Stanley er på det seneste begyndt at udvikle nye og inovative produkter der er spændende til vandreture eller kano- og kajakture. Et nyt skud på stammen herhjemme er Vacuum Coffee System der virkelig vækker inspirationen til brug. Brug den både som termokande, men også som kogesæt, food container og... ja din fantasi sætter grænsen.
Spændende thermokande til andet end kaffe
Selvsagt kan du lave kaffe hjemmefra og bruge termokanden, men du kan også koge vand hjemmefra og lave frisk kaffe ude i naturen, eller tage vand ude i naturen og koge vandet på den medfølgende pot/gryde og lave kaffe på stedet. Men der er mange flere muligheder. Hullet i toppen af kanden er stort nok til at du kan proppe pølser ned i, hæld kogende vand over og til frokost er pølserne kogt færdig (nordmandstricket). Du kan jo også lave mad på potten, men diameteren af bunden er ikke stor, så du skal nok røre meget eller ikke have meget blus på. Der er mange flere muligheder og det er sådan set din egen fantasi der sætter grænserne - ikke produktet. Hvad med pasta/ris i termokanden og kogende vand over, til frokost laves kød i potten og når det er færdigt, koges pasta/ris op i potten - velbekomme.
Stanley Coffee System specifikationer
Der findes to versioner: en 0,5 liter og en 1,0 liter.
Specifikationer | Stanley Vacuum Coffee System 0,5 og 1,0 liter |
Vægt (gram) | 764 gram (0,5 liter), 1100 gram (1,0 liter). |
Potstørrelse | 0,5 og 1,0 liter |
Kopper | 2 (3 hvis låget er tømt) |
Andet | Coffeepress |
Holder vandet varmt | 15 timer (0,5 liter), 24 timer (1,0 liter) |
Holder vandet koldt | 13 timer (0,5 liter), 24 timer (1,0 liter) |
Holder vandet frosset | 50 timer (0,5 liter), 100 timer (1,0 liter) |
Pris | Vejledende udsalgspris 499,- (0,5 liter), 599,- (1,0 liter) |
Mine erfaringer
Hvis man tænker på hvad man får med er det en ok pris på sættet. Man skal også huske at Stanley har livstidsgaranti på deres produkter (vacuum), og det er selvfølgelig også noget man betaler for. Jeg har indtil videre kun lavet frisk kaffe på den, samt brugt den som termokande. Det hele fungerede fint og der er nu noget blæret over at hive termokanden frem og begynde at lave frisk kaffe i naturen, med et og samme sæt.
Det gode ved Coffee System er at det er gennemtænkt, virker meget holdbart og ikke mindst at sættet kan skrues ordenligt fast, både kopper, press og pot sidder stabilt og vrikker sig ikke løs under transport. Jeg har dog endnu ikke ramt den rigtige mængde kaffebønner, så coffee press har jeg skulle mase lidt ned for at kunne "skrue" fast på potten, så presseren ikke ryger med ud, når man hælder.
Du kan f.eks. købe sættet hos Pro-outdoor:
http://www.pro-outdoor.dk/shop/stanley-mountain-vacuum-917300p.html
Læs også:
Brunton Heatsync varme pude | Kanotur på Vesterdalselven | Hvilken brænder skal jeg vælge? |
![]() |
![]() |
![]() |