4. etape Båstad-Halmstad
Etapen i 2016 var blot at følge Skåneleden, men i 2017 var vi nået ind i Halland og selv om der er en Hallandsled går den primært meget længere inde i landet end vi har lyst til at gå på vores vej mod Göteborg. Især fordi vi gerne vil nå ud til en togstation ved kysten for hver to-tre dages vandring, men også fordi vi gerne vil gå i et historisk interessant område og ikke bare langt inde i skovene.

Dette års etape krævede igen lidt forudgående kortstudier og planlægning for at finde en passende rute. På nettet var jeg faldet over en pilgrimsrute i Halland, pilgrimhalland.se. Den er ikke markeret i terrænet, men kort over den kan printes ud fra nettet. Nu har pilgrimsruter det med gerne at ville gå fra kirke til kirke, så de kommer i sagens natur til at gå meget på veje. Men denne pilgrimsrute havde givet os noget inspiration til hvordan vi kunne tilrettelægge vores rute. Især det første stykke, hvor den forløb på en nedlagt jernbane til og endda lidt forbi Laholm.

Vi startede naturligvis på Båstad station, som nu ligger lidt nord for byen i starten af det store sommerhusområde, der kanter Laholmsbugtens skønne sandstrand. Bussen.som vi måtte afslutte med sidste år, gjorde at vi ikke helt følte at vi startede samme sted som vi sluttede, så vi startede med at gå ud til stranden og se ind mod Båstad havn. Det blev et mere rigtigt startsted. Derfra gik vi nordpå, dels af stranden, dels i en klitplantage og efterhånden på sommerhus/villaveje. Ved en lille købmand tog vi en formiddagspause med nyindkøbte drikkevarer. Man kunne godt have gået det meste af årets distance langs kysten, men det ville blive lidt ensformigt.

Cykelsti

En jernbanesti er ofte meget lige og ikke så inspirerende

Så vi drejde ind mod landet igen og måtte ud at gå i store veje og rundkørsler for at krydse motorvej og jernbane. Fra Skottorp kirke kom vi ind på den omtalte nedlagte jernbane, der nu er cykelsti – og altså også pilgrimsrute. Som vandresti er den dog noget kedelig, da den er helt lige, asfalteret og uden meget udsyn til siderne. Men vi kom rask fremad mod Laholm, som er en fin lille by med et historisk centrum. Ved Lagan var der et parkanlæg med faciliteter til lystfiskere. Her spiste vi frokost og kunne endda også komme i ly for regnen, da det blev aktuelt.

Den gamle jernbanebro var lukket for gående færdsel, men ellers fortsatte jernbanestien nord for Lagan et godt stykke, dog nu mindre lineal-lige. Da den slap op i Veinge stationsby, fortsatte pilgrimsruten på en vej og vi kunne heller ikke rigtig se andre muligheder. Desværre satte det netop, da vi startede på vejvandringen, i med kraftigt regnvejr igen, så det blev en sammenbidt vandring, der bare skulle overstås. Ved Veinge kirke fyldte vi vores vandpose op og begyndte så at se efter en lejrplads. Vi var nu nået ind på kanten mellem det flade kystland og indlandets kuperede skovstræk, så der burde være muligheder. Jeg havde også et godt øje til en å, der slyngede sig meget gennem landskabet. Det viste sig, at netop hvor åen gik under vejen, var der en græseng og lidt skov langs selve åbredden, som bonden lige havde skovet i. Indhegningen stod åben, så der var ikke kreaturer i øjeblikket. En sådan indhegnet eng går måske ikke helt under begrebet ”udmark” som er omfattet af allemandsret, men det var et perfekt sted med plant græs, en stabel stammer til at sidde på og åen til at give vaskevand. Træerne skjulte os helt fra vejen, som ellers løb nærmest over vores hoveder.

Telt ved aa

En idyllisk teltplads, men noget kold med rimfrost i den tidlige morgen

Vi måtte starte morgenen med at gå endnu en god km ad den vej vi havde overnattet ved, inden en mindre sidevej havde en passende nordgående retning til at den kunne bringe os videre. Det var en fin grusvej, der gik lidt op i højden fra Oringe mod Boarp. På kortet kunne vi se en lille bitte vej, der forbandt den med en anden passende grusvej. Vi fandt stedet, men synes den bare så ud til at føre ned til en grusgrav. Det viste sig dog at være en sjov landskabsformation, hvor der ligesom var et lille hul i de ellers ret flade marker, hvor der gemte sig en lille klump huse. Beboerne havde naturligvis en ordentlig kørevej ind, men vi fandt også en lille, næsten glemt skovvej videre derfra. Alt i alt var det måske kun 800 m af dagens etape, men det er den slags fund på kortet, der gør det sjovt at gå på denne måde.

Lille vej

En næsten ikke eksisternede forbindelsesvej

Billede: Sø

Frokost ved en dejlig svensk sø

En ny grusvej, i øvrigt igen en del af pilgrimsruten, førte os op til Tönnersjö kirke og by, og her kunne vi finde en lokal sti fra et villaområde ud langs søen og finde et frokoststed, der virkelig var idyllisk, svensk sø. Så var vi trods alt kommet ud i skovene og kunne finde skovveje og grusveje ind mod Halmstad. Vi skulle dog også overnatte inden vi kom helt ind i forstæderne. Omtrent ved den sidste skovknold, inden vi kom ud til en større vej, sagde min mand ”Lad os slå teltet op her”. Det var en temmelig uigennemtrængelig skov med krat og ris fra fældning, der ikke var fjernet, så jeg var lidt skeptisk. Men vi kunne da komme op på knolden og heroppe viste det sig, at der nok har været græsning indtil for en 10-15 år siden, for der var åbne stykker og lidt enebær, der kæmpede mod skovens fremfart. Vi fandt et passende sted til teltet og gik ned til vejen igen for at bede om vand i næste hus. Konen i huset kom ud med to glas vand til os. Det var jo venligt, men vi ville gerne have vand i sækken og det kunne hun også klare. Så gik vi stort set op bag hendes hus og slog telt op. Herfra havde vi første parket til musikken fra en fest nedenfor og til lysene fra Halmstad på nattehimlen.

Endnu en gang må vi sige at der kan være fine oplevelser langs grusvejene

Næste dag var det kun en ganske kort tur ind til byen. Vi krydsede en ny vandrerute (fra 2014) langs Fylleån. Den ville dog ikke bringe os til stationen, så vi kunne ikke bruge den, men vi kunne have haft glæde af den dagen før, hvor vi kunne være gået frem til åen længere inde i landet. I stedet fandt vi en cykelrute på endnu en nedlagt jernbane, som kunne hjælpe os med at finde en passende vej ind til centrum.

Fremme i halmstad