motorvejsbroen på Herningmotorvejen (uden pis). Mens man kan høre bumpet hver gang, en bil kører over, står man der helt væk i det fascinerende byggeri igennem en flot dal. Nå, det var bare lige for at fortælle, hvor flot ruten er på disse kanter.

Vi skal ned at ramme "Den skæve bane", der er et nedlagt baneanlæg. Her går Hærvejen på dæmningen, og jeg havde lidt frygtet de lige strækninger, der ellers kan være på togbaner. Selvom man kan se uendeligt lige ud, er skoven rigtig hyggelig og gammel. Derfor gør det ikke så meget. Dæmningen går nogle steder højt i landskabet, og det giver et flot kuperet landskab.

Jeg holder lidt øje med Hærvejskortet, for shelterpladsen for natten dukker snart op. På kortet og Hærvejsappen drøner vi lige forbi på satelliten. Hernede på jorden er der dog intet tegn på shelter. Jeg går over til Shelterappen, for måske er den mere nøjagtig. Jeg når nærmest kun lige at få appen åbnet, så er vi også røget forbi. Stadig intet tegn på shelter. Kortet har drillet mig meget på Hærvejen, så har du købt for nogle år siden, så skal du købe et nyt. Ruten er opdateret mange steder (til det bedre). Hærvejsappen samt Shelterappen plejer i det mindste at være præcis på lokation, så det er første gang det ikke har passet. 

Som turguide begynder man at blive lidt bekymret. Der er ikke fri teltning i Hørbylunde skov. Det er ikke engang en statsskov. Vi skal helt ned til Kolpendal, før teltning er tilladt. 10 km. mere er måske liiiige at strække den, på de i forvejen kun lovet 7-8 km. der nu er blevet til 12. Satans! Hvis vi bare havde gået lige på, så havde det da ikke været så slemt.

Jeg må til at dele min bekymring med gruppen, for det er trods alt bedre med flere øjne i terrænet. Måske den ligger lidt væk fra "Den skæve bane"? Den er måske gemt bag nogle træer, som jeg har overset? Vi bliver enige om, at der nok havde været et skilt eller en tydelig sti, og vi går højt på dæmningen. Så højt at man faktisk ikke umiddelbart kan komme ned af de stejle skråninger.

Tadaaaaa. Som ud af ingenting dukker shelterpladsen på Den skæve bane op. Pladsen ligger på, hvad der ligner et gammelt mødested for tog eller måske en station herude i ingenting. Pladsen er ret hyggelig, og her er alle faciliteter: Shelter med plads til 4-5 stykker, bålsted, toilet, bålskur (dog uden brænde) og drikkevand.

Regnen kommer og går, men vi får slået lejr, og hyggen spreder sig langsomt.

Madkonkurrence, bål med paraply og våd nat

Sidste gang vi var afsted, imponerede to gutter med lækker mad. Vi vandrede fra Viborg til Engesvang, og på weekendens hårdeste dag diskede de op med grøntsager og fersk kød (nej, hverken frysetørret eller ovntørret). Den laver de ikke igen med mig, så der er gået madkonkurrence i den. Der blev kræset for retterne, og jeg havde sæået mig sammen med 4 andre, der dog ikke fik lov til at hjælpe særligt meget (for mange kokke...). Lige meget hjalp det, og de to hev sejren hjem endnu engang. Det er skide hyggeligt med konkurrencen, og de var da så gode vindere, at vi andre fik en smagsprøve. Der er hævn næste gang!

Nogle skulle have mad over bål, og det blev til en underholdende omgang. ALT var pisse vådt. Selv træet var gennemblødt, og lighteren blev hurtigt slukket af regnen. Tre mand og en ihærdig kvinde baksede i bedste samlebåndsstil med at få lortet tændt. Som en god turleder rejser man sig jo op for at hjælpe, men da der ikke var plads ved bålet, og de alligevel havde styr på det, kunne jeg jo kun filme sceancen.

Jeg har aldrig set et bål have paraplyholder. Bålet blev opvartet af lækker optænding, der i pendulfart blev sprayet på. Desuden kælede to mand med lighter og kviste bålstedet, men lige lidt hjalp det. Stædigt som en diva, nægtede flammerne at tage fat. Det tog lang tid, før flammerne kunne klare sig selv, og bålet bare skulle fodres. Det gav dog mange grin og hyggen spredte sig endnu mere.

Om aftenen blev der hygget med lidt til ganen og med hyggelig belysning. Fra træets grene lyste en Nalgene flaske fra 2 meters højde. Drikkedunken var udstyret med en pandelampe samt reb til grenen i ca. 5 meters højde.

Vi var alle i seng forholdsvis tidligt, og selvfølgelig havde turens højest snorkende person lagt sig midt i lejren. Det er en tradition for snorkere at lægge sig tæt på andre,, for at dele de hyggelige nattoner med hele lejren. De holder på den smukke hemmelighed og fortæller ingen om de herligheder, der venter.

Det var dog ikke det, der vækkede mig. Jeg havde fået hængt min Nubé & Pares hængekøje perfekt op, så jeg lå rigtig dejligt. Til gengæld var min blære ved at briste her kl. 5 om morgenen. Regnen stod ned i lårtykke stråler (mindst!), så jeg prøvede at holde mig, til der måske blev ophold i vejret. Efter 1 minut løb min blæres tålmodighed ud, og jeg måtte skynde mig, alt hvad jeg kunne. Fuldstændig drivvåd vendte jeg tilbage til køjen og soveposen - øv.

Fra Engesvang til ?

Næste morgen regnede det stadig (vi er jo på Hærvejen). Vi fik morgenmad og kaffen kasten ned og pakket sammen. Dagen ville byde på forholdsvis meget regn og jeg ville gerne vise deltagerne Vrads Sande og bruge lidt tid der, samt i Vrads by. Derfor foreslog jeg at forkorte lørdagens etape, for så at gå lidt længere søndag. Det var alle med på, så vi drog af sted.

Kort efter shelterpladsen forlader man dæmningen og går Sydvest i Bødskov Krat. Her er noget kuperet og man får pulsen op. Vejret bliver lidt bedre og der er nu tider med ophold. Ruten fortsætter sydpå og er stadig rigtig flot anlagt. Det er ikke meget asfalt man får under støvlerne og selv når man gør (når man krydser en vej), så er man hurtigt væk igen.

Det er først i Septrup at der kommer lidt by, men man er hurtigt i gennem og ude i Holtkrat og det smukke Septrup Sande. Her er ruten omlagt til at følge de små stier, til fordel for de store den ellers gjorde. Det er ved at være frokost og vi finder en dal i læ og pakker ud. Det har ikke regnet, så måske vi klarer frisag? Jeg studerer kortet og kan se at vi snart kommer ud på et langt lige stykke, før vi rammer Vrads Sande. Jeg kan godt huske stykket fra første tur, men det ser heldigvis værre ud på kortet end det er.

Det begynder at dryppe lidt, men det passer nu meget godt. Gruppen tager det i et fint tempo, hvor alle kan slappe af og vi skal jo ikke nå noget. Vi pakker sammen og drejer ud på det lige stykke sydpå.

Skov og Sande

Ruten er dog endnu pænere anlagt end sidst. Man går kun på skovsti og selvom det er tæt på en lille vej, så opdager man det stort set ikke. De eneste der kom forbi, var et hold "Team Rynkeby" med følgebil og det hele. Vi blev enige om at jeg skulle være følgebil næste gang vi besøger Hærvejen.

Skoven skifter utroligt meget. Fra tæt til åben. Fra trolde til kultur. Det er som om landskabet godt ved hvad der venter lige om hjørnet: Vrads Sande.

Der er dog ingen grund til at stresse. Vi har god tid. Det er som om sneglen fortæller os at vi bare skal nyde hvert et skridt og tage det roligt.

Vi kommer ud på et lille stykke med lidt vej. Her går vi forbi et sjovt område med store lavvuer og plads til store events. Kort efter kommer vi forbi en af de ting der er karrekteristisk for Hærvejen: Hærvejsboder.

Det er små skabe med mad, kiks, kaffe og drikkevare. Det er meget fair priser og vi plejer at tømme skabene hver gang der kommer et (ca. 1 pr. etape). Det er en genial måde at "takke" lodsejerne for at man må vade på deres jord. Det er samtidig også godt hvis man har glemt noget hjemmefra (eller bare har en sød tand).

Det flotte område åbner sig mod vest og vi holder en lille pause og nyder udsigten. Derefter bevæger vi os ind i området og kan kun være jaloux på dem der bor her. Vrads Sande er et åben landskab med stor variation i vegetation og farver. Her og der står der en dusk med træer eller buske. Der er sandstrand og lyng. Det virker på en måde malplaceret dybt herinde i Midtjylland. Sidst jeg var her, fortalte Christoffer at man kunne gå den ene vej og opleve det kuperet terræn. Den anden var er heden og det flade. Man kunne så vælge ud fra humøret - fantastisk.

Vi kommer forbi en forholdsvis ny shelterplads. Shelteret dufter stadig af nyfældet træ og det hele er flot opført. Det ligger utroligt flot herinde i Vrads Sande og det er da bestemt en anbefaling værd. Læs om shelteret her...

Vi bevæger os videre og nu begynder regnen igen. Det er lidt surt, for det sidste stykke igennem Sanden er rigtig hygglig, men til sidst øser det så meget ed at turen bare skal overståes. Hele holdet flyver af sted, men der er stadig utrolig god stemning hos alle.

Der ligger et shelter ved Vrads Købmand. Jeg tænker at det er perfekt til os og der skulle være en bålhytte, som vi kunne sidde i ly for regnen. Vi skal selvfølgelig først ind og besøge den hyggelige Købmand, få en kop kaf, og tale lidt med de frivillige der driver stedet. Vi bliver taget godt i mod, på trods af at vi er drivvåde og lidt for mange til det lille rum.

Shelteret er og ikke i nærheden og jeg er ikke helt med på de lokales henvisen til det næste shelter. Desværre er shelteret tegnet forkert ind på shelterappen (vi er nu også lidt uheldige med placeringerne denne gang). Heldigvis har jeg et es i ærmet: Lars Nyhuus. 

Lars og Vrads Station

Lars har før lavet ture for Outsite og driver nu Ursus Outdoor. Han spurgte om vi ikke ville hilse på, når nu vi drønede igennem Vrads. Selvfølgelig! Han er dog ikke hjemme og vi står nu, stadig drivvåde, i en form for hytten midt i Vrads. Der er nogle bænke og vi kan stå i læ. Herfra kan jeg forsøge at finde shelteret, uden rygsæk og 14 mand høj. Jeg kan kun se et kreaturskur ude på en af markerne, så jeg må vende om.

Da jeg kommer tilbage, kommer Lars også. Han har cyklet rundt i området for at være lidt sammen med os på ruten, men har ikke kunne finde os. Han fortæller at det der på afstand ligner et kreaturhus, faktisk er det lille shelter med bålhytte. Han foreslår dog et meget bedre sted: Shelteret ved Vrads Station. 

Jeg kender godt shelteret og stationen. Sidst jeg var her, fik Christoffer og jeg en overdådig god frokost på den lille restauration på stationen. Jeg turde dog ikke drive hele gruppen derned. Der er trods alt lidt at gå og det går MEGET opad bakke, hvis shelteret var optaget. Lars tilbyder dog at køre derned på cykel, for at se om der skulle være nogle. Glad kommer han hurtigt tilbage og fortæller at hele stedet er ledigt. Vi vandrer derned af og vejret er nu blevet meget bedre.

Vrads Station er fantastisk. Det er en velbevaret veteranbane, der går herfra og til Bryrup. På stationen er en meget hyggelig restaurant, som du skal besøge hvis du er i området. God betjening og service og rigtig god mad, kaf og kage.
Shelteret ligger unikt med udsigt over skoven og stationen. Tilpas væk fra det hele, til at man ikke bliver generet (bevares, ikke af toget - det køre ikke så tit på denne del af året) og tilpas tæt på til at nyde det hele.

Vi får pakket det hele ud og en lokker gevaldigt med at vi skal ned at have kaf og kage. Til sidst går næsten alle med og ingen fortryder.

Senere er der aftensmad og hygge ved bålet. Det blæser dog utroligt meget, så vi går forholdsvis hurtigt i seng.

Danmarks reneste søer og smuk rute igen

I dag skal vi ned til Nr. Snede. Det er søndag og sidste vandredag for denne gang. Det er dog ikke bare i mål og farvel. 
Først skal vi lige op ad den lange bakke til Vrads. Det sætter ligsom kredsløbet og benene i gang og så er man frisk.

I Vrads drejer vi sydpå og her går det lidt af lige vej. Det er dog en meget lille en og det er ok hyggeligt. Vi skal forbi Danmarks reneste søer; Rævsø, Pytsø og Granelangsø. Jeg håber at kunne lokke alle med ind, til en slurk frisk og rent vand. Det lykkedes dog ikke, men det er nu også ok.

Vi drejer ind på en skovvej og herfra til Nr. Snede er det kun skov. Det er en fantastisk rute hvor landskabet variere sig hele tiden. Vi rammer en lille Sande og nyder det sidste af Kongsø Plantage, før vi når Palsgård Skov og igen drejer sydpå. Her vandre man lige på kanten af hede og skov. Var vi ikke så mange, er jeg sikker på at man ville opleve dyrelivet.

Ruten fortsætter nærmest uendeligt i dette smukke landskab og det må den bestemt også gerne.

Pludselig møder vi en kvinde der er ude at gå. Hun virker lidt distræt. Hun spørger hvad vi laver her og jeg forklarer om vores rute og Hærvejen. Hun svarer at hun da vil prøve at gå turen modsat af os og virker egenlig fast besluttet på at gå hele vejen til Viborg. Hun har dog hverken rygsæk, telt eller andet end det tøj hun gik i. Men jeg håber da hun fik en god tur...

Den sidste del af Kromandens Skov bliver nydt til fulde, før vi skal dreje ind af lanevejen mod Nr. Snede. Denne del er ikke Hærvejen, men vores exit ind til bilerne, pizza og byen. Vi rammer byskiltet og skal have et gruppebillede før vi går forbi Kjeldsens småkagefabrik og går målrettet efter det lokale pizzaria.

Nu skal vi "bare" lige overstå transferen efter maden. Vi hopper nogle chauffører i en bil og kører retur mod Engesvang for at hente de sidste biler vi parkerede der i fredags. Da vi når parkeringspladsen opdager jeg at jeg har glemt nøglerne til bilen... Do'h. Tilbage igen er lige langt, men det ødelægger slet ikke en fantastisk tur på Hærvejen.

En af de flotteste etaper på Hærvejen

Det er nærliggende at starte i Viborg. Det er bestemt også en flot rute fra Viborg til Engesvang. Denne etape, fra Engesvang til Nr. Snede er dog flottere anlagt, på den måde at man kommer ud i naturen. Ruten er anlagt meget smukt og man vandrer stort set kun i skov eller på sti i mark eller sande og hede. Ruten er nærmest Skjoldungestien agtig og det er godt gået af planlæggerne - stor ros herfra.

Er du derfor til den bedste form for "vildmark" Danmark kan tilbyde, så skal du vandre etapen. Du skal dog ikke snyde dig selv for hele Hærvejen, der igen og igen tilbyder fantastiske oplevelser, man ikke kan betale sig til - for det er gratis.

Mere info

Andre videoer fra Hærvejen

Hærvejen fra Viborg til Jelling: https://youtu.be/1-U9vyYnmak

Hærvejen fra Viborg til Engesvang: https://youtu.be/Z1jh37ZHjzA

Artikler fra Hærvejen

Hærvejen fra Viborg til Engesvang: https://www.outsite.org/vandreture/vandring-i-danmark/341-vandretur-paa-haervejen

Shelters på Hærvejen

Givskud shelter: https://www.outsite.org/friluftsliv/overnat-i-shelter-i-danmark-og-sverige/567-givskud-shelterplads-paa-haervejen

Vrads Sande shelter: https://www.outsite.org/friluftsliv/overnat-i-shelter-i-danmark-og-sverige/536-shelter-pa-haervejen-ved-vrads-sande

Officielle sider

Hærvejen: http://www.haervej.dk/

Den beskrevne etape: http://www.haervej.dk/haervej/vandreetape-funder-kirkeby-nr-snede-ca-322-km

Kort over hele Hærvejen: http://kort.haervej.dk/index.php/da/