Helinox nyheder 2016

Ny stol men også smart tilbehør fra Helinox

Helinox er kendt for deres lette og fede stole, men deres bord Table One skal man heller ikke kimse ad. I år kommer der en endnu mindre stol Chair One Mini samt nyt bord Table One Hard Top. Helinox har måske også løst det kedelige problem med at benene på stolene sank ned i jorden under brug.

helinox stol og bord til vandretur

Hvem er Helinox?

Det er nok min fejl at der ikke er skrevet så meget om Helinox på Outsite. De har nogle fede produkter, lette produkter, der kan forbedre dit jetsetliv i naturen. Fra stole og borde til senge, parapler og vandrestave. Jeg har testet Helinox produkter i 3 måneder nu og så er jeg også sikker på at det der kommer ud er rigtigt.

En stol og et bord med på vandretur? Det er faktisk muligt og vejer måske ikke så meget som du tror. Med Chair One og Table One ender du på en vægt der hedder 1650 g. Selvom det er lette "campingmøbler" så sidder man faktisk rigtig godt i Chair One og Table One er stabilt og holder fint til to personer.

Chair One Mini

Nu kommer der en endnu mindre udgave af Chair One, nemlig Mini. Så kan dine børn også sidde rigtig godt på turen. Chair One Mini er let at samle og pakke ned igen og så kan du også bruge den hvis du kan være der - den kan klare 120 kg.

helinox chair one mini

Chair One Mini VS. Chair one specifikationer

Stol  Chair One Mini (Nyhed) Chair One
Størrelse (LxBxH) 40 x 34 x 44 cm. 52 x 50 x 66 cm.
Pakstørrelse (LxBxH) 25 x 8 x 10 cm. 35 x 10 x 12 cm.
Siddehøjde 24 cm. 34 cm.
Kapasitet 120 kg. 145 kg.
Vægt 500 g.  960 g.

En af de ting der er fede ved at have en "rigtig" stol med på vandreturen er siddehøjden. Knækket i knæene savner man hurtigt, hvis eneste mulighed er at sidde på jorden. I Helinoxs stole sidder man behageligt uden f.eks. at få ondt i knæhaserne efter noget tid, som man gør af alm. campingstole.

Chair One Mini er altså en lille sød nyhed i 2016 til børnene og andre små størrelser. Der kommer dog også en kæmpe stol Beach Chair, men bortset fra farven, så har jeg ikke kunne lure hvad forskellen er fra Sunset Chair.

Table One - Hard Top

Vi har testet Tabe One på mange ture nu og det er virkelig et solidt og stabilt bord. Det ser ellers ikke sådan ud når man åbner pakposen og kigger ned på små stænger med noget myggenet? Når det sidste ben er klikket på plads, giver det hele mening og man har et rigtig fedt bord, der også holder til shelterture.

helinox table one hard top

Selvom det "gamle" Table One bord ikke har hard top, så fungere det fint til en tallerken, skål eller lign., men det er ikke så godt til en kop eller glas. Der er dog to huller til kopholder, men de er ikke så store.

Derfor giver Table One - hard Top fin mening, da man så kan stille alle størrelser glas på bordet. Det vejer dog 280 g. mere og mon det er mervægten værd? 

Bord  Table One  Table One - Hard Top (Nyhed)
Størrelse (LxBxH) 60 x 40 x 39 cm. 60 x 40 x 39 cm.
Pakstørrelse (LxBxH) 41 x 11 x 11 cm. 40 x 12 x 13 cm.
Bordhøjde 39 cm. 39 cm.
Kapasitet 50 kg. 50 kg.
Vægt 690 g  970 g.

Nyheden er altså, som navnet også antager, at bordet har fået en hård overflade og ellers er der ikke den store forskel på de to borde, bortset fra vægten. Jeg glæder mig til at se det hos Helinox og måske man hurtigt kan vurdere om vægten er det værd, hvis man skal have det hele på ryggen (til shelterture og kanoture er det jo ligegyldigt med vægten).

Ground Sheet

En lille, men genial nyhed til jer der allerede ejer eller overvejer at købe en Chair One, Swivel Chair (min favorit), Camp Chair eller Sunset Chair fra Helinox. Tidligere havde man Ball Feet, der kunne forhindre at man sank i, bedst som man hyggede sig rundt om bålet. Ground Sheet er et net, der nok vil holde dig godt siddene hele aftenen.

Der er ikke frigivet oplysninger som vægt osv., så det ved vi ikke endnu.

helinox ground sheet

Man kunne frygte at Ground Sheet vil kræve en meget lige og plan overflade for ikke at virke skæv. Det ser dog lidt bøjeligt ud, så endnu en nyhed vi glæder os til at se.

Og nu nyheden til de tørstige og kolde

Ta-ta-taaaaaaa: Må vi præsentere Helinox Cup Holder. Og hvorfor så fanfaren? Jo, Den eneste "negative" kommentar der er kommet fra folk der har prøvet stolene er: "Men den har ingen kopholder". Det kan din stol endelig få nu med Cup Holder. Der står intet om hvilke modeller den passer til, så vi går ud fra at det er til alle Helinoxs stole.

Cot Insulation Sheet er ikke nogen overraskelse, men ventet nyhed. Har du en Cot eller seng fra Helinox, så har du måske prøvet at ligge uden liggeunderlag og hurtigt fundet ud af at man fryser nedefra, nøjagtigt som i en hængekøje. Nu kommer Cot Insulation Sheet og det er fedt, for så kan man måske spare liggeunderlaget og bedre mærke "hængekøje-effekten" som Helinoxs senge lidt tilbyder. Der står dog intet om hvor meget den isolerer eller hvad komforttemperaturen er, så nu må vi se.

helinox cup holder og cut insulation sheet samt seat warmer

Seat Warmer er det samme som ovenstående, bare til stolene og det er også længe ventet. Om aftenen bliver man hurtigt nedkølet bagi og så skal man have siddepuden/underlaget med. Måske Seat Warmer kan udkonkurrere det?

De nye pakposer skulle også være meget smartere tænkt, så alle poser nu enten kan bruges som opbevaring og hænge understolen eller som hovedpude til din Cot eller stol. Hovedpude delen er ret godt tænkt! Ind med lidt tøj og så har du en hovedpude.

Sidst vil jeg love meget snart at komme med anmeldelser af resten af de spændende produkter fra Helinox.

Se andre produkter fra Helinox: http://www.helinox.eu/

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.