Forsiden

Friluftsliv

Grej & udstyr

Info & viden

Ture & Kurser

Magasin & Medier

Outsite

Outdoor

Et stort ord. Hvad vil det sige? Hvad indebærer det? Og hvad handler det om for mig? Svaret er faktisk enkelt. Det handler om at komme ud. Ud og mærke, dufte og opleve skoven og den store natur. Bare nogle timer. Bare en dag, eller med en nat.

Friluftsmenneske

Min første tur

Mit navn er Marc Nybro. Jeg har min egen blog, ‘Ud med Nybro’ på facebook. Hvis du er nysgerrig på, hvordan jeg startede mit friluftsliv, skal du bare læse videre. Det behøver nemlig hverken at være dyrt eller besværligt at springe ud i det. Faktisk havde jeg ikke engang en varm sovepose. Læs her, hvordan det gik. Jeg håber, det vil inspirere dig til at komme igang.

Måske var det rimelig ambitiøst, når jeg kigger tilbage, men min første tur var i februar måned og termometret sagde -3 grader. Udstyr havde jeg ikke meget af: en gammel sovepose, lidt service fra loppemarkedet og ellers ingenting, der kunne give det komfort.
Måske ikke det bedste udgangspunkt, men jeg ville prøve at sove ude i naturen. Så måtte det briste eller bære. Jeg var stærkt inspireret af tv udsendelsen “nak og æd” med Nikolaj Kirk og Jørgen Skoubo, og var simpelthen nødt til prøve det ‘frie’ liv af.

Min fætter har dyrket friluftslivet i nogle år, og da han foreslog, at jeg skulle tage med ham og nogle venner, var jeg selvfølgelig på. Endelig skulle jeg prøve det af. Vi skulle sove i shelter i den lokale skov. Så jeg lånte en gammel sovepose af min daværende svigerfar, og så var jeg klar til at tage på tur med min fætter og hans venner. Sådan da
ihvertfald. For jeg var jo temmelig grøn - faktisk vidste jeg ingenting. Men hvad var der at tabe (andet end en meget kold nat. Så jeg sprang ud i det. ;-)

Jeg ankom til shelteret, hilste på folk, og pakkede mine ting ud. Eller de få ting jeg havde ihvertfald. Min sovepose blev hurtig genstand for opmærksomhed. ‘Skal du sove i den???’. Det kunne jeg jo kun bekræfte, at jeg havde tænkt mig. ‘Held og lykke’ var bemærkningen. Og jeg kunne måske godt se, hvorfor den bemærkning kom. Da jeg så de andres, kunne jeg jo godt se, at den var en del tyndere. Min fætter havde heldigvis et ekstra uldtæppe med og sagde, jeg godt måtte låne det, for det blev koldt. Jeg lagde det ind i min sovepose, og det ville vise sig, at det var en rigtig god idé.

Det blev hurtig tydeligt, at det var nogle erfarne gutter, jeg var kommet i skoven med. Masser af lækkert udstyr blev fundet frem. Men de havde så også være i gang nogle år. Så de havde liiige haft lidt længere tid til at få samlet de ting, der skulle til.
Selvom jeg ikke engang havde et liggeunderlag, klarede jeg natten, og har været bidt at udelivet lige siden. Og 2,5 år efter, lavede jeg min blog ‘ud med nybro’, hvor man kan få inspiration til at komme ud.

nordisk sovepose

Det behøver ikke koste meget

Selvom jeg hurtigt blev bidt af min nye hobby, er jeg glad for, at jeg startede med få ting og ikke investerede i alt muligt, der senere kunne vise sig at være ligegyldige gadgets. Men det blev hurtigt klart, at jeg nok skulle kigge efter en bedre sovepose. Og de gode ting er dyre. Sådan er det bare. Du får hvad du betaler for. Jeg var blevet anbefalet en, som jeg ville se efter. Men prisen passede ikke lige til mit budget. 1499 kr. var ikke lige nogle penge, jeg kunne finde her og nu. Heldigvis kan du ofte være heldig at finde gode brugte ting. Både på DBA og andre grupper på facebook. Og jeg fandt faktisk en til halv pris. Den har holdt lige siden, og jeg er stadigvæk rigtig glad for den.

Jeg fandt hurtig ud af, at hvis jeg skulle have flere basale ting som liggeunderlag, jakke, støvler, bukser, diverse ting til bålet, m.m., ville jeg ikke have råd til, mad, husleje, institution til børn osv. Så der måtte prioriteres. Jeg tænkte, at det næste jeg skulle investere i måtte være ting til at lave mad på og mad med over bålet. Så jeg gik på loppemarkeder og fandt gamle gryder og en støbejernspande. Jeg fik det til en god pris, så budgettet holdt. Derudover fandt jeg også tallerkner, bestik og kopper. Og igen blev det hele fundet på loppemarkeder. En super billig og hyggelig måde at gøre det på, synes jeg. Jeg har faktisk stadigvæk nogle af mine første ting fra dengang. 

Hængekøjen

Efterhånden er der kommet flere ting til, også dem der har krævet en større investering. Men det har tjent sig ind, fordi det alle er ting, der allerede er blevet brugt mange gange, og sikkert vil blive brugt endnu flere i de kommende år. Jeg har også suppleret udstyret med nogle økser, knive, og snitteværktøj. Alle ting som jeg er glad for, men min favorit er nu blevet noget i en lidt anden retning Det er nemlig min hængekøje fra DD Hammock som jeg anskaffede for 3 år siden.. Jeg købte den som en del af et sæt bestående af hængekøje, tarp, underblanket, og sleeve for 1299kr. Og jeg har stadig hele sættet. Det holder fint og dermed er det blevet ganske betalelig.

Jeg foretrækker at sove i min hængekøje frem for på andre måder. Dels sover jeg bedst der, og så undgår jeg fugt nedefra. Prisniveauet på hængekøjer varierer meget. Men jeg synes ikke du nødvendigvis får meget mere, alene fordi du bruger mange penge. Jeg kan kun anbefale DD Hammock som er god kvalitet til en ok pris.

haengekoeje

Tøjet

Tøjet er ikke noget jeg har opgraderet meget på, siden jeg begyndte at gå i skoven. Selvsagt kommer tøjet til at lugte af røg. Og i min verden giver det ingen mening at vaske tøjet efter hver tur, jeg har været på. Det er spild af penge og slider samtidig på miljøet. Min tøj liste ser sådan her ud:
Et par bukser der sidder godt og samtidig er behagelige
En gammel t-shirt
En jakke med god pasform
Måske en skovmandsskjorte. Jeg har fundet en i H&M til 69 kr.
Ofte kan du være heldig at finde det i genbrugsbutikker, hvis du leder lidt.

Til gengæld vil jeg anbefale at du investerer i et par gode vandre støvler. Hvis du passer godt på dem kan de holde i mange år. Jeg har selv et par Ecco vandrestøvler, der nu er 4 år.
Så når du gerne vil igang med udelivet, er det en god ide at se på, hvad der er vigtigst for at komme igang. Så kan det andet altid komme.

outddor toej

Bål

Mange ting kan man lære hen ad vejen, men det at tænde bål er en ting, som du forholdsvis hurtig skal lære at håndtere efter min mening. Da jeg begyndte, vidste jeg ikke så meget om bål, optænding, brænde og den slags. Heldigvis er jeg blevet klogere på den slags. Det kan gøres på et utal af måder, men jeg vil anbefale at man starter simpelt. Nemlig med optændingsbriketter. Det er noget stort set alle kan, og det kræver kun et par stykker og en lighter. Du kan også købe brænde og tage det med. Og endelig kan du sanke det i skoven. Uanset hvilken form for optændings materiale du bruger, er der nogle tips og tricks, der er gode at kunne. F.eks skal du kløve brændet i mindre stykker og så bygge bålet op på denne måde. Henad vejen kan du så prøve andre teknikker. Jo mere du kommer ud, jo mere kan du afprøve og blive bedre.

baal

Det var min lille fortælling om, hvordan jeg startede min hobby. Jeg håber virkelig det har inspireret dig til at prøve udelivet af. Foråret, som jo er lige nu, er en fantastisk tid at starte op i. Så er natten ikke så kold, og du kan se, om det er noget for dig på den mere behagelige måde ;-)
Udstyret kan du altid udvide hen ad vejen.

Jeg håber du er blevet nysgerrig og vil tjekke min blog ud. Har du spørgsmål er du også
altid velkommen til at skrive til mig.

ud med nybro

Kh Nybro

Læs også

Vandreture og friluftskurser

 
Kom med på vandretur eller friluftskursus
kursus i friluftsliv

Kursus i friluftsliv

kr 1000 00
Bål
Lejr
Kort og kompas
Pakning af rygsæk
Fredagscafé

Fredagscafé - Brænderworkshop

kr 60 00
Prøv forskelliget kogegrej
Hvilken skal du vælge?
Hvad er bedst til årstiderne?
Hygge, æbleskiver og gløgg
Vandring på west highland way med guide

West Highland Way

kr 2800 00
Unik natur
Vandring i højlandet
Aftenhygge på Inn's
Oplev stemninge på West Highland Way
Vandretur i island på laugavegur med turleder og guide

Vandring i Island

kr 2799 00
Laugavegur med turleder
Vandring mellem vulkaner
Fantastisk natur
Afslutning i varme kilder
Jetboil gasbrænder
Fjeld og Fritid
Sea To Summit
B-Wild outdoorbutik
MSR Outdoorudstyr
Pro-Outdoor

 

Teva vandresandaler
Friliv outdoorbutik
Nordisk Outdoor
OutdoorPro
Aclima
SpejderGEAR

 

YETI soveposer og jakker
Friluftsland
Sea To Summit frysetørret mad
Leave No Trace
EXPED liggeunderlag og rygsæk
Slagelse Camping og Outdoor Center

 

Patagonia
Outdoor45
Therm a rest
Survivalstore
Eventyrsport
Trangia