Vandring og vandreture i Norge

En lyntur til ”Skandinaviens tag”. Min datter Patricia på 17 år ville gerne med mig på tur og bestige et højt fjeld. Dog på den betingelse, at vi ikke ville komme i nærkontakt med ubekvemme ting, som fx sovepose, telt, liggeunderlag og frysetørret mad. Desuden kunne hun højst afsætte tre dage, inklusiv transport, til hele turen!

Man er altid let at lokke til nye eventyr og på Outsites turledertræf, gik snakken livligt om ture folk havde været på og om nye planer om mulige og umulige ture. På et tidspunkt i løbet af aftenen kom Morten og jeg til at tale om, at det kunne være fedt med en efterårstur, i fx Norge!

Prædikestolen i det sydlige Norge giver helt almindelige mennesker mulighed for at komme ud i noget spektakulær fjeldnatur. Kompas og kort er det altid godt at have styr på, men en tur på Prædikestolen kan klares på et par timer uden nogle af delene, bare man følger stien. Vi er en familie på mor, far og to børn på 11 og 13 år, der tog turen til toppen i efterårsferien.

Turen fra Eidsbugarden til Olavsbu starter ved 1060 moh og stiger støt til 1600 moh og har derefter et par ned- og opstigninger for at ende ved 1439 moh. Turen går gennem det rene stenhelvede (=nøgent højfjeldsterræn), og er beskrevet som en krævende tur, men min kæreste og jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede os. Udstyret dengang var tungt som ind i h……. Totalt utrænede som vi var, og komplet uvidende om andet end lidt lejrliv slæbte vi hver 20-25 kg ind i fjeldet.
Læg dertil at jeg var gravid i 9. uge, aldrig havde gået med rygsæk og havde et par helt nye vandrestøvler på. Og havde glemt det vigtigste: maden. Vi troede, at vi kunne proviantere i Eidsbugarden, men havde selvfølgelig ikke undersøgt det på forhånd. Da vi ankom og så priserne, blegnede vi. Vi var studerende begge to og havde meget få midler.
Det glade vanvid, siger jeg bare!

Vi (= 3 outsitere, som ikke kendte hinanden på forhånd) gik 130 km. i 7 dage, gennem Jotunheimen, med tyvestart i Beitostølen, juli 2008. For mit vedkommende startede det med chok, men til sidst kunne jeg ikke få nok. Første gang Jotunheimers konklusion efter denne tur: Mindre mad, mere tape!! Rygsækken vejede 19,6 kilo i lufthavnen, uden vand. Og jeg kunne ikke smide noget af vægten til at starte med. Så det blev til: min sæk og jeg på denne tur. 

Hermed lidt om min første fjeldvandring i år 2006. Fra ca. d. 6. - 14. juli. Jeg havde arrangeret en gruppetur i Jotunheimen lidt senere på sommeren, men da jeg godt selv ville have lidt mere fjeld end dette, tog jeg altså først på egen hånd en tur i området Myrdal-Finse-Aurlandsdalen.