Fra Eidsbugarden til Olavsbu i Norge

Nå, men vi kunne jo ikke give op – jeg husker ikke, hvad vi tænkte, men sikkert noget med, at det ville blive billigere længere inde i fjeldet eller andet naivt sludder. Afsted skulle vi jo, når vi var kommet så langt!

Jeg tror, vi brugte 12 timer på en tur, der er beregnet til 5 ½. Vi blev overhalet af den ene friske norske pensionist efter den anden, men de havde heller ingen bagage med, da de spiste og sov i hytterne. Da vi slæbte os over tærsklen til hytten ved Olavsbu var vi alt for udmattede til at slå teltet op. Vi vakte vist de andre hyttefolks medlidenhed, for vi fik plads i en underkøje. Efter et lille måltid lagde jeg mig i køjen og faldt i søvn omgående – og vågnede om morgenen i nøjagtig samme stilling. Jeg havde ikke vippet med et øjenbryn i 8 timer.

Vi valgte en overliggerdag. Eller var det måske min totale udmattelse og muskelømhed, der valgte for os? Vi slog teltet op (hvilket ikke er let, der er kun sten!), men heldigvis var der ikke noget i vejen med udstyret, ud over, at det var tungt. Teltet kunne sættes op kun med sten hele vejen rundt. Og så plejede jeg min ømme krop. Fy for den, hvor var der mange muskler, jeg ikke anede, jeg havde. Jeg var noget bekymret for min graviditet, da det også smertede en hel del i underlivet, men som dagen gik og der ikke skete noget, slog jeg mig til tåls med, at det nok bare var ømme muskler. Og det holdt stik.
Nå, men foruden musklerne var der jo vablerne. Jeg havde fået KÆMPE vabler i de nye støvler. Selvfølgelig!

Og det var i tiden før compeed. Jeg plejede dem og plastrede dem så godt det kunne lade sig gøre, men det var helt håbløst at forestille sig, at vi kunne gå en uge, som det ellers var planen.
Og hvad med maden? Vi opdagede jo, at maden i Olavsbu ikke var billigere end i Eidsbugarden. Vi kunne umuligt betale os fra madbehovet med mad fra hytterne. Vi besluttede derfor at afkorte turen.

Dagen efter gik vi således til Gjendebu. En tur der efterhånden kommer ud af det helt nøgne højfjeldsterræn og har en jævn nedstigning på ca. 400 højdemeter. En smuk ”Sound of Music” tur, hvor man passerer frodige fjeldenge med masser af bække og en enorm frodig fjeldflora, og udsigt til fantastiske sneklædte toppe rundt om. Sidste del af turen går gennem birkekrat, og der er meget vand, der skal passeres.

I Gjendebu tog vi straks båden videre til Gjendesheim, hvorfra vi dagen efter tog bussen tilbage til Fagernes, hvor vi afrundede vores tur med nogle dage på en campingplads.

Der skulle gå mange år, før jeg vovede mig afsted igen på vandretur – bl.a. fordi jeg syntes, det var svært med børn, men sikkert også fordi jeg ikke tiltroede min krop at klare strabadserne efter den erfaring.

Men jeg glemmer ALDRIG, hvor smukt der var, og fjeldet har trukket i mig, så jeg har været på en del bil/telt ture til Jotunheimen, Sognefjell, Rondane og Dovrefjell.
Og nu har jeg de seneste år taget på vandreture igen, til Lapland, Sydsverige, hjemme i Danmark og dagture på Gran Canaria, Tenerife og La Palma.

Gladest er jeg stadig for de høje, skandinaviske fjelde!