3 etape: Ängelholm-Båstad
Efter i 2015 at have taget toget hjem fra Ängelholm var det givet, at turen i 2016 skulle starte på stationen sammesteds. Den ligger heldigvis lige ved siden af et skovområde, så det var bare at gå lige ind i fyrreskoven igen og fortsætte hvor vi slap. Målet for årets vandring var at krydse Hallandsleden og her passede vores vandring til Skåneledens strækning, så planlægningen dette år var ganske let. Vi havde tre dage til rådighed, så tiden var heller ikke noget problem.

Efter at være gået gennem fyrreskoven ved Ängelholm delvis på skovvej, delvid på en lille snørklet sti, kom vi ud til kysten ved Skäldervikens lystbådehavn. Her er Skåneleden nærmest identisk med cykelruten Kattegat-leden, så det er en asfalteret cykelsti langs kysten det meste af vejen. Enkelte steder var der dog plas til en natursti mellem vej og strandbred.

Led af cykelsti

Langs Sälderviken går man melle strand, vej og jernbane

Ved Vejbystrand drejer Skåneleden ind i landet mod Hallandsåsen. Vejen hen mod Hallandsåsen går på småveje, selv om det er skiltet Skåneled. Den nyligt åbnede tunnel under Hallandsåsen har endda ført til at leden er lagt om til at gå et stykke på en særdeles stor vej. Da leden nærmest gik tilbage igen ad en parallel vej, skråede vi op over vejens skråning i bedste fjeldvandrerstil.

Op ad vejskraent

Vi fandt vores egen alternative ruteføring for at komme væk fra en stor vej

Bjärehalvøen er kendt for sine tidlige kartofler og de frembringes ved at pakke markerne ind i plastik, så vi gik mellem store hvide felter. Ved foden af Hallandsåsen kom vi ind på en mindre vej gennem en idylisk gård, Ekhem, med en bæk, en dam og en selvbetjent gårdbutik, hvor vi købte saft at drikke på stedet. Så havde vi energi til den ret stejle stigning, der ventede forude.
Overnatningen tog vi på Skåneledens lejrplads, som ligger ved Hålehall, der er en friluftsgård, så her var der også en udsigtsterrasse vi kunne nyde aftenen på. Området her på Hallandsåsens sydside er smuk bøgeskov.

Ved Friluftsgaard

Hålehall er næsten en bjerghytte, bortset fra at man ikke kan komme ind og ovrnatte

Næste dag kom vi frem til den gamle vej over Hallandsåsen, som nu er en grusvej. Så det var igen vejvandring, men dog med historisk vingesus. Det er den gamle postvej, hvor der i gamle dage lurede landevejsrøvere på den farlig Hallandsås. Et lille stykke den forkerte retning bragte os hen til den moderne vej over åsen med rasteplads med restaurant og toilet. Her tog vi os en eftermiddagskaffe.

Graensen Skaane Halland

Et skilt gør opmærksom på hvornår man kommer ind i Halland over grænsebækken

Oppe på toppen af åsen overtager granskov, mose og (resterne af) åbent græsningslandskab. Særlig et mosestykke, Ålemosssen, med de typiske svenske træspang at gå på var en flot oplevelse. Men da vi kom ud af det naturreservat var det igen småveje ned mod Båstad, mens vi nød udsigten over Laholmsbugten, som bliver næste års turstart.

Øde vidder på toppen af Hallandsåsen

I Båstad sov vi igen på Skåneledens lejrplads, der er meget stejl. Vi fandt lige netop en flad plads til vores telt ved siden af shelteret og da det var slået op kom der en hel ungdomsgruppe, der måtte finde teltpladser nedenfor bakken.
Vi havde egentlig en dag til, men ville ikke fortsætte længere end Båstad station, så den sidste dag blev brugt på en tur i Båstads smukke omegn og frokost og is på havnen. Men da vi blot manglede at gå op til togstationen, opdagede vi endnu en forandring skabt af den nyåbnede tunnel under åsen: stationen var nedlagt og flyttet udenfor byen. Vi kunne ikke finde nogen, der kunne forklare os nøjere hvor stationen nu var, så vi endte med at gå tilbage til torvet og tage en bus derud. Jeg håber Skåneleden på et tidspunkt får skiltet en passende vej derud, da man godt kunne have fortsat langs kysten og drejet ind i landet mod stationen.

Ingen tog her