Outsites traditionelle vintervandretur ved Raslången i Sydsverige skulle denne gang foregå ad en ny rute. Vi ankom til et efterårslandskab, stod op i et vinterlandskab og gik i den smukke natur. Vejret var med os på turen og ruten var udfordrende. Se videoen og læs om hele turen på Skåneleden og Blekingeleden.

Se videoen fra Skåneleden her

Ruten planlagde vi hjemmefra via kort og den var derfor teoretisk. Det var spændende at se om vandreturen holdt i virkeligheden.

Vandretur Raslången

Vi mangler en bro!

Som regel går vi rundt om Raslången, da ruten her kan ændres alt efter vejrforholdene.  Vi mangler dog en bro i nordenden og det kan give en lidt for lang rute. Om vinteren har man ikke meget dagslys, så derfor skal man ikke ankomme for sent til lejren.

Krister og jeg begyndte derfor at kigge på nye ruter i området. Det kom der mange spændende forslag ud af, men valget faldt på en tur mod øst. Fra Bökestad shelter ved Raslången til Bergatorpet shelter ved Halen. Begge shelters er velbesøgte (ja nærmest overrendte) om sommeren, men her om vinteren er der gode chancer for at have pladserne for sig selv.

Ruten går ad en kombination af Skåneleden og en "hjemmelavet" rute samt off road og ad Blekingeleden. Vi fik derfor en meget blandet rute, der dog var udfordrende og meget kuperet.

Bökestad

Jeg ankommer tidligt fredag, så jeg kan færdiggøre nogle tests af udstyr. Der sker så meget på Outsite og det hele skal jo passes, så turen her kommer belejligt for mig - tid til afslapning og koble helt af i naturen og se gamle og nye ansigter.

På vejen lå der lidt sne her og der, men det tegnede ikke til at det ville blive en rigtig vintertur, snarre en efterårstur. Da jeg ankommer til p-pladsen er der smukt, stille og jeg kan allerede mærke at pulsen stille og roligt falder...

Der er tørt og det tyder på at vi får en let tur imorgen når vi begiver os afsted.

Jeg får pakket ud og lavet nogle tests, en lille pause med kaffe og de første ankommer. Det er Ennemaria og Søgaard og stemningen er allerede sat. Herefter ankommer folk spredt indtil vi er fuldtallige. Lejren tager form og der er alt fra telte over shelters og hængekøje. Vi mangler dog en tarp- og en shelterbruger. Kennls og ErikS måtte desværre melde fra på faldrebet og det var ærgerligt, da det er to faste ansigter på vinterturen.

Om aftenen er der som altid stemning og bål. Jeg glæder mig til at prøve Nordisk Oscar -20 som vi helt eksklussivt har fået lov at låne, længe før soveposen udkommer. Mere om soveposen om en uge ;)

Ad Skåneleden og stier i et vinterlandskab

Jeg vågner lidt sent og kigger ud i lejren. En eller anden har spredt noget hvidt på teltene, træerne og jorden. Sne!

Det er helt perfekt og stemningen er høj, da det nu lige pludselig er en rigtig vintertur. Jeg er så heldig at Ennamaria allerede har lavet morgenmad, så jeg skal bare skynde mig at pakke ned, så jeg ikke forsinker resten af holdet. Jeg har lidt rigeligt med, da bilen kun står 40 meter væk.

Ruten starter med en brat opstigning til lidt før Glesbruken og derefter drejer vi østpå mod Blistorpet. Dette er dog kun en af mange bakker vi skal op af i dag. Vi har lagt ruten kuperet og håber på god udsigt og flotte klipper. Opstigningen vækker benene og resten af kroppen og der er ingen undskyldning - det er bare op!

Vinterturen er altid en god starter på årets vandreture. Sneen og området skal nok fortælle dig hvis du har nydt lidt for godt af julens mad og drikke og måske ikke har holdt konditionen vedlige. 

Vi går af veje der føre forbi et område, der på kortet ser flot ud med dale og stejle skrænter, men i virkelighedens verden var der træer som tog udsigten og her skulle vi gå off road for at se lidt mere, men vi holdt os til vejene. Det sner nu kraftigt og vi er nået toppen af endnu en bakke og må holde et kort hvil. Et blik rundt på de andre deltagere får stemningen op - vi ligner alle snemænd med 2 cm. sne over alt.

Det er opad bakke, men smukt

Vi starter dog med en nedstigning mod Blistorp. Her holder vi en længere pause ved en å, så vi kan få fyldt vandflaskerne. Jan og jeg tester noget slik, der skulle afgive god energi og sørge for at man ikke får sukkerchok samt en trailmix. Både Jan og jeg er slikmunde, så det er spændende om dette kan hjælpe lidt på sukkertrangen og samtidig give energi til benene.

Krister og jeg taler lidt om næste pause, der er ved frokosttid. Desværre står vi ikke ved siden af hinanden og taler, så jeg får "Moagylet" til "Ormagylet". Jeg tænker at det ikke ligger særligt langt væk, men at det da passer meget godt med klokken, der ca. vil være 12:00 når vi rammer området.

Krister går nede bagved og jeg forrest. Gruppen er meget forskellig hvad tempo angår, så det er godt at vi er to der kan "holde lidt øje". Folk på fællesture er dog gode til selv at orientere sig og det er selvfølgelig også meningen med disse turer. Søgaard er også en god hjælp og han er som regel helt forrest i gruppen.

Vi kender ikke til vandets kvalitet i dette område. Vi har drukket af Raslången i mange år uden der er sket det mindste, men vi tager ikke så mange chancer og renser vandet.

Solen titter frem efter pausen og landskabet bliver endnu flottere. Vi passerer Blistorpasjön og går nordpå. Vi går af et traktorspor og møder lige pludselig to svenskere der er i gang med at hente brænde i skoven med deres traktor. De ser meget forvirrede på os og prøver at forklarer at der kun er et traktorspor videre og undre sig over hvad f@#n så mange dumme danskere laver der - det er jo koldt og det sner?
Kort tid efter er vi ved det falske sted Ormagylet og her er jeg forrest og kan kalde til frokostpause.

Ennamaria og jeg har en eksperimenterende frokost med og jeg glæder mig til at se om det holder. Vi har hjemmefra lavet en blanding med Soy4you og Nature2nature samt specielle krydderier og masser af omami. Blandingen skal simre, så jeg har Jetboil MiniMo med, så det tørrede soyagranulat og de tørrede grøntsager kan blive blødt op. Selvom retten tager lidt længere tid at tilberede end frysetørret mad, så passer det fint med tiden under pausen. Retten er fin og giver ikke den der tunge mæthedsfornemmelse men man føler sig klar til mere vandring, mæt og med ny energi. Retten kan forbedres med lidt mere omami og salt. Opskriften skal nok komme senere.

Selvom vi er garvede vandrere af sted, så er der ingen der opdager at traktorsporet som vi følger ikke er korrekt. Problemet er at vores pausespot var lidt tilgroet og den sti vi skulle følge ikke var synlig for de fleste af os. Ydermere går traktorsporret "den rigtige" vej, men skulle have drejet mod nord-øst - det gør det bare ikke. Det er umuligt ikke at lave disse fejl, for traktorsporene er ikke angivet på kortet, men kan have pløjet stien op og forvirre din navigation.

Krister opdager fejlen, men her er frontroppen allerede igang med at finde en rute ned af en bakke og væk fra et væltet træ. Der er intet at gøre og vi er gået i traktorspor-fælden. Skidt - vi er jo ikke faret vildt (vi ved jo hvor vi er), men vi står til gengæld ca. 1 km. fra Bökestad shelter.

Vi får lynhurtigt lavet en alternativ rute, men det betyder flere kilometer i benene, og at vi skal skynde os lidt for at ankomme ved Bergatorpet shelter i dagslys.

Tilbage på Skåneleden

Vi er endt tilbage på Skåneleden, men kan følge den hen til hvor Blekingeleden kommer fra syd og gå af den til Ålabäcken. Det er jo ikke den værste omvej og da Blekingeleden starter er det via små stier ind mellem træerne, så skidt pyt.

Da vi kommer til bækken, skal vi off road og Krister spæner et godt stykke i forvejen for at finde en god vej igennem terrænnet. Al den gående op ad bakke har gjort folk trætte, så det gælder lidt om at få folk på rette spor så vi ikke går kolde, og må ud på grusvejene for at få tempo og km. i benene.

Sneen knirker helt vildt og man går helt i trance over lyden.

Vi er heldige med at finde vej igennem skoven langs Ålabäcken og er nu tæt på Boafallsbacke på 180 m.o.h. Der er dog ingen belønning for opstigningen, andet end en sjov sten med trappe op, så man kan kigge ind i træerne - øv. Herfra er det dog stort set nedad bakke og det er hurtigt gået. Kl. 14:30 forlader vi bakken og vi skal ned og ramme Blekingeleden der går parallelt med Halen sø og videre af den til shelterpladsen.

Vi tager lidt ekstra meter på grusvejen og slår nordpå efter Pieboda. Herfra rammer vi leden og der er nu kun Halens naturreservat at nyde. 

Vi har talt om at det kunne være perfekt at kunne ankomme til shelteret i solnedgangen, men der er intet på himlen der tyder på at skyerne vil åbne sig mere i dag. Da vi kommer til naturreservatet sker der dog det magiske at solen titter frem og den lyser vej ned til Bergatorpet shelter og kvitterer for anstrengelserne med den flotteste solnedgang over Halen og sneen.

Bergatorpet shelterplads 

Jeg skal sove i shelteret og får redt seng og hjulpet med kaffe og aftensmad. Folk er trætte efter de mange bakker, så jeg prøver at holde humøret højt. Desværre er her intet brænde og som med andre shelterpladser ved kanoruterne, er her totalt rippet af andet brændbart i skovbunden. Det er derfor svært ikke at få folk kolde mens de laver mad og det får folk til at gå i dvale - et bål er nødvendigt.

Da alle er blevet mætte får vi gang i bålet og så snart den første strålevarme rammer selskabet, så sker det magiske bål kan: folk liver op og hyggen spreder sig hurtigere end ilden selv. På shelterpladsen ligger en "halv bålhytte" på toppen af en bakke og leverer en flot udsigt over Halen og området. Vi får det sidste lys inden mørket sænker sig omkring os.
Aftenen er reddet og vi hygger til midnat med vandrerhistorier og fiskeberretninger fra området.

Natten før var det koldt, så folk tager ingen chancer og Nalgene-flaskerne bliver fyld med kogende vand at have med ned i soveposerne. Jeg skulle dog ikke have fyldt min, for Søren...
Min Oscar -20 koger og jeg må ud at akklimatiserer kl. 4. Min Nalgene-flaske er stadig meget varm, men den bliver nu brugt hjælp ved kraven af soveposen, så jeg ikke behøver snørrer mumieposen helt ind. Det virker fint.

Vi skal op ad bakken igen 

Efter en hyggelig morgen ved shelteret, begiver vi os af Blekingeleden mod Bökestad. De svenske leder er virkelig godt markerede og man kan næsten gå dem uden navigering (hav dog altid kort med!). Blekingeleden er flot anlagt i landskabet og går for det meste ad små stier. Vi skal næsten gå på stier hele vejen tilbage, så jeg glæder mig virkelig til turen - der er dog lige en enkel brat opstigning der vil give fremmedelegemer på panden.

Inde mellem træerne kommer en sti massende igennem naturen og på den møder vi to friske kvinder, der laver o-løb. De virker glade for at møde nogle herude og vi skal da lige have en sludder for en sladder inden de forsvinder mellem træerne igen.

Lidt efter er den første opstigning færdig og det går nu nedad mod Tvätthallarna ved Halen. Humøret er højt men Altidhult bakken ligger i baghovedet og venter med den flotte udsigt. Ved shelterpladsen ved Halen holder vi et lille hvil og starter herefter opstigningen mod de ca. 135 m.oh. (søen ligger i 68 m.o.h.).

Altidhultbakken og Skåneleden

Bakke 155 har intet navn på kortet, så vi døber den Altidhultbakken selvom den nok er en del af Boafallsbacke "ryggen". Den første stigning er meget stejl, men ganske overraskende er det den gamle (Søgaard) og rygerne der kommer først op. Vi får igen snakken om at det handler om psyken og vandreerfaringen og så er det jo heller ikke et kapløb. Heroppe er der udsigt til en ørneredde og vi står på afstand og beundre den store rede. Om sommeren kan man i hele området hører ørnene synge fra højderne, men i dag kan vi intet hører andet en sneen der stadig knitrer.

Lidt efter kommer vi til Rydningen og der er en smuk udsigt over Halen. Her skal der tages vandreselfies og gruppebillede så vi kan bevise for dem derhjemme at vinterturen endnu engang blev gennemført uden større uheld og med alle indtakt. Fra udsigtspunktet går det stort set nedad bakke eller fladt til vi rammer Bökestad - eller sådan føles det i forhold til resten af turen. Vi rammer Skåneleden og går stadig via stier ind gennem skoven og har en fantastisk tur der sagtens kunne blive ved og ved. Vi kommer forbi de kendte steder hvor vi plejer at støde til leden på de andre vinterturer og når man kender vejen går det hele hurtigt. Vi kommer ned til det sumpede men flotte og charmerende område ved Bökestad og passerer alle broerne i området og så står vi tilbage på shelterpladsen hvor vi overnattede fredag. 

Da alle er gået videre mod bilerne opdager Mini og jeg nogle spor i sneen. Man bliver selvfølgelig nysgerrig, for det kan jo være den los-familie der er spottet i området. Nede ved søen dukker nogle små poter op i sneen og vi har nu både voksen og "killing".
Det der fanger vores opmærksomhed er at sporene er større end hund (større end håndfladen, men ca. to led fra fingerspidserne) og der er tydelig markering fra klør. Vi tager billeder og jeg glæder mig allerede til at undersøge hvad vi har fundet. 

Tilbage ved bilerne bliver vi enige om at det er burgertid, men vi har efterhånden udtømt alle gatukök på vejen. Vi har prøvet alt hvad vi kan for at støtte de lokale på vejen, men burgerne har simpelthen været for dårlige og et indryk på en større gruppe er ikke noget stederne kan klarer. Et sidste håb er Fjälkinge, hvor der ligger et sted, men da vi kommer dertil, er det ikke indbydende. Vi må derfor kører mod Kristianstad og Max burger. Det er klart det bedste (med de kan som altid ikke lave milkshakes! Satans).

Vi skal lige have højdeprofilen fra turen, der gik mest opad bakke... Tour de Sydsverige om man vil.

Herefter er det farvel og tak for en god og utrolig smuk tur hvor vi ikke kunne være mere heldig med vejret.

Tak til alle deltagerne og tak til Krister for samarbejdet om ruten, der bestemt kan vandres igen og kan modificeret. Er man mest til "nedad bakke" så gå turen modsat!

Flere billeder fra vandreturen

Shelteret ved Bergatorpet

Hængekøje og shelter ved Bökestad - Raslången.

Halens naturreservat.

Gruppebillede ved Rydningen (Altidhult Backa).

Lejrpladsen ved Raslången.

Morgenmad ved Bergatorpet.

Morten på vej over en af broerne ved Bökestad.

Susanne og jeg på vej op mod Ormagylet (det falske sted).

Krister med sne på.

Fællesture er gratis men kræver at deltagere kan klare sig selv (med mindre andet er aftale med arrangøren). I højre side kan du se alle ture på Outsite.