Vandring fra Stensbjerg til Klitmøller

Kl. 11.30 kørte vi afsted fra Thisted mod Stenbjerg uden forældre. Det var dagen efter stormen “Knud den store” rasede over Danmark, og derfor var vejvalget lidt usikker. Første prioritet var vejen langs stranden, men fra hvilken retning blæste vinden? Mod eller med os? Vi var heldige, for vinden kom bagfra/ fra siden, så det blev ca 5 km langs stranden med bølger så høje som rundetårn og skum så tykt som mormors brune sovs. Der var forhindringer, der skulle forceres, og de kreative løsninger kom i spil. Der blev rakt en hånd til dem, der skulle bruge en til at trække i land. Når så man skal udforske, hvor langt man kan springe og følge indsøen rundt, ja så må man jo sommetider vende om og gå samme vej tilbage for at springe tilbage til hovedstien og de andre. For vandet var dybt og de grønne tuer “bundløse”.

Jeg vil gerne rose de unge mennesker: For på intet tidspunkt på den tur fornemmede jeg, at der var nogen form for udelukkelse. Alle stod sammen, det var skønt at se og mærke. Det tærer på kræfterne at gå langs stranden, men fantasien og de sjove ideer bliver bare forstærket. Midt på stranden lå en træstamme med rod, den skulle jo rejses på eget initiativ fra de unge mennesker. Alle hjalp, og de fik den næsten op at stå. Som mor/turleder tænkte jeg, om det nu var en god idé. Jeg var dog meget glad for, at de ikke fik den helt op at stå, for det blæste ca 14 m/s på stranden, og jeg så for mig, at den ville blæse fra dem og vælte.

Lige før vi ankom til Nr. Vorupør, kunne vi se dagens mål sømærket i Bøgsted Rende. Men inden målet spiste vi de medbragte madpakker i “madpakkehuset” i Nr. Vorupør og fik is til dessert. Det er godt at have forbindelser i Nr. Vorupør, så vi havde lagt is på lager i en venindes fryser. Efter 20 min var energien tilbage, og fangelegen gik over klitterne og mellem kutterne. Et par dråber advarede os, regntøjet blev taget på, og turen gik videre ad Redningsvejen og nu ud i klitheden. Himlen var både grå og blå, regnen var drevet hurtigt forbi. Vi følte os kloge og heldige, for de modgående mennesker, vi mødte på turen, kæmpede sig vej gennem stormen, og vi gik med oprejst pande.

Vi stoppede op i klitheden, og børnene fik til opgave at snuse til jorden for derefter at finde den samme duft af klithede i luften. Det lyder måske underligt, men klitheden har den skønneste duft af bl.a. jord, lyng og vådt lav. Nogle af drengene gloede og grinede, da jeg fortalte, at hvis der fandtes en parfume, der duftede af klithede, ville jeg købe den. Vi kom ind i den sydlige del af Bøgsted Rende Plantage, hvor der var læ, og vi derfor kunne gå i korte ærmer.

Jeg må tilføje historien, at vi i familien også løber orienteringsløb, og vi løber sommetider i Bøgsted Rende. Derfor kender vi plantagen rimelig godt.
På vores tur kom vi forbi et område, der står helt spøgelsesagtigt hen. Området er ret kuperet, og de marehalms-klædte klitter står og danser i vinden. Dansen bliver forstyrret af de gamle forkullede stammer, der står golde tilbage efter en klitbrand for mange år siden. Men kontrasten mellem det dansende og det døde bliver så levende i vindens leg. Nogle af børnene kunne mærke deres fødder og ben mere end normalt, og den sidste halve time blev der mange gange spurgt “hvornår er vi der?”.

Moffe og Karoline havde kørt traileren ned til en mulig lejrplads, men selve Bøgsted Rende fungerede som vindtunnel, så vi måtte lede videre. Men inden fik jeg hjælp af 10 børn til at skubbe den tunge trailer op ad bakken igen. Det gik som en leg, og alle sagde i munden på hinanden “jeg skubber næsten ikke noget”.

Vi fandt den bedste lejrplads ever: En tæt granskov med gamle tykke træer, en 6 meter skrænt ned til et plateau, der havde fødderne i vandet i Bøgsted Rende. Der blev næsten kamp om den bedste placering, for alle ville have en smuk udsigt at vågne op til næste morgen.

Børnene skulle sove lidt utraditionelt - de skulle sove i tentsiles. Det var der ingen af dem, der havde prøvet før, heller ikke jeg selv. Jeg havde kontaktet Outsite og spurgt om det var muligt at leje deres hængekøjer. Men nej, så de henviste mig til en anden, som henviste mig til naturvejleder Anker Buchholtz. Her lejede jeg fem tentsiles. De var nemme at hænge op og tage ned. Børnene kunne nemt hjælpe til, og det tog ca 10 min pr. tentsile at hejse dem. Spændingen var høj, og de to piger, der skulle hjem om aftenen, fik også lov at prøve de flyvende telte.

Forberedelserne til aftensmaden klarede de to piger og mormor. Der blev hakket løg, revet gulerødder og æbler til kylling i karry. Hver tentsile-gruppe fik udleveret en trangia og skulle lave hver deres kylling i karry. Risen blev kogt over bål i en bonfire gryde.
Til information, så er Bøgsted Rende en statsejet skov, drevet af Naturstyrelsen Thy. I Bøgsted Rende er der en shelterplads i den sydlige del af skoven og fri teltning i resten af plantagen, på nær lige ved parkeringspladsen og wc’et.

Jeg søgte Naturstyrelsen Thy om tilladelse til at medbringe to bålfade, beskrev vores tur kortfattet og fortalte om vores bålforanstaltninger (Moffe er tidligere frivillig brandmand med over 25 års erfaring, vi medbragte båltæppe og brandslukker, og fire voksne havde spejder- og bålerfaring). Vi fik tilladelse med det argument, at det fremmede børn og unges oplevelse i naturen, og på vilkår om, at vi skulle placere bålgryderne, så de ikke kunne ses ude fra Kystvejen. Et stort tak til Naturstyrelsen Thy for tilladelsen.

En udfordring for brugere af naturen er jo drikkevand. Hvor er der muligheder at få fyldt vand op, hvor meget skal man bære eller medbringe til lejren. Vi medbragte 30 liter, og det blev næsten brugt det hele. Vi sparede lidt ved, at der blev vasket fingre i renden (og derefter brugt håndsprit). Det sjoveste var dog, at de skulle skylle af i renden også - Det kom der nogle undrende kommentarer til, og grænser blev flyttet. Den næste udfordring blev, at de endda selv skulle vaske op - både tallerkner og trangia...

Der blev varmet kakao og kanelsnegle-kagemanden blev fundet frem og onduleret med fryd. Fødselsdagssang og “vi har lejrbål her” lød i smuk harmoni med vindens orkester. Det blev tid til godnat, og der var ingen renderi fra tentsile til tentsile, MEN der blev facetimet fra den ene gruppe til den anden.

Kl. 24.00 blev jeg kontaktet af en mor, der spurgte, om jeg ville se til en af drengene. Kl 01.20 blev han hentet (F... jeg frøs). Kl. 04.10 ringede en af drengene. Han var lidt skidt. Jeg spurgte, om de havde sovet, “nej ikke rigtigt” svarede han.... Lidt skrap måtte jeg være, da jeg bestemt sagde, de skulle lægge sig. Kl. 05.50 ringede den samme dreng - nu havde han kastet op. Han blev hentet 06.15. Vækkeuret blev flyttet fra kl 07.30 til 08.00. GAB...

Vi lavede havregrød over bål, og Karoline fik gang i Kelly-kedlen, og varmt vand til kaffen kom som et knips med fingrene. Børnene skulle selv smøre madpakker til sidste del af turen. Det var ikke ligefrem gulerødderne, der forsvandt først. Lejren blev pakket ned ved alles hjælp, tidsplanen holdt, og vi kom af sted kl 11.00.

Sidste etape gik fra Bøgsted Rende til Klitmøller (Hummerhuset). Solen skinnede, humøret var højt og mormor (der også er frivillig i Nationalpark Thy) fortalte lidt om Thaggaards Plantage, hvor ældgamle birketræer står som krogede gamle koner og svajer i vinden. Træerne er omkring 200 år gamle og var blandt de første forsøg på sandflugtsbekæmpelse i Danmark.

Klitheden bød også på spændende overraskelser. De foregående ugers regn havde medført høj vandstand på Redningsvejen. Igen blev de kreative løsninger taget i brug. For på pakkelisten stod der, at der skulle medbringes to poser til evt. våde sko. Så derfor blev nogle af skoene taget af, og på med poserne som var de waders. Der blev så fragtet kammerater på ryggen fra land til land. Pludselig blev at så let som en leg.

Madpakkerne blev spist, mens vi sad lidt i læ på en høj med solen bagende ned på os. I horisonten kunne vi se store fragtskibe skære sig igennem vand og himmel på vej mod syd og nord. Jeg vil lige stille et spørgsmål: Tror I, at de forskellige børn havde smurt nok madpakke?

Resten af turen var lidt hård, der skulle flere mindre pauser til samt godbidder og havtorn. En af drengene havde plukket havtorn, for han ville lave marmelade af dem, når han kom hjem. Det havde han lært i hjemkundskab i skolen. SÅDAN!

Vi tog den korte vej til Klitmøller og kom forbi en flis-plads: Nord- og Vestjyllands opsamlingsplads, hvor der lå op til 700.000 m2 træflis. Vi var så ‘heldige’ at komme til stakken fra den forkerte side - alle børnene spænede op på toppen - men da vi kom hen i den anden ende, stod der, at vi ikke måtte bestige bjerget pga. fare. Hmm, jo sådan en stak kan blive meget varm.

Turen blev 1,7 km kortere end planlagt. Der var en der skulle på WC, så vi holdt pause på Nystrup camping i den sydlige del af Klitmøller. Jeg havde beregnet 4 timer til dagens etape på ca. 10 km, så vi skulle have været ved Hummerhuset kl. 15.00. Men vi var kun nået til campingpladsen. Så derfor blev forældrene guidet ned til os.

Vi sluttede fødselsdagsturen med kaffe og kanelgifler samt information om etape 4, Klitmøller - Sårup til vinter med overnatning i fugletårnet og udsigt ud over Handsted reservatet. Mit personlige mål er at gå fra Lodbjerg Fyr til Buldbjerg med denne klasse.

Der var 11 stolte og trætte børn der havde haft en skøn skøn weekend i Nationalpark Thy.