Marmota Maps
Lena og Stefan deler en passion for geografi, design og grafisk præsentation. Det har de lagt sammen i projektet Marmota Maps der laver en masse forskellige printartikler; fra verdenskort til spillekort. Firmaet har base i Hamborg der ellers ikke er det højeste sted i verden…
En mail dumper ind i indbakken. Den er fra Stefan fra Marmota Maps og i nogle uger ligger den bare der… Jeg tager mig endelig sammen til at besøge hjemmesiden, og regner med at mailen bliver besvaret med et pænt “nej tak”. Langsomt begynder mundvandet i min indre nørd dog at stige, og da jeg falder over kortet Mountains Of The Earth, samt enkeltprint af Ahkká, Kebnekaise og Galdhøpiggen overgiver jeg mig… For fanden det er nogle fede prints. Tanker falder hen på mit kontor hvor udsigten dog er smuk, men væggene tomme. Inspirationen og længslen ved at kigge på sådanne kort. For Skandinaviens fjelde også gode minder. Dem måtte jeg bare have!
Jeg skriver derfor “Ja tak” til Stefan og jeg bestiller kortene. Som ekstra ligger der også nogle spillekort med verdens bjerge. Du ved, bilkort bare med bjerge! Det er satme fedt fundet på. Outsite har selv udgivet teltkort - altså bilkort bare med telte.
Mountains Of The Earth
Printet af Mountains Of The Earth er meget tykt og god kvalitet. Det er nærmest svært at folde ud og som du kan se på billedet, skal der noget til at holde det udfoldet. Kortet skal selvfølgelig ikke ligge på gulvet, men op at hænge. Jeg skal dog lige hente en spand “elefantsnot (hvad hedder det rigtigt???)” mere.
Bjergene er markeret med 1 af 6 farver der angiver højden. Ud fra navnet kan man i registret nedenunder kortet, finde information om bjerget er et lands højeste, landmark, historisk, hvilket land bjerget tilhører, højde og mere.
“7 summits” er rigt beskrevet og til dig der ikke ved hvad det er, er det verdens 7 højeste bjerge i 7 verdensdele.
Kortet kommer med klistermærker, så man selv kan tilføje flere eller sætte minder på kortet. F.eks. “Her har jeg været” og meget mere.
Hurtigt kommer man til at blive klogere. Jeg vidste f.eks. ikke a USA’s højeste bjerg er over 6000 m.o.h. Jeg vidste heller ikke at Sydamerika har bjerge tæt på 7000 m.o.h. Jeg fortsætter “rejsen” på kortet og skal nok blive meget klogere.
Kortet er i skalaen 1:32.200.000 og altså ikke til vandring. Kortet måler 140 x 100 cm. og fylder altså en del. Kortet koster 60 € (ca. 450 kr.) og det er en fin pris synes jeg. Måske gaveidé?
Se meget mere på Marmota her: https://marmotamaps.com/en/