Sea To Summit nyheder 2025

Sea To Summit nyheder 2025 byder bl.a. på Revive-serien, en kæmpe opdatering af Etherlite XR Pro liggeunderlag og meget andet.

sea to summit nyheder 2025

Nyheder fra Sea To Summit

I 2025 udkommer Sea To Summit med mange spændende nyheder. Det har vi talt med Sune om, der i videoen her, viser rundt på Sea To Summits stand på ISPO Outdoor.

 

Sea To Summit Revive-serien

Sea To Summit kommer med Revive-serien, der består af soveposer og liggeunderlag, der er proppet så meget genbrugsmaterial ind, som overhovedet muligt. Fælles for soveposerne er, at man kan tage soveposen på. Man kan åbne soveposen i begge sider og i bunden, og f.eks. tage den på om aftenen, hvis det bliver koldt. Liggeunderlagene Pursuit og Pursuit Plus+ er bliver nogle af markeds letteste i kategorien skumliggeunderlag. Pakposerne til Pursuit serien er lavet anderledes. I stedet for at stoppe liggeunderlaget ned fra toppen, kan du nu bruge siden af pakposenb. Det gør det nemmere at pakke skumliggeunderlag. 

sea to summit revive serien

Sea To Summit Revive Boab sovepose

Sea To Summit Revive Boab er en sovepose med 100% genanvendt nylon i inder- og ydermateriale. Den er til dig, der lige er startet med friluftsliv, og gerne vil have en rigtig god og varm sovepose, der ikke koster så meget. Fyldet er syntetisk og soveposen kommer i 4 versioner: Short (op til 170 cm.), Regular (op til 185 cm.), Regular wide (op til 185 cm. men bred) og i en Long (op til 198 cm.).

Sovepose Sea To Summit Revive Boab regular
Vægt ?
Størrelse 185 cm. (personlængde). Skulder 152 cm., hofte 145 cm. og fod 100 cm.
Pakstørrelse N/A
Materiale 50D Recycled Polyester
Isolering Syntetisk
Limit -1 C. og -9 C. udgaver
Pris Under 1300,- ca.

Sea To Summit Revive Boab har en masse fede features. Bl.a. en YKK lynlås der ikke sidder fast i stoffet, den kan lynes helt op og bruges som quilt/tæppe og har lidt mere plads, end traditionelle mummysoveposer. Derudover også kraftigere i stoffet, hvilket vil gøre den perfekt til shelterture og andet friluftsliv (hængekøje bl.a.).

Sea To Summit Revive Hamelin sovepose

Sea To Summit Revive Boab er en sovepose, igen med genanvendte materialer, men med et lidt tyndere stof og mål. Det gør soveposen egnet til vandreture, og stadig til dig, der er ny i naturen. Hamelin kommer i en Regular (op til 185 cm.) og en Long (op til 198 cm.).

Sovepose Sea To Summit Revive Hamelin regular
Vægt ?
Størrelse 185 cm. (personlængde). Skulder 158 cm., hofte 146 cm. og fod 119 cm.
Pakstørrelse N/A
Materiale 20D Recycled Polyester
Isolering Syntetisk
Limit -1 C. og -9 C. udgaver
Pris Under 1300,- ca.

Hætten på Hamelin er lavet dyb, så du kan trække den ned over øjenene, når det er lidt koldere derude, eller solen skinner lidt for meget.

Sea To Summit Etherlite XR

Sea To Summit Etherlite hedder nu XR og XR Pro. Til dem af jer der kender serien vil I vide, at de er meget gode at sove på, men de fylder og vejer og noget. Det har Sea To Summit nu lavet om på, og nok fjernet 50% af fyld og vægt. Det gør de med ny isolering, der er en film i stedet for skum. Derudover er svejsningerne forstærket, så Etherlite XR og XR Pro ikke punkterer så let. Det bliver en meget spændende nyhed at følge. Etherlite serien er en af mine favoritter til shelterture, da man ligger utroligt godt på dem. Men som skrevet vejede og fyldte de lidt meget, så vandreture var de ikke til (bevares, man kan jo sagtens, der er bare liggeunderlag der er bedre til det).

sea to summit etherlite xr pro

Sea To Summit Frontier og Detour

Begge serier fra Sea To Summit, kan man folde sammen, eller kolapse, som de selv kalder det. Frontier er den lette udgave og Detour laves i Rustfrit stål. Fælles for serierne er, at de kan pakkes ind i hinanden, og dermed sparer meget fylde i rygsækken. Derudover vandt de begge i ISPO Awards.

sea to summit frontier

sea to summit detour

Sea To Summit Big River Dry Backpack

Sea To Summit Big River Dry Backpack er en 100% vandtæt dry bag, som nu har fået stropper, så du kan bruge den som rygsæk. Systemet har vi på Outsite testet, og det er ret genialt til shelterture eller hængekøjeture, hvor de grej ligger trygt og godt i rygsækken. Sea To Summit Big River Dry Backpack kommer i en 30 Liter version.

sea to summit big river dry backpack

Alt i alt mange gode nyheder fra Sea To Summit i et år, hvor flere andre producenter ellers holder liiiidt igen. Der er stadig lidt Covid-tømmermænd, men ikke hos Sea To Summit.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.