Fli Lights
Fli Lights er ret interessante. Der er hyggelys (f.eks. med flagermuslygter fra Feuerhand) og så er der lys lys… Altså praktisk lys.
Fli Lights specifikationer
Fli Lights kan købes i tre forskellige versioner. Vi fokuserer på den i midten, Fli Pro 8 modellen:
| Lys | Fli Pro 8 |
| Vægt | 860 gram |
| Størrelse | 244 x 34.3 x 34.3 cm. |
| Pakstørrelse | 70.49 x 25.4 x 25.4 cm. |
| Lumen | 1200 |
| Batteri | 4000 mAh |
| Maks. tid | 4 timer |
| Lys dækker | op til 150 meter (30 meter i diameter) |
| IP | IP54 Vandtæt |
| Pris | 139.99 dollars (ikke fundet i DK) |
Fli Pro 8
Fli Pro 8 kan køres op til ca. 2,5 meter og dækker ca. et område på 30 meter rundt om teleskopstangen. Det gør den ret interessant i forhold til shelterture, overlanders, vanlife, kanorture o.s.v. Selvfølgelig også til vandring, hvis du har ryg (860 gram) og plads.

Vi møder STKR der er producenten bag Fli, på ISPO Outdoors, der er verdens største grejmesse. De to venlige sælgere kan nikke ja, til stort set alle vores spørgsmål; Kan den genoplades, ja! Kan den styres med fjernbetjening, Ja! Den følger med. Kan man holde inde på fjernbetjeningen og dermed hæve/sænke lyset, ja! Er der rød, ja! Kan den styre med App, nej, ikke endnu, men det kommer!
De viser også at man kan tage lys-delen af, og bruge den som lommelygte eller bruge magneten der sidder under den, til at sætte på andre overflader. Der er 5 funktioner i lyset; 1. Spotlight, 2. Flood Light, 3. Red Flood Light, 4. Flashing Red Flood Light, 5. Flashing Flood Light.

STKR har også en masse andet lys, der er mere eller mindre genialt, og så selvfølgelig pandelamper.
En meget sjovt gadget at falde over, der måske er noget til friluftslivet?
