fbpx

Et godt år for fjeldræve

Stolt var fjeldræven, da den - nærmest ligeglad med mig - spankulerede forbi mit telt. Jeg befandt mig i Lapland på Kungsleden et sted efter Singi. Når jeg her i november 2021 - 6 år efter - læser om udviklingen i bestanden af fjeldræve, mindes jeg mødet med den sky ræv. Et par minutter, der har fæstnet sig på min nethinde.

Fjeldraev paa tur

Den truede fjeldræv

Fjeldræven er en sød lille en fætter og mindre end sin artsfælle rødræven, som vi ser i Danmark.

Fjeldræve har to farvevarianter, den blå og den hvide. Hvidræven har fået sit navn efter vinterdragten. Den er mest udbredt af de to. Den har sommerpels med brunt hoved, brun ryg og ben, mens bugen er gråhvid. Blåræven er om sommeren mest brun med hvide områder, mens den om vinteren er mere grå - i forskellige grålige varianter.

Størrelsesmæssigt er fjeldræve 50-65 cm lange. Deres hale er ca. 30 cm lang, og med en skulderhøjde på 30 cm er rævene altså ikke meget højere mere end et stykke A4 papir. De vejer typisk 3-4 kg, men der er set eksemplar er på 8 kg. Fjeldræven lever over trægrænsen i de nordligste dele af den svenske og norske bjergkæde. De findes også på tundraen i Sibirien, på Svalbard og i Island og Grønland. På kortet ser du fjeldrævens habitater på den nordlige halvkugle.

Udbredelseskort

Fjeldræven er et af Sveriges mest truede pattedyr. Tilbage i 1800-tallet var ræven et almindeligt syn overalt i de skandinaviske bjergegne med op til 8.000 ræve, men høje skindpriser og intensiv jagt resulterede i noget nær en udryddelse af bestanden.

Fjeldræven blev fredet i Sverige i 1928, i Norge i 1930 og i Finland i 1940, men alligevel fortsatte antallet med at falde. Sidst i 1970'erne blev antallet af voksne dyr i hele den svenske bjergkæde anslået til omkring 90 individer. Siden er det gået i den rigtige retning, men bestanden har aldrig 'indhentet' det tabte terræn.

IUCN, der er en international naturbeskyttelsesorganisation har optaget fjeldræven på sin rødliste over truede dyre- og plantearter. Fjeldræven er faktisk udnævnt som en af 10 arter i hele verden, der virkelig er truet af klimaudfordringerne.

I 2017 blev der på statsligt niveau i Sverige formuleret et handlingsprogram for genopretning af bestanden af fjeldræve. Det sker bl.a. gennem støttefodring, jagt på rødræve, der konkurrerer med den om føden. Rødrævene antages desuden at tage sygdommen skab med sig, så det er også en grund til øget jagt på rødræve. Du kan finde link til handlingsprogrammet og andre læseværdige notater og rapporter sidst i artiklen.

Se filmen Felles fjälllräv om et fælles svensk-norsk projekt til beskyttelse af fjeldræve.

Fjeldraev i sne

Klimaforandringer - en alvor trussel for fjeldræven

Du kender nok lemmingerne, der er små gnavere. De og andre smågnavere udgør en væsentlig del af fjeldrævenes menukort. I de gode år med mange lemminger er der gode vilkår for fjeldræve. Har du selv været i bjergegne i år med mange lemminger, er du ikke i tvivl om, hvad de er for nogle.

Lemming

Men der er en 4 årig cyklus for lemmingerne, og det har betydning for fjeldrævene, så i år med få lemminger er livet anderledes svært. I år med mange lemminger øges både størrelsen på fjeldrævenes kuld og andelen af fjeldræve, som lykkes med at opfostre deres kuld. I de gode år er der gennemsnitligt 7 hvalpe i et kuld, mens der i magre år måske slet ikke fødes nogle hvalpe.

Fjeldræve vender tilbage til deres huler, der bruges af generation efter generation. Sti-nettet i et fjeldræve-hi er meget forgrenet, og der kan være mange udgange. Hvalpene fødes i april-maj og bliver i hiet, indtil de er ca. 3 måneder gamle. Det er kun få fjeldræve, der lever mere end 5 år.

Klimaforandringerne og de afledte effekter er virkelig noget, der truer fjeldrævene. Milde perioder i vinterens løb kan fortynde sneen, som lemminger og de smågnavere lever under. Når det efter en mild periode med måske temperatur over frysepunktet, igen bliver koldt, fryser den tøede sne og vand på ny og danner et islag, som gør livet meget vanskeligere for lemminger og de andre smågnavere.

Det varmere klima har også som konsekveb, at de fysisk større rødræve trænger sig ind i fjeldrævenes habitater, hvor de overtager deres forrådskamre (lemminger m.v.), revirer og huler og i nogle tilfælde også dræber deres hvalpe. Der er også eksempler på, at de voksne fjeldræve bliver dræbt af rødræve.

Fjeldrævene har haft et godt 2021

Heldigvis ser det ud til, at indsatsen med at beskytte fjeldræve har året frugt - i hvert fald i 2021. Her ses tal for länet Västrebotten og hele Sverige for de seneste 10 år. Jeg selv var i Lapland i 2013 og 2015 og mærkede klart forskel på omfanget af lemminger, hvilket ses afspejlet i antallet af kuld.

 Fjeldraev i sne

Kilde: www.lansstyrelsen.se/vasterbotten/om-oss/nyheter-och-press/nyheter---vasterbotten/2021-09-13-uppatgaende-trend-i-antal-fjallravar-2021.html 

 

Bliv fjeldrævs-frivillig

Hvordan tæller man så antal kuld? Ja, det kan du selv være med til.

Hvert år har Zoologisk Institut ved Stockholms Universitet nemlig brug for ca. 30 frivillige, der i juli måned skal vandre igennem den svenske bjergkæde for at opsøge kendte fjeldræve-huler og tælle kuld og hvalpe. I det svenske kalder man det for 'inventering'. Man sendes afsted i hold af to, hvor man over en 14 dages periode skal afsted på dagsetaper af 10-20 km. Ikke så meget ynk her - man skal selvfølgelig gå med fuld oppakning. Formen skal altså være god, men der er dog ikke et krav om, at man skal være biolog; man skal blot være naturinteresseret og holde af store mængder regn, sol, blæst, sommersne, myg og knot. Så er det sagt.

Læs mere om felt-arbejdet og muligheden for at blive frivillig, og se filmen om frivilligtjansen https://youtu.be/VuEbu4PpgQk

Vil du vide mere om fjeldræven

Redaktør
Friluftsliv som jeg elsker det: Det er bare at være derude, at nyde livet, at lytte, at mærke lugtene, at søge roen, at hygge mig med andre, at se ind i bålet, at holde hånd med min kæreste, at mærke lugten af kaffe og bacon. For mig som redaktør og vandretursarrangør er det at inspirere andre til at komme ud så givende og sjovt.