Podcast om friluftsliv og outdoor

Der er mange gode podcast om friluftsliv og outdoor. Vi har fundet de absolut bedste podcasts til dig. Tjek listen med de bedste danske og udenlandske podcast.

podcast om friluftsliv og outdoor

Podcasts om eventyr og udeliv

Det er let at finde podcast om eventyrer, både på dansk og engelsk (og sikkert også mange andre sprog). Postvcast om vandring og friluftsliv er noget sværere at finde. Vi har i gennem længere tid gennemlyttet en masse podcasts, som du forthåbenligt også vil synes om.

Outdoorakademiet (DK)

Outsites egen podcast Outdoorakademiet handler om friluftsliv og vandring. Vi har haft podcasts før, men denne serie er helt ny. Podcasten handler om alt fra tips og tricks til vandring, over nørdede emner og interviews. 

Lyt til vores podcast her:

 

Taktisk Friluftsliv (DK)

Taktisk Friluftsliv er også en ny podcast på dansk, der er for alle, der elsker naturen. I podcasten er der gæster i studiet, og emnerne er friluftsliv, vandring og bushcraft.

 

Den Yderste Grænse (DK)

Den Yderste Grænse er Nationalmuseets Podcast om store danske eventyrer. Fra Peter Freuchen til Andreas Mogensen (og sikke et spring i historie, afstand og bedrift) kommer du selv med på eventyr i denne podcast.

 

Komud (DK)

Erik B. Jørgensen har også en podcast på dansk, men denne har flere år på bagen. Her kan du især lytte til podcast om eventyrere, der har viet deres liv til fantastiske rejser. Der sniger sig også i ny og næ en episode ind om mere “jordnært” friluftsliv ind.

 

The Outdoor Station (UK)

Verdens ældste podcast om outdoor, friluftsliv, vandring osv. Der er i skrivende stund imponerende 542 episoder at lytte til, så de har nok det, du lige leder efter.

 

Outside Podcast (US)

En podcast om friluftsliv, sport og eventyr. Der kan være langt mellem snapsene, hvis du kun er til friluftsliv, men vi kan især anbefale “Sceience of survival” serien, der virkelig er godt fortalt, og du lærer samtidig en masse.

 

Friluftspodden (SE)

Den svenske podcast vil vise, at friluftsliv ikke handler om præstationer, men om frihed. Der er masser af episoder at vælge i mellem, og de to værter er hyggelige at lytte til.

 

Utestemmer (NO)

Utestemmer er norske UTE’s podcast om natur og friluftsliv. De har gæster i studiet og taler om utroligt mange emner.

 

Backpacking & Blisters (US)

Fra vandrerutens “man cave” kan du høre de to herrer Darek og Carls sjove, men også ganske seriøse podcast. De har et lidt andet syn på tingene, og podcasten er bestemt værd at lytte til.

 

Trail Tales (US)

Er du til Thru-hikes på de lange amerikanske vandreruter (PCT, AT og andre forkortelser), så er Trail Tales noget for dig. Værten har gæster i studiet, hvor de taler om langdistancevandring.

 

Lyt til podcast om friluftsliv og vandring

Så har du mange mange timers underholdning i podcast om vandring, og du løber ikke tør.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.