På vandretur med datter i Norge

Vi valgte det sidste ☺ Vi var klar over, at det i denne omgang ikke blev til 5 sammenhængende dage alene i fjeldet med telt og fuld oppakning samt hende på ryggen. Men at vi måtte finde nogen fantastiske endagsture vi mente alle tre kunne få noget ud af og så køre mellem stederne og overnatte på de campingpladser der lå i nærheden.

Inden turen blev der brugt masser af tid på research. Hvilke ruter er egnede og ikke for farlige? Både visitnorway.com og ut.no blev endevendt. Vi forsøgte også at finde fora med råd om vandring med børn, men lige netop på det punkt var det svært at finde noget brugbart. Grej blev der også nørdet! Og i særdeleshed bærerygsæk. Ligesom det er vigtigt med et par ordentlige vandrestøvler når man går meget, var det vigtigt for os med en god rygsæk som hun kunne sidde godt i, i lang tid af gangen. Så vi kiggede på flere forskellige og valgte den med bedst komfort for hende.

Afgang!

Som en hel Egon Olsen plan, var det meste nu tegnet og tilrettelagt! Der var lavet en nogenlunde tidsplan med enkelte meget faste punkter (så som færgeafgange), mindre faste a la ”i løbet af de her to dage skal vi nå enten dén eller dén vandretur” og så ”frikvartererne” hvor intet var fast.

Lørdag morgen ankom vi med Oslobåden til Norge og kørte mod vores første mål: Rjukan og Gaustatoppen. Vi nåede frem og fandt en campingplads vi kunne overnatte på, og så kom den første eksamen: at slå telt op samtidig med at have en livlig 1-årig der gerne ville pille i alting. Det lykkedes! Men tiden var nu løbet fra os, med både at finde en campingplads og få teltet op, at den lille vandretur vi havde regnet med vi skulle på i løbet af eftermiddagen, simpelthen blev droppet. I stedet blev det til en lille gåtur ned til elven samt en god snak med en af medarbejderne på pladsen. Han anbefalede ikke at bruge krudt på Gaustatoppen den næste dag, hvis det var overskyet. Det var simpelthen ikke værd at kæmpe sig op til toppen og ikke kunne se længere end til ens næsetip. Det må man give ham ret i – selvom det var en lidt hård erkendelse der lige skulle synkes et par gange. For det var jo det vi var kommet efter og vi havde kun afsat en enkelt dag til vandring i området! Vi valgte at sove på det og holde godt øje med vejrudsigten til dagen efter.

Selstali

Næste morgen var toppen stadig indhyllet i skyer og vi skulle finde på noget andet at lave. Med hjælp fra pladsens medarbejder blev vi anbefalet at tage ud og besøge en gård, Selstali, som lå helt øde på den anden side af Gaustatoppen. Hans forslag gik dog mest på at køre dertil, men vi var fast besluttet på at få nogen km i benene med hende på ryggen. Vi fik pakket rygsækkene med regntøj, vand, frokost, bleer(!) og hvad vi ellers lige fandt nødvendigt. På kortet havde vi udset os en p-plads vi kunne sætte bilen og begive os afsted ud i fjeldet. Afsted det gik! Op ad gode stigninger, over vandløb, ind imellem træerne og igennem marsklandet! Det var en fest for naturnørder! Vores datter nød at sidde i rygsækken og se tingene fra en anden højde end hun er vant til. Så intet brok fra hende det første lange stykke tid.

Efter et par timer hvor det meget af tiden bare gik opad, kom vi til en lille skovsø og en lille hytte. Der var begyndt at lyde lidt brok omme fra rygsækken – formiddagssnacken var udeblevet og vi nærmede os kraftigt tiden for en middagslur, så vi gjorde holdt. Det var tid til et tjek af bleen og så fik hun en banan. Vi håbede det måske kunne gøre, at vi kunne trække frokosten helt til gården. Vi fandt kortet frem og gjorde en status. Rent kilometermæssigt var vi ikke kommet så langt da meget af turen indtil nu, var gået opad, men vi var godt tilfredse alligevel. Der var stadig et stykke til vores mål og vi vurderede at være ca. halvvejs. Skulle vi vende om, så var det nu! Der var også hele turen tilbage, men den kunne gås via grusvejen. Alternativt kunne en af os måske få et lift tilbage til bilen og hente den. Men den tid den sorg. Vi havde mod til at fortsætte, så det gjorde vi! På kortet var der angivet en ca. tid mellem tre punkter med gården som det sidste. Vores mål var at holde os inden for den tid, nu hvor terrænet var blevet lidt fladere, så vi drønede afsted med fornyet energi. Der gik heller ikke længe før der var snorken omme fra rygsækken ☺

Vejret var med os og vi nød at gå helt alene i naturen uden at møde andre. Selvom det ville have været sjovt at bestige Gaustatoppen er der også noget ganske særligt ved at være helt alene og suge sanseindtrykkene til sig. Og inden vi vidste af det, var vi fremme ved Selstali og inden for vores planlagte tid – fedt! Det var dog med en meget sulten datter! Så vi fik hurtigt hende ud af rygsækken og ned og lege i græsset mens den anden fik varmet vand til turmaden. Pausen var tiltrængt, men ikke mere end vi var klar på også at gå vejen tilbage – bare af grusvejen! Det er også begrænset hvor meget vi ville udsætte vores datter for første ’rigtige’ dag på ryggen. Og tjept gik det – 1 time og 45 min senere havde vi tilbagelagt de 10 km, netop som det begyndte at regne. Bedre timing skal man lede længe efter…

Fra øst mod vest

Dagen efter blev der pakket sammen og vi kørte mod vest. Målet var Lysefjorden og på sigt Preikestolen, men med en overnatning i fjordens østlige ende, Lysebotn. Da køreturen var lidt lang var der på forhånd fundet pitstop, hvor benene kunne strækkes og vi kunne gå lidt. En fin og skøn tur med meget varierende landskaber undervejs.

Godmorgen Lysefjord!

Natten var tilbragt i Den Norske Turistforenings hytte i Lysebotn, da vi allerede kl. 7:20 skulle med færgen, som sejler fra den ene ende af Lysefjorden til den anden. En del af turen som vi havde glædet os rigtig meget til! Vi fik bakket(!) bilen ombord, og så var det bare om at nyde landskabet som susede forbi. Vejret var også med os, så fjorden viste sig fra den smukkeste side.

Undervejs lagde færgen kort til ved Flørli, som er kendt for trappen med de 4444 trin! Hjemmefra havde vi overvejet at tage turen, og havde på YouTube set videoer og beskrivelser af den. Den er hård og vi snakkede meget frem og tilbage om det var sikkert med hende på ryggen, da den et par enkelte steder er meget stejl. Det endte med vi valgte ikke at gøre det, men at gemme den til en anden god gang. Men i det øjeblik man sejler forbi, kigger man da alligevel længselsfuldt efter den og fortryder bare en lille bitte smule…

Preikestolen tur/retur

Vi fik slået telt op på campingpladsen og pakket rygsæk mv. og gjort os klar. Som altid i Norge er det godt at holde øje med vejrudsigten, og YR sagde godt vejr i dag og noget skidt de næste. Så hvis vi skulle nå Preikestolen mens vi var der, så var det nu! Ud fra hvad man hører og læser, så er Preikestolen blevet et stort tilløbsstykke de sidste par år og vi prøvede mentalt at være forberedt på det – men vi havde alligevel ikke regnet med, at der var så mange! Den ene turistbus kom kørende ind med det ene læs efter det andet. Men nu havde vi besluttet os for det var det vi ville og så skulle det også gennemføres.

Turen startede og der skulle tælles rigtig mange gange til 10, for at få blodtrykket ned ☺ Man gik i begyndelsen bare i én lang række og det var umuligt at komme forbi. Så den forreste 30 meter længere fremme satte tempoet. Efter den første store stigning var det dog bedre. Der var blevet lidt mere plads til at komme forbi og så sætte vi lidt tempo på, for at skabe lidt afstand til dem bag os – det hjalp en hel del på humøret og resten af turen og efter ca. 2 timer var vi ved toppen. Og ja – selvom der var mange mennesker og det bestemt er meget turistet, så fejler udsigten altså ikke noget og vi var virkelig glade for vi gjorde det.

Vi gik lidt tilbage, fik ungen ud af rygsækken (det turde vi ikke oppe på plateauet!) og fik en mellemmads snack. Planen var ellers vi skulle have lidt sen frokost, men vores jetboil ville ikke tænde og vi havde da selvfølgelig ikke taget en ekstra lighter med. Så der var egentlig ikke andet for, end at komme ned fra området igen og tage tilbage til teltet. På turen ned var der selvfølgelig stadig en del mennesker på stien – og tilmed en del på vej op selvom det nu var eftermiddag. Der var flere der som vi, havde et barn på ryggen, så selvom der var lidt overrendt er det da skønt at man som familie tager ud og nyder naturen i stedet for så meget andet…

Hviledag og møgvejr

Dagen efter havde vi ikke lagt planer – og det var godt! Regnen styrtede ned og tordenen bragede hen over trækronerne, så det var ikke sikkert at begive sig op i højderne. Vi var derfor glade for vi dagen før, havde taget turen op til Preikestolen.

Tur til Gryteknuten

Solen kom aldrig rigtig igen, men vores tredje dag i området skulle ikke gå til spilde. Så selvom det småregnede lidt var vi klar på mere vandring. Vi kørte endnu en gang til Preikestolens P-plads, for ud fra kortet var der mange andre vandreture i området man kunne benytte. Så efter lige at have tjekket med personalet inde i turisthytten om stierne var farbare, begav vi os afsted mod toppen af Gryteknuten.

Modsat to dage før var der ikke et øje og vi havde det hele for os selv! Området var dog meget sumpet grundet alt den regn der var kommet dagen før, så det gik ikke så stærkt, men det gjorde egentlig ikke noget. Der blev pludret omme fra rygsækken og inden vi vidste af det, stod vi på toppen. Det blæste en hel del, så efter de klassiske ”nu har vi været her ”-billeder gik vi ned igen og videre rundt om søen der lå i området. Turen videre rundt skulle ifølge de lokale tage et par timer. Den tidsplan kom så ikke til at holde, men vi nød den og synes vi fik en hel del ud af den alligevel. Det var klart også den sværeste rute på hele vores ferie og meget lidt anlagt, men det gjorde det bare endnu federe… Dagen efter pakkede vi sammen og begav os mod Kristiansand og Danmark – så det blev ikke til flere gåture i Norge i denne omgang.

Vil vi gøre det igen?

Når vi kigger tilbage og opsummerer turen, så er det bestemt noget vi vil gøre igen og anbefale andre med små børn at kaste sig ud i. Inden havde vi da forskellige bekymringer, men synes alt gik fint alligevel - man kan gøre meget med forberedelse hjemmefra. Tidligere har vi måske ikke været SÅ planlagte, men det bliver man nødt til, når der pludselig er et lille barn med, som ytrer sin utilfredshed med skrig og skrål. Det slap vi (næsten) for og vi har alle tre nydt denne ferie. Når hun er stor nok, skal hun til gengæld have sin egen taske på ryggen og afsted med far og mor som de ’plejede’ ☺

Sommer-konkurrence

Denne artikel er en del af vores sommerkonkurrence. Send os din turbeskrivelse og billeder, så deltager du i konkurrencen om spændende præmier!

1. Præmie: Biolite CampStove 2
2. Præmie: Exped SynMat Hyperlite M
3. Præmie: Rygsæk fra Nordisk

Konkurrencen er slut! Vinderen udtrækkes snart.