Gangstativ med motor
Hypershell Outdoor AI Exoskeleton så jeg på årets ISPO, og de stod blandt de store nyheder. Jeg kan bedst beskrive stativet som e-mountainbiken til vandring - altså en hjælpemotor til dine ben, så du kan vandre længere og nyde turen meget mere.
Specifikationer Hypershell Outdoor AI Exoskeleton
Model HGX - 400W - NYL
Vægt 2000 gram
Max output 400 W
Rækkevidde 15 km.
Max fart 12,5 km/t
Materiale Nylon
Pris 899 euro
Model HCX - 800W - NYL
Vægt 1800 gram
Max output 800 W
Rækkevidde 17,5 km
Max fart 20 km/t
Materiale Gore-tex
Pris 1649 euro
Begge modeller er IPX 54 (vandtætte) og virker mellem -10C. til +60C.
Test er lavet på en voksen mand på 90 kg.
E-mountainbiken til vandring er opfundet
Her har vi en nyhed, der kommer til at revolutionere vandring - intet mindre. Hvis Hypershell Outdoor AI Exoskeleton holder hvad den lover (og det tyder meget på), så kommer vi alle sammen til, at gå bedre og længere, også selvom vi har skavanker.

Når man bruger en testperson der er en voksen mand på 90 kg., så synes jeg man er meget seriøs. Det kunne jo have været på et lille nips, der ville give fantastiske resultater, men nu har vi et meget retsigende billede at gå ud fra. Du vejer måske under 90 kg., men det vil jo bare gøre performance endnu bedre. Derudover er testen også udført på en 15 grader opstigning.
På ISPO så jeg Hypershell Outdoor AI Exoskeleton i brug. De siger intet, og det er ikke et stativ der gør meget af sig. Jeg så en der kom gående forbi, og jeg opdagede det først meget tæt på. At stativet allerede er tilforladeligt i størrelsen, er meget imponerende synes jeg.
Det kommer selvfølgelig med en APP hvor du kan se alle funktioner og indstille til dit behov.
Batteritid og rækkevidde
Batteritiden holder til ca. 12,5-17,5 km. i et tempo på 3 km/t. Det er da også rigtig godt! Men hvad så hvis du skal på en weekendvandretur? Ja så tilkøber du bare et batteri mere, der vejer ca. 400 gram. Det er nok til de fleste Outsiteture!
Spådom
E-MTB var jo egentligt lidt udskældt og set ned på, til at starte med, men nu er der mange der bruger dem, også folk der måske godt kan cykle, men bare vil kunne cykle længere.

Jeg tror det samme vil ske med Hypershell Outdoor AI Exoskeleton. Hvis det holder, så kan jeg ikke se noget grund til ikke at bruge stativet? Hvis man er lidt dårligt gående, har knæ-problemer (som jeg selv har) eller bare vil kunne gå lidt længere, ja hvorfor så ikke? Ældre personer der er dårligt gående?
Ja endda til løb op til 20 km/t. på den store model. Du kan jo godt løbe hurtigere (hvis du kan), men her vil, som på E-MTB, motoren bare slå fra.
Prisen synes jeg ikke er ublu, og her kan de fleste være med, især hvis det er en forbedring af livskvaliteten.
Jeg glæder mig meget til, at Hypershell Outdoor AI Exoskeleton kommer til Danmark, og vi får de første tests.
Læs meget mere om nyheden her: https://www.hypershell.tech/
