En vandretur i Padjelanta og nationalparken i svensk Lapland, der ikke gik som planlagt. Vejret over polarcirklen bestemmer selv, og vi må bare lytte. Det gav dog en anderledes vandretur i fjeldet, og det er som regel dem, man husker bedst.

Se videoen fra vandreturen herunder

Padjelantaleden

Ritsem - Dag 1

Snesituationen har drillet os denne gang. Fra Ritsem kan vi tydeligt se en linje mellem vinteren (sneen, der endnu ikke er smeltet) og sommeren. Sneen starter lige der, hvor vi har lagt plan A vandreturen. Vi må derfor gå over til plan B med det samme: Padjelanta. Heroppe, nord for polarcirklen, er det vejret, der bestemmer - ikke os - så vi må bare følge med. Sådan er det bare, og det er på en måde fedt. Er man klar over det, har man også en plan B (og C og D).

Ritsem er et glædeligt gensyn, for det minder mig om mine første ture i fjeldet. Jeg har gået og fløjet i helikopter fra Ritsem, men denne gang skal vi over den enorme sø Akkajaure med båden Stour Lule til Akkastugan.

Elven Vuojatadno

Fra byen går vi 4 km frem til elven Vuojatadno. Før broerne ligger der nogle fantastiske teltpladser, som jeg kun kan opfordre dig til at besøge. Vi telter her med udsigt til elven og Akkafjeldet, der dækkes af en gletcher, og som med rette kaldes Laplands dronning. Inden aftensmaden tager vi en tur over broerne. Det er en fantastisk oplevelse. Der løber så meget vand igennem her. Vandets hastighed er voldsom. Den lange hængebro med gennemsigtig gangbro, så man kan kigge direkte ned, gør heller ikke oplevelsen mindre.

Efter aftensmaden tager Krister, Nop og jeg fiskestængerne frem. Jeg har min trofaste 5-delte, ultralette (UL) fiskestang med og mit UL-fiskehjul. Spinneren bliver mast af vandmasserne, selvom vi fisker i sideelven, og det er fedt at mærke. Her er mange pools, og her står med garanti en flot fjeldørred eller laks, der bare venter på at blive hevet op. Det finder jeg dog aldrig ud af, for efter 10 minutter giver min gamle stang op og knækker. Jeg er som regel ikke til at slå ud, men jeg må indrømme, at her blev jeg træt… Vi kan dog måske fikse den senere.

Mod Kisuris - Dag 2

Den typiske anden dag med vandring. Det er lidt hårdt; vi skal lige i gang. Maden vejer naturligvis stadig meget i rygsækken og ens muskler skal vækkes til fjeldvandring. Ruten er enormt smuk og varieret: Vi starter med at krydse elven Vuojatadno, og igen er det en fornøjelse.

Vi går på plateauet I 500 meter og går derfra mod sydvest. Akka ændrer sig hele tiden, og toppen Sjnjuvtjudis med sine beskedne 970 meter (sammenlignet med Akkas næsten 2000 meter) kommer til syne. Efter ca. 4 km skal vi krydse en lille elv hvor der er et bord-bænke sæt. Her beslutter vi os for at holde frokost.

Det er fantastisk smukt, og Akka troner over frokosten. Det er næsten svært at komme videre. Desværre ligger der lidt efterladt skrald under bordene. Det viser sig senere på dagen, at STF er begyndt at tage penge (20 kr) for at åbne skraldespandene i hytterne (ligegyldigt hvor meget skrald du har), og det har desværre den effekt, at der er begyndt at ligge skrald hist og her på leden. Efter frokost går Padjelantaleden meget i skov.

I glimt får man udsigt til Akka eller Vuojatadnoelven, der bruser voldsomt. Det sidste stykke ned til broen før Kisurisstuganhytten går det lidt op og ned. Det fortsætter efter broen, hvor der også er en lille stigning.
Det slår de sidste kræfter ud af de utrænede ben, og vi bliver nødt til kun at stoppe kortvarigt ved hytten for ikke at ende med hyttesløvsind (en træthedstilstand hvor hytterne kan være svære at forlade igen). Det begynder så småt at dryppe, hvilket heller ikke hjælper. Vi kommer dog videre, men nu kommer der også vind. Vi skal finde et sted med læ for natten, hvilket lykkes efter ca. 2 km. Her finder vi en meget isoleret gryde med vand lige ved siden af. Pladsen er perfekt til lejren i de givne vejrforhold, men desværre uden udsigt.

Njunnjása Skajdde - Dag 3

Vi går næste dag fra lejren, der ligger mellem Kisurisstugan og Vuojastugan. Vi skal vandre til de tre broer og finde en lejr på øen Njunnjása Skajdde. Det er begyndt at regne, men humøret er fint. Vi kommer hurtigt ned til Vuojastugan, der ligger omringet af en sameby. Herfra går der faktisk en båd til Kutjurestugan, men det er der ingen info om andre steder (heller ikke på kortet).

Der er mange af de beskyttende spånger (to lange brædder, der ligger ved siden af hinanden, hvor der er meget vådt, eller behov for at beskytte vegetationen) og heldigvis for det. Det er vådt ovenfra og nedefra, men det virker til, at støvler og tøj holder til det. Det holder dog kun, indtil en spange dykker ned under vandet, så får jeg våde tæer. Det er dog en fin mulighed for at teste mine nye vandtætte strømper fra Fjeld & Fritid.

Det ser på et tidspunkt ud, som om vi skal vade en lille elv, men vi finder en snebro (sneen der ligger ud over elven) der holder til os, og da der er kort ophold i regnvejret, holder vi derefter frokostpause.

Bortset fra et enkelt tysk par har vi ikke mødt nogen på ruten. Her under frokosten dukker der dog først en og dernæst en anden op. De ser slet ikke ud til at hygge sig. Den første har en lidt underlig oppakning, og han har det tydeligvis hårdt. Den næste er ved lidt bedre mod, men stadig mut. Landskabet går op og ned og vi følger elven, som vi skal krydse nede ved lejrpladserne.

Vi møder stadig folk - vel en 10 personer efterhånden. De fortæller alle om vinter længere sydpå, men de virker alligevel glade. Vi skal dog ikke så langt sydpå, som de kommer fra.

Vi kommer ned til Njunnjása Skajdde og finder nogle ok pladser. Da teltene er rejst, tager regnen til, og det virker som 24 timers regn (startende fra vi gik om morgenen). For at holde gejsten oppe har jeg hjemmefra forberedt lidt godt til fælles hygge.

Jeg har nemlig taget lidt chokolademousse og marabouchokolade med. Jeg inviterer til party kl. 19:30 i Nordisk Oppland teltet. Det er rigtig hyggeligt, og humøret er højt. Festen slutter kl. 21:30, og derefter er det sengetid.

Vájsá-Dujbbe - Dag 4

Regnen er stoppet, men telt og grej er stadig vådt. I det fjerne kan vi se solstrejf, så vi venter lidt med at gå videre. Efter en time viser solen sig, og humøret stiger kraftigt. Teltene og regntøjet er nu tørt, og vi kan pakke alt ned i rygsækkene. Vi forlader Njunnjása Skajdde og tager den sidste bro over elven. Her forlader vi Padjelantaleden og kommer over på Nordkalottleden. Der er sumpet på den anden side, og der går noget tid med vandring i mose og smeltevand.

Vi skal finde et passende sted at forlade stien og bevæge os op på Vájsá-Dujbbe. Det nytter ikke noget at gøre det for hurtigt, da vi så ender i sump og skal vade nogle elve.

Vi spotter en hval-ryg (en bakkekam) og bevæger os væk fra leden og op ad fjeldet. Vi har ramt rigtigt i forhold til fos og mose, men vi undgår ikke pilekrat, som vi må bakse os igennem de første 50-60 meter. Herefter går det faktisk meget fint, og vi kommer hurtigt op i højden (740 meter). Vi prøver at spotte nogle flotte lejrpladser, men det er en bakkekam, der trækker, for dér må der om muligt være endnu bedre udsigt end her.

Vi finder nogle kongepladser med udsigt til fjeldene Akka, Gisuris, Kutjaure, Vastenjaure, Sallohaure, Allak og Gasskatjåhkkå. En lignende udsigt finder man kun på Stour Sievgok fjeldet ved Ritsem. Sidstnævnte fjeld kan vi faktisk også spotte herfra.

Da vi har fået teltet slået op og pakket alt ud, skal udsigten nydes. Vores anstrengelser kvitterer naturen for med en smuk regnbue lige foran os. Vi tager en aftentur ud på spidsen af Vájsá-Dujbbe og nyder udsigten. Jeg finder to gevirer, som min søn og datter skal have. Vinden er taget til, så vi går tilbage til teltene og slutter aftenen af med te og kaffe i Oppland.

Siebertjåkka - Dag 5

Vi havde planlagt at gå op til en af toppene på Gådotjåhkå, men da vinden er stadig meget kraftig, beslutter vi os for at gå ned til Kutjaurestugan og finde nogle teltpladser. Man kan næsten gå lige ned ad fjeldet og ramme Nordkalottleden, men vi går lidt rundt og kigger på mulige ruter (for at få lidt erfaring med hjem). Vi går på snefaner og sparer lidt tid på det. Igen er vi ret gode til at spotte den rigtige rute, og vi undgår de værste moser og fosser. Resten af vejen til Kutjaurestugan er ubesværet og går hurtigt. På vejen kan man spotte det flotte Siebertjåkka-vandfald, der er meget brusende på denne årstid.

Ved Kutjaurestugan er der en bro over elven Siebertjåkka, som virkelig har power. Vi tager frokostpausen lidt før broen, og jeg får en rigtig god frokost med laks og broccoli fra Summit to Eat. Den kan godt anbefales. Herefter krydser vi broen over Siebertjåkka og går ud mod vandfaldet. Herude finder vi nogle teltpladser i nogenlunde ly for vinden. Vi tager os tid til lidt hygge og bliver enige om at besøge vandfaldet efter aftensmaden. Jeg tager en lille lur i teltet, og det virker som om hele lejren falder til ro. Da det stadig blæser, indtages aftensmaden herefter i teltet.

Vandfaldet i Siebertjåkkå er fantastisk. Jeg har set det en enkelt gang før, men det var i efteråret, så der var der kun halvt så meget vand. Kræfterne er imponerende, og vi får alle taget en masse billeder. Traditionen tro tager vi fælles aftenkaffe i Oppland. Da hyggen er slut, og vi åbner teltet, finder vi ud af, at en stor flok rener græsser 20 meter fra os. Flot syn og en rigtig god afslutning på dagen.

Nordkalotleden

Overliggerdag - Dag 6

Vi vågner i et varmt telt, og solen kigger for en gangs skyld frem. I dag har vi hviledag, og vi har besluttet at gå op til sommerbroen i Allakdalen. I Kutjaurehytten fortalte værten, at sommerbroen var hårdt medtaget, og at den kunne være svær at passere. Det er derfor godt lige at se broen an uden rygsæk på, og vi ved fra tidligere ture at der er god udsigt fra højden. Vi skal op til 740 meter og kan herfra se langt ned i Gisurisdalen.Da vi stikker hovederne ud af teltet, kan vi se nysne på Akka fjeldet endnu engang. Det er smukt og imponerende at Laplands dronning har sit eget klima. Hun stopper også skyer og styrer vejret under hele vores tur. Renerne fra i går går stadig rundt og hygger sig. En af renerne er en albino, og det giver efter sigende held at spotte sådan en.

Vi pakker en enkelt dagtursrygsæk og begiver os mod Nordkalottleden, der skal tage os op mod sommerbroen. Vi kigger lidt på terrænet, for der er måske en god passage til i morgen, hvor vi har de store rygsække på. Den kan måske føre os bedre og lettere op i Allakdalen. Turen er dog ikke så slem. Nordkalottleden er flot anlagt, og her er der også spånger, hvor det er nødvendigt. Der er også lidt snefelter, men gruppen er efterhånden trygge ved dem. Der er to ren-unger, der følger med os. De ”gør” lidt af os og vil måske skræmme os væk, eller også er de bare nysgerrige. De er ret søde, og den ene Vi tager frokosten i solskin med fantastisk udsigt og på vejen ned er humøret i top. Turen ned er let vandret, og bortset fra lidt glatte spånger og lidt mudder her og der, er det intet problem.

Nop er rigtig god til at finde rensdyrgevirer, og han finder igen to stks. Det er imponerende, at han kan spotte dem, så han bliver døbt Good Gevir Hunting. Mine evner ligger i stenverdenen. Jeg har øje for kvarts, som jeg finder mange passende stykker af. Jeg tager også et flot stykke skiffer med ”bling bling”. Jeg finder også et flot stykke til Poul, der har efterspurgt det nogle dage.

Solen kigger stadig frem fra skyerne og det har været en god dagstur. Da vi kommer tilbage til lejren, hygger vi med slik, og maden indtages i teltene, da solen for en stund forsvinder, og vinden er kold. Men efter maden kommer solen igen, og vi hygger resten af aftenen.

Allak - Dag 7

Vi pakker lejren ned og begiver os mod Allakdalen. Turen derop kender vi fra igår, men der er ca. 100 højdemeter mere efter sommerbroen. Vi kommer afsted kl. 9:15, og det er en fin tid, så vi kan tage stigningen stille og roligt. Krister smutter forbi Kutjaurestugan med skrald og får seneste vejrudsigt af hytteværten. Den lover godt vejr senere på dagen, og skraldet får vi lov at aflevere gratis.

Turen op er fin, og kort før sommerbroen vader Poul og Nop over Allakjågåjs. Det var ikke nødvendigt, men de ville øve sig. Sommerbroen ser stadig noget farlig ud, men over skal vi. Jeg går forrest, for jeg er tungest. Med rygsæk, støvler osv. er jeg vel i nærheden af en kampvægt på 140 kg, så holder broen til mig, burde de andre også kunne gå over uden problemer.

Nogle læsere af Outsite kan måske huske, at den 19-årige Joey Ravn forsvandt fra Allaktoppen i august 2012, og at han aldrig er blevet fundet. Kort efter kommer vi forbi hans og turkammeraten Oles lejrplads. Vi holder et kort hvil, og jeg fortæller lidt om, hvad der skete dengang. Outsite have to eftersøgningshold afsted, et i 2012 og et i 2014. Jeg var med på begge ekspeditioner og er derfor påvirket af stedet og minderne. Joey blev erklæret død i januar 2015.

Efter lejrpladsen kommer en ny bro, som virker lidt underlig. Det er ret højt bygget til trods for at der ikke er så meget vand i fossen. Der er nok en grund til højden på broen, men den er svær at gennemskue.Herfra er terrænet stenet, og vi følger omtrent 800 meter højdekurven. Der er mange snefelter, og vi går mest i sne heroppe i dalen. Efter en hyggelig frokost kan vi se det gode vejr nærme sig, og vi har ikke langt til nødhytten, hvor vi planlægger at slå lejr. Lige da vi lander kommer solen og vi nyder hver en stråle. Ikke siden lørdag har vi haft så godt vejr.

Krister, Nop og Poul beslutter at tage en toptur på Gasskatjåhkkå. Jeg er noget misundelig, men mit knæ gør ondt, så jeg må blive nede og hygge sammen med Mette og Susanne. De er tilbage halv otte efter en fantastisk tur. Der er 360 graders vue deroppe. Allak er dækket med sne, så den top kunne de ikke bestige. Vi hygger i nødhytten til 21:30, hvorefter vi hopper i seng. I morgen er sidste del i Padjelanta nationalpark.

Vájsáluokta - Dag 8

Nu er der kun Nordkalottleden ned til Vájsáluokta tilbage, og så er det næsten tilbage til civilisationen. Skyerne ser faretruende sorte ud. Faktisk har de ikke været så sorte på hele turen. Vi havde ellers fået vejrudsigten af hytteværten i Kutjaurestugan, men den har åbenbart ændret sig.

Dagens tur er kun 8 km lang, men vi har en nedstigning foran os, som kan være hård. Vi pakker teltene og går derud af. Der mange snefelter undervejs er nogenlunde at vade over. Værst er det, når man synker 10 cm ned, men det går. Guossájávrresøen kan vi lige ane. Ikke med vand men med is i overfladen. Tæt på rengærdet ved Boalnotjåhkkå holder vi frokost, og det overrasker os, hvor langt vi er kommet. Der er meget mindre sne nu, og vi kan igen ane Akkajauresøen.

Vi kommer hen til nedstigningen, og jeg skal love for, at den overrasker. Den er enormt flot med de to elve, der løber sammen, samt udsigten ud over den enorme sø. Vi holder en pause og nyder det hele. Fra birkeskoven går det kun nedad mod vandet. Der er stadig flotte passager og heldigvis ingen myg. Faktisk har der stort set ikke været myg på nogen del af turen, så jeg har ikke haft mit myggenet fremme på noget tidspunkt. Det er fedt!

Vi går ned i samelandsbyen Vájsáluokta og følger hytterne - det går stadig nedad. På et tidspunkt møder vi skiltet i retning af Akkastugerne og Vájsáluokta, og her går vi over broen. Herefter er det birkeskov og blokmark blandet. Kort sagt noget værre lort at vandre i. Skiltet lover 1,2 km tilbage, så jeg hygger mig med at gå lidt hurtigere. De 1,2 km er dog lange. Til sidst kan jeg dog kende stedet igen. Udenfor står værten og ser venlig og munter ud. Gruppen samles og nu er der kun turen over Akkajauresøen tilbage. Den tager vi med helikopter og får en fantastisk afslutning på Padjelantalenden

Stora Sjöfallet - Dag 9
Jeg vågner kl. 02:30 og skulle formentlig have været på toilettet allerede for cirka to timer siden. Det er den typiske telt-panik. Hurtigt får man lagt en strategi for exit, men allerede da jeg sidder op, kan jeg mærke, at jeg må gå til plan B: i sandalerne, ud i Ritsem og ind på hyttens toilet, kun iført boxershorts, t-shirt og sandaler. Heldigvis er der ingen vågne på dette tidspunkt, og jeg når lige kummen, før vandet i øjnene løber over.

Jeg falder dog hurtigt i søvn igen, men vågner allerede kl. 6. Der er bagende varmt i teltet, og selvom jeg lægger mig ovenpå soveposen, er det stadig for varmt. Jeg giver op og går ind i hytten.

Hytteværten er allerede oppe, og selvom der først er morgenmad kl. 7, får jeg alligevel lov at tage en kop kaffe. Jeg tænker, at jeg kan sidde og hygge mig med den geniale udsigt, men kort tid efter dukker den første deltager op. Resten af gruppen kommer en efter en, og det bliver en hyggelig og rolig morgen uden noget, der minder om stress. Vi skal bare pakke ned og så med bussen til Stora Sjöfallet. Vi havde planlagt en ekstra tur i Ritsem, men på grund af vejrudsigten giver dét ingen mening. I Stora Sjöfallet er der bedre muligheder for dagsture.

Nedpakning og bustur er hurtigt overstået, og vi laver lidt mad og hygger, før vi går ud for at finde teltpladser. Herefter fisker vi lidt samt slapper af i teltene.

Midt på eftermiddag går vi mod Laponia Naturum, der er en udstilling om samerne og fjeldene. Den er rigtig flot og lærerig. Hvis du kommer på disse kanter, skal du bestemt besøge udstillingen forbi. Indgangen er gratis, og der er en hyggelig café med rimelige priser. Vi tilbage mod teltene, men stopper lige forbi hytten og får en øl med god udsigt over Sarek nationalpark. Aftenen går med fiskeri og afslapning i teltene. Imorgen står den på toptur.

Nieras - Dag 10

De andre pakker dagtursrygsækken og begiver sig op mod Nierasfjeldet. Der går en sti fra vejen (i 375 m.o.h) til en lille hylde på fjeldet, der hedder Ippátjåhkkå.

Lige siden jeg første gang så Stora Sjöfallet Fjeldstation, har jeg været forelsket i stedet, så jeg glæder mig enormt meget til dagen i dag. Selvom mit knæ ikke vil med på toptur, vil jeg nyde dagen i caféen og skrive lidt artikler til Outsite.
Caféen, fjeldstationen og nationalparken er enormt inspirerende, og jeg får hurtigt skrevet fire artikler. Tiden går også hurtigt, og de andre kommer tilbage.

Jeg har hygget mig, men det er nu også hyggeligt igen at få selskab. Nop, Poul og Krister vil op og fiske ved en bro. Vi andre går ned til teltene. Jeg falder i søvn og sover længe. Jeg vågner ved lyden af de andre, der kommer tilbage med friskfanget fjeldørred og stalling. Klokken er ca 21:30, og det er svært at komme ud af fjerene. Tanken om fisk over bål er imidlertid tillokkende, så jeg får hevet mig selv op. Fiskene smager fantastisk - der er intet som at sidde med smuk udsigt og spise helt friske fisk, der er tilberedt over bål. Det er som at tage en bid af naturen. Jeg falder sent i søvn - med endnu en fantastisk dag i den mentale rygsæk.

Roavvesjkutjovásj - Dag 11

Dagen er lidt en gentagelse af i går, men denne gang skal holdet op på Juobmotjåhkkå og en lille spids, der hedder Roavvesjkutjovásj (det hedder den altså). Mette bliver dog nede og holder mig med selskab, og vi hygger i den lille café med anekdoter og vandrehistorier. Jeg får igen skrevet nogle artikler. Om aftenen hygger vi i cafeen, hvor der er happy hour. Det er sidste dag, og i morgen bevæger vi os mod Gällivare, hvor vi skal have os en velfortjent burger.

Hej igen

Det er hjemrejsedag, en dag som jeg altid har blandede følelser overfor. Turen hjem går dog hurtigt, og X2000 tager os fra Stockholm og hele vejen ind til København H. Min familie tager imod mig der. Det er skønt at se dem igen, men vi skal lige sige farvel til hele holdet. En skøn og anderledes tur er slut. Det er en af dem, man lige skal gennemgå for dårligt vejr, og så skal den nok gå i hall of fame. De lette ture kan man jo fra tid til anden glemme, men denne bød på mange anderledes oplevelser, og vi er mange erfaringer rigere.

Information

STF hjemmeside om Padjelantaleden: https://www.svenskaturistforeningen.se/guider-tips/leder/padjelantaleden/

Overnatning
STF Ritsem: https://www.svenskaturistforeningen.se/boende/stf-ritsem/

Oplevelser Stora Sjöfallet: https://www.sverigesnationalparker.se/park/stora-sjofallets--stuor-muorkke-nationalpark/
Naturrum Stora Sjöfallet: https://www.sverigesnationalparker.se/park/stora-sjofallets--stuor-muorkke-nationalpark/besoksinformation/naturum/

Sarek Nationalpark: https://www.svenskaturistforeningen.se/guider-tips/leder/sarek/

Kiruna: https://www.kirunalapland.se/en/

Gällivare: http://www.welcometogallivare.com/
Transport Du kan køre i bil, tage toget eller flyve. Toget er klart at anbefale. Tog: Find din rute her: www.sj.se

Bus 93: https://ltnbd.se/tidtabeller_print4web/print4web/Fjallinjer/190614_190922/Fjallinjer_93_190614_190922.pdf
Bil: Det tager mellem 20 og 24 timer at køre til Gällivare/Ritsem. Det er en fin tur, men man kan være træt når man ankommer og derfor starte vandringen lidt skidt. Tag det stille og roligt hvis du vælger bilen.

Fly: Man kan flyve til Kiruna og tage toget til Gällivare og herefter bus 93 til Ritsem.

Bådtrafik Ritsem: https://www.svenskaturistforeningen.se/boende/stf-ritsem/battider/

Info om området besøg: www.visitsweden.dk