Spændende grejnyheder i 2016
Med et 2015 der bød på mange spændende nyheder, især på gasbrænder markedet, 2015 var også året hvor det blev lidt svært at få grej - det er nemlig udsolgt. Jesper, en Outsitebruger, skrev til mig og takkede for testen af Halland teltet (som Kennls testede i fjeldet), han var dog allerede ved at dø af forventningens glæde. Teltet kommer nemlig først tilbage i 2016, for det er udsolgt fra fabrikken.
Det er ikke det eneste tilfælde. Soveposerne er også udsolgt, så undertegnet har måtte kigge langt efter test af soveposer - de kommer simpelthen først tilbage i 2016. Nogle ting er dog stadig at finde i butikkerne og det er jo ikke fordi der er DDR tilstande på hylderne.
Nordisk er ikke eneste producent med den udmelding, så det fortæller os bare at mange flere er kommet ud i naturen og til næste år, kan turen blive endnu lettere.
Oscar sovepose fakta
Vi har allerede testet "den gamle" Oscar sovepose og var så heldige at vi fik den, så vi kunne teste den til limit temperaturer (+5 C.). Vi fik også testet den i telt, shelter og hængekøje, så vi var ganske tilfredse og kunne levere en god og alsidig test.
Vi har allerede pillet, rodet, raget ved den nye og en masse Outsitebrugere udspurgte Daniel fra Nordisk om alt fra kvalitet, til materialer, fyld osv. Det var en nørdet aften hos SpejderGear og fedt at se nogle 2016 nyheder.
Den nye Oscar pose bliver endnu mere interessant end den gamle. Er de gået på kompromis bare for at have "Verdens letteste sovepose"? Holder de angivet temperaturer? Er den skrøbelig?
Oscar sovepose | Oscar +10 | Oscar -2 | Oscar -10 | Oscar -20 |
Farve | Mustard Yellow/Black | Mustard Yellow | Mustard Yellow | Mustard Yellow |
Komfort/Limit/Extreme | +14 C./+10 C./-2 C. | +4 C./-2 C./-20 C. | -3 C./-10 C./-28 C. | -15 C./-20 C./-47 C. |
Vægt L/XL | 380 g./420 g. | 750 g./850 g. | 1550 g./1650 g. | 2000 g./2100 g. |
Fyld vægt L/XL | 125 g./140 g. | 450 g./510g. | 750 g./800 g. | 1090 g./1130 g. |
Fyldmateriale | Northguard Eco | Northguard Eco | Northguard S-core | Northguard S-core |
Ydermateriale | 100% 7D nylon | 100% 7D nylon | 100% 30D nylon | 100% 30D nylon |
Personlængde L/XL | Til 195/til 205cm. | Til 195/til 205cm. | Til 195/til 205cm. | Til 195/til 205cm. |
Soveposelængde L/XL | 215x70/230x75cm. | 215x70/230x75cm. | 215x70/230x75cm. | 215x70/230x75cm. |
Pakstørrelse L/XL | 13x15cm./13x16cm. | 18x28cm./18x29cm. | 23x34cm./23x35cm. | 30x35cm./30x38cm. |
Konstruktion | Stitched through | Stitched through | Tubic | Tubic |
Northguard Eco er lavet af 100% genbrugsflasker. Husk at Oscar er en fibersovepose, hvilket gør den endnu mere imponerende.
Kan man så holde varmen?
Det der gør Nordisk til en af de mest interessante producenter på marked, er at når man går i dybden, så finder man produkter der er gennemtænkte og utroligt godt lavet. Når der så ydermere i den nye Oscar er itænkt 100% genbrugsmaterialer til fyld, så står der nok også RedDot på produktet, næste gang vi skriver om soveposen.
Jeg kan skrive dette med ren samvittighed fordi Outsite ikke får penge for det. Når man står med Oscar soveposen finder man ud af at posen indeholder utroligt mange detaljer, både synlige og under overfladen.
Lynlåsen er stadig halv personlængde, men den er der. Man kunne jo have droppet den helt, for at spare på vægten. Pakposen er integreret, hvilket er genialt. Tilstramnings-systemet ved ansigtet er let at bruge og man hiver bare for at stramme og hiver for at løsne. Der er ekstra fyld de steder hvor vi ellers fryser, som f.eks. i fodenden. I fodenden er der også ekstra plads, så du både kan ligge på siden og ryggen og samtidig have plads til fødderne. Stitched through konstruktionen holder på din varme og isolere mod kulden udefra.
Jeg vil derfor mene at der ikke er gået på kompromis bare på grund af vægten og det er det der er imponerende ved Nordisk. At de så ikke har lavet en fuldstændig skrabet model af Oscar, forstår jeg ikke.
Men kort sagt: Ja! Du kan godt holde varmen. Det er erfaringen fra den gamle sovepose, der stadig imponerer.
Oscar -2 verdens letteste 3 sæsoners sovepose
Oscar -2 er dog anderledes. Her er lynlåsen rykket ud i siden og går til hoften. Der er stadig tænkt på "cold-spots", så der er ikke varmetab fra syninger, velcro eller andet.
Oscar -10 og -20 med membran og mumie
Når vi kommer til Oscar -10 og -20 soveposerne, skifter ydermaterialerne til 30D nylon der bl.a. er vindafvisende. Dette kunne man godt savne i de andre versioner, men okay, her er der så "sparet" p.g.a vægten. Konstruktionen bliver også ændret til Tubic og fyllet er ikke genbrugsflasker mere.
Hvornår kan de købes?
Oscar soveposen kan allerede købes i en udgave, der dog udgår. Temperaturene har ellers passer rigtig godt til 2015, da limit er +5 C. Ja man kan faktisk stadig bruge den nogle nætter.
Hvad spørgsmålet angår, så er svaret meget politisk: I 2016.
Vi skal selvfølgelig nok være klar med test når de udkommer. Vi gætter på tidligt forår, men håber på juleudsalget i år :)