Telemarken og efterårs fjeldtur sammen med AllTrails
Jeg har glædet mig meget til denne tur, for jeg må indrømme, at jeg ikke har prøvet mange kort-apps til navigation på mine ture. Så at blive “tvunget” til at bruge AllTrails, var for mig helt perfekt, og så i de norske fjelde i efteråret - jo tak.
Vi fløj til Oslo og herfra med bus ud, til vores hotel, der er meget charmerende, og drevet af 3 søstre, der med deres historie, bringer Hotel Søstrene Storaas til live. De har en masse initiativer, bl.a. egen køkkenhave, eget varmesystem, et rigtig godt køkken og meget mere.

Fra hotellet kørte vi ud til Bolkesjø Gaard, der er et historisk område, der kan dateres tilbage til år 1200, hvor de første hytter blev bygget (og stadig står på gården). Efter en tur rundt i området, have Bolkesjø Gaard, sørget for en eminent frokost, med udsigt over det fantastiske fjeld.

Om aftenen fik vi en lækker treretters menu på hotellet.
Journalister fra hele Skandinavien
Jeg er her med journalister fra hele Skandinavien, og det er en meget blandet flok. Her er alt fra livsstil over Børsen, Politiken og outdoormagasiner. AllTrails er ikke bare til os der vandrer, men også en rigtig god inspiration, når man er ude at rejse, for man kan nemt finde ruter, i det område man er i. Også i storbyer.

Jeg mødte Linda fra Wilderness Stories, som jeg er i Scandinavian Outdoor Jury med. Jeg var ikke klar over at hun var med, så det var godt at se hende igen. Marie, der er chefredaktør på svenske Utemagasinet, er også med på turen, og det er ret fedt, for jeg har i mange år fået spørgsmålet “…har du så møde Marie fra Utemagasinet, hun er meget flink”, og jeg har indtil nu kun kunne svare “Nej”. Det er altid spændende at møde konkollegaer, for inspiration og nye ideer kan hurtigt opstå.

Ud at prøve AllTrails
Jeg har smugkigget i appen, og prøvet de forskellige funktioner, men det er selvfølgelig bedst, at prøve appen ude på vandretur.
Vi skal ud at vandrer i Blefjell, der byder på 360 graders udsigt, efterårsfarver og smuk vandring i fjeldet.

Appen fungerer ret godt, og den er for mig overraskende præcis, når det kommer til GPS. Det er også ret fedt, at følge med i højdeprofilen, så man kan se, hvad der venter forude, hvor langt vi har gået, hvor langt der er igen o.s.v. Det er funktioner som jeg aldrig har brugt, men som jeg godt kan se en idé i at have - også sikkerhedsmæssigt. Appen kan også hjælpe en med, at finde en hurtigere rute hjem, hvis man skulle have brug for det.
Vi fik en fantastisk udsigt, og en rigtig god frokost før, vi vente tilbage til hotellet. Om aftene var vi inviteret ud til Bolkesjø Gaard igen, hvor en 3-retters sunset menu ventede - rigtig lækkert.
Find inspiration med AllTrails
Henrik fra Outdoor Europe og jeg kigger rundt i området på AllTrails. Der er et vandfald ca. 3 km. Fra hotellet, som ser ret spændende ud. Vi laver lidt kalkulerne på, hvor lang tid det vil tage, og ud fra appens forslag, ser det ud til at passe meget godt - 1,5 time i alt burde vi kunne klarer den på.
Vi pakker en lille taske og er så afsted. Vi kan se på de billeder, som andre brugere har uploadet til appen, at der venter os et flot syn derude.
Efter lidt vandring på vej, går skovstien mod nord, og vi vandrer nu ud i fjeldet. Stien er let at følge, og meget fin at vandre på. Efter lidt tid kan vi høre vandfaldet, og et flot syn møder os. Rigtig flot udsigt over området, og fjeldene i baggrunde, og det brusende vandfald, lige foran os - helt perfekt.

Jeg må indrømme, at det blot at åbne en app, og finde en passende ruten, og endda en så flot rute, på så kort tid er helt fantastisk. Jeg havde aldrig fundet vandfaldet selv, da de jo ikke er indtegnet på kort, og dermed “usynlige”. På appen var stien men vandfaldet var med et ikon, så vi kunne se, at der var noget at gå efter, ude på ruten. Det er altså rigtig fedt. Den funktion vil jeg klart begynde at benytte. Tiden passende også spot on, og Carly fra AllTrails fortalte mig, at jo mere jeg bruger appen, jo mere præcis bliver den også, for den lærer dig og dit tempo at kende, ud fra underlag og terræn - det er ret blæret.

Så jeg er nok blevet “omvendt” til, at kunne se mulighederne i de her kort apps, både til inspirationen, men også til vandring undervejs på turen.

Efter vandreturen slappede vi lidt af på hotellet, før vi kørte med bussen tilbage til lufthavnen, og en fantastisk tur med AllTrail er slut.
Vil du selv prøve appen, har den tre medlemskaber (det ene gratis):
Download til iPhone her: https://apps.apple.com/us/app/alltrails-hike-bike-run/id405075943
Download fra Google Play her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.alltrails.alltrails&hl=da&pli=1
