Historien om Outsite

Fra nørdet friluftsforum til outdoormagasin og Danish Outdoor Festival. Her er historien om Outsite og folkene bag, helt tilbage fra 1998.

historien om outsite

Fra Vandring.dk til Outsite.org

Outsites forløber, vandring.dk, blev dannet i 1998 af Lars Peter Lundstrøm som et forum for friluftsfolk. Vandring.dk blev omkring 2002 ændret til outsite.org og fortsatte med det navn langt op imod 2023 hvor navnet fin en dansk adresse nemlig outsite.dk.

I mange år efter lanceringen fungerede sitet som et mødested for friluftsfolket der i forummet kunne kommunikere om alt der var relevant for friluftslivet. Outsite bestod af stifteren Lars Lundstrøm samt en mindre redaktion der modererede forummet og bidrog med spørgsmål og svar så forummet levede.

den gamle hjemmeside på outsite

Outsites udvikling

René Ljunggren trådte til som medlem af redaktionsgruppen da han efter ti år i Grønland, og redaktionsgruppen bestod så af Lundstrøm, Lars Thomsen, Ljunggren og 4 mere. Stifteren valgte på et tidspunkt at stopp og tilbage var så René Ljunggren samt de der var tilbage af redaktionen. Det var ikke så let at samle en redaktionsgruppe eller bare at vedligeholde den eksisterende så i en del år var sitet kun bemandet med redaktøren, hvilket fungerede fint..
Sitet blev efterhånden ret gammeldags, det bliver den slags hurtigt når det handler om IT.

René Ljunggren ansvarshavende redaktør for magasinet outsite

Fra forum til mediet Outsite

Et nyt site skulle bygges op og til det dukkede Christian Milbo tilfældigvis op sådan nærmest ud af den blå luft. Christian og René havde et godt samarbejde i flere år og aftalen blev, at når René ikke ”gad” mere eller var kørt træt i at passe sitet, så skulle Christian overtage chefredaktionsposten.

Dagen oprandt, hvor René mente at Outsite skulle udvikle sig igen. Nye kræfter måtte til og det var på tide at Christian overtog styringen af Outsite. Christian havde man gode idéer og for at disse kunne blive ført ud i livet og for at Christian kunne få fred til det forlod René Outsite. Outsite udviklede sig med flere nye tiltag. En masse kurser og ture og rabatordninger på medlemsskaber og frem for alt blev Outsite Magasin udviklet som et interessant online magasin og det vel at mærke som et helt gratis magasin.

første danish outdoor festival 2013

Ikke nok med det. Festivalen udviklede sig også og blev større og større. Faktisk så stor at de blev skilt fra i en selvstændig gruppe som kører uafhængigt af Outsite selvom kernen i bestyrelsen stadig består af gamle outsitefolk.
René blev trukket ind igen og er nu atter en del af Outsite. René er ansvarshavende redaktør på Outsite Magasin og sidder desuden i bestyrelsen omkring festivalerne.

Medlemskab og fællesskab

Outsite har altid handlet om fællesskab i naturen og det gør det stadig. Vi har i mange år lavet fællesture og kurser og vi gør det stadig. Turene og kurserne har aldrig været gratis og det er de heller ikke nu, men konceptet har udviklet sig og der er nu to meget fordelagtige abonnementer der er værd at overveje, og det er der mange der har gjort.

Outsite bygger på fællesskab og det har det altid gjort og Outsite har altid været et sted hvor man har kunnet dygtiggøre sig i forhold til friluftslivet så ens ture er blevet bedre, rygsækken lettere og frem for alt har man kunnet møde ligesindede og tage på ture sammen.

fælles vandreture og friluftskurser

Vil du med os på tur? Så kom med her: https://outsite.dk/ture-kurser

Outsite er en lille virksomhed

Du tænker måske ikke over det, når du læser på hjemmesiden og magasinet eller er med på en tur eller et kursus, men Outsite er blot to personer; René og Christian. Vi er ret stole af, at der stadig er folk med os, som også var det dengang vi startede. Vi håber I har lyst til, at blive længe endnu. Vi er også super glade hver gang der kommer et nyt medlem, eller en deltager på en tur eller et kursus - det er faktisk noget vi lægger mærke til. Vi er også stole, af den udvikling vi ser i jer, der kommer med på kurser. Fra nybegynder til hardcore vinterfriluftsliv på blot et år! Det er simpelthen imponerende hvor seje I er! Jeres tillid til os sætter vi utrolig stor pris på, og vi glæder os til, at hygge med jer til træf og julefrokosterne.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.