Ultra Light Hammock
Beskedent ligger der en pose med et ophæng stikkende ud, på en sortmalet reol. Det er nomineringer og vindere af "Årets Grejnyheder" på Outdoor messen i Tyskland. Sea To Summit er nomineret med deres Ultra Light Hammock, der både er letvægt og meget kompakt.
Ultra light hængekøje | Sea To Summit Ultra Light Hammock |
Vægt | 140 gram |
Størrelse | 260 x 120 cm. |
Material | Specielt 20D Nylon |
Ophæng | Quick Connect buckles |
Kapacitet | 135 kg. |
Pakmål | 90 mm. |
Pris | Ukendt |
Okay, den er ikke så stor igen og den har ikke den største kapacitet. Faktisk er vores gæt at UL hængekøjen er til folk mellem 150-160 cm. ca. Alligevel minder formen lidt om den nye Amok Segl, så det kan være at det går med liggeunderlag som Hammock V fra Klymit.
Materialet på hængekøjen skulle være meget åndbart og hvis det holder, så er der her måske et rigtig godt bud på en UL hængekøje der ikke ender som spa bad i løbet af natten. Hængekøjen fyler ikke mere end 9 cm. i højden når den er pakket sammen og pakposen er i Ultra-Sil 30D siliconised, high-tenacity Cordura © Nylon (hvad det så end betyder...) der giver pakposen stor styrke. Materialet er vandtæt og det er da fint. Ophænget er triple spundet og spænderne er UL 6061 aluminium.
Vægten er imponerende og lav nok til at vi gik på jagt efter en Ultra Light tarp med en størrelse der kunne bruges til hængekøjer, for at se hvor langt ned i vægt vi kunne kommme. Vi kom dog ikke længere end til Sea To Summits eget katalog, for her er der en 15D Ultra-Sil nylon tarp. 15D Tarp hedder den og den største er 3x3 meter (som DD hammocks standard tarp) og vejer kun 440 g. (den mindste på 2,6x2 m. vejer 300 g.). I kender måske en tarp der har samme mål der er lettere? Så skriv det gerne.
Vi ender altså på 580 g. og en fylde på 32 x 9 cm. Det er inkl. ophæng til hængekøjen der virker ret gennemført samt 8 barduner til tarpen.
Hvis du er mere til azymetriske tarps, så kan vi barbere 110 g. mere af. Sea To Summit Hammock Tarp vejer 330 g. og er 3,6 x 2,8 m., men en diamant tarp og ikke en kvardratisk tarp som 15D Tarpen. Der er "kun" 6 barduner (tie-outs) men det er også fint. Setup'et ser ud til at virke i praksis og så ender vi på sølle 470 g.!
Nå før vi går i selsving, så spørger vi: Hvad er det letteste setup af hængekøje og tarp du kan finde?
Sea to Summit Ultralight S.I., Camp mat S.I., Comfort light S.I., Comfort Plus S.I. og Comfort deluxe S.I. liggeunderlag
Det er Palle der har hevet mig med hen på Sea To Summits stand, for der var nogle ting han ville kigge på. En venlig svensk dame viser os rundt og vi kommer til deres liggeunderlag. Hvis man tænker på de 3 overraskelser hun har i ærmet, er hun utroligt beskeden. Hun kunne have været værre end en mobilabonnements sælger på en togstation og sluppet af med et salg!
"Her har vi så et selvoppusteligt liggeunderlag"... Selvoppusteligt? Ordet får mig til at døse hen og ikke lytte efter. Jeg vågner igen da Palle begejstret råber "Det her skal du fanme se Christian". Jeg kigger op og kan se entusiasmen i Palles ansigt - der er noget nyt her!
Jeg når selvfølgelig at dumme mig ved at sige at "Der er ingen selvoppustelige liggeunderlag, man skal altid selv puste lortet op". Den venlige svensker siger rolig "Nu skal du se, det skal man ikke med dette":
Er det ikke vildt??? Når hun lukkede ventilen skulle man ikke engang give liggeunderlaget det sidste blæs! Det var som det skulle være og det tager ca. 20 sec. Jeg bøjer mig i støvet og for første gang kan vi altså præsenterer:
Verdens første selvoppustelige liggeunderlag - Sea To Summit Comfort Plus S.I.!
Der er i øvrigt 5 forskellig liggeunderlag i serien:
Selvoppusteligt liggeunderlag | Ultralight S.I. | Camp mat S.I. | Comfort light S.I. | Comfort plus S.I. | Comfort Deluxe S.I. |
Vægt | 550 g.* | 950 g.* | 600 g.* | 890 g.* | 1595 g.* |
Mål i cm. | 183 x 51 | 183 x 51 | 183 x 51 | 183 x 51 | 183 x 64 |
Højde i cm. | 2,5 | 3,8 | 5 | 8 | 10 |
Størrelser | XS, S, R, L | R, L | S, R, L | R, L | RW, LW, Double |
Pakmål cm. x Ø | 26 x 13,5 | 26 x 16 | 26 x 14 | 26 x 17,5 | 64 x 18,5 |
R-Værdi | 2 | 3 | 3 | 4 | 5 |
Pris | - | - | - | - | - |
*Vægten er baseret på demomodeller, den præcise vægt kommer snart. Vi kender endnu ikke prisen.
Hele serien viser sådan set meget godt hvad vi friluftsfolk ønsker hver især:
Ultralight S.I. er et 2-sæsoners liggeunderlag med ok lav vægt og lav højde. Camp mat S.I. er til folk hvor vægt og fylde ikke betyder det store og prisen vil sikkert blive interessant og højden er fin på 3,8 cm.. Comfort light S.I. er et 3-sæsoners liggeunderlag med ok vægt og god højde på 5 cm.. Comfort plus S.I. er et 3,5-sæsoners liggeunderlag med rigtig god højde på 8 cm. Comfort Deluxe er til folk hvor vægt og fylde ikke betyder noget, men hvor komforten spiller ind. Med en højde på 10 cm. og en R-Værdi på 5 vil du aldrig fryse og ligge rigtig godt. W'et betyder i øvrigt at liggeunderlaget er ekstra bredt. Deluxe findes i øvrit i en dobbelt version på 201 x 132 cm.
Sea to Summit Comfort Deluxe Insulated
Den venlige dame vil gerne lige vise os et andet liggeunderlag. Comfort Deluxe Insulated ser ret sjovt ud, med alle kamrene men målene og R-Værdien er meget lovende. Det viser sig dog at være det mindst interessante på liggeunderlaget.
Liggeunderlag | Comfort deluxe insulated RW | Comfort deluxe L |
Vægt | 1010 g. | 1105 g. |
Mål | 186 x 64 cm. | 201 x 64 cm. |
Højde | 8 cm. | 8 cm. |
Størrelse | Regular W | Large |
Pakmål | 26 x 14 cm. | 26 x 15 cm. |
R-Værdi | 5 | 5 |
Pris | - | - |
Vægten er til UH'erne (Ultra Heavy) og målene er meget komfortable.
Sov bedre end derhjemme
Vi prøver Large modellen med 426 kamre. Jeg ligger mig på ryggen og mærker materialet. Det er silke/dun agtigt og overfladen er næsten synd ikke at ligge direkte på. Den er virkelig behagelig. Komforten er dog ekseptionel! Jeg vender mig om på siden og mærker hvordan de forskellige kamra tilpasser sig min krop. Liggeunderlaget er så behageligt at jeg ligger bedre end hjemme i min seng. Det er selvfølgelig altid individuelt og har du en Hästen seng til 100.000 kr. kan jeg ikke udtale mig og forskellen. Jeg vil dog tro at langt de fleste vil være enige i at liggeunderlaget er meget behageligt og så snart du har muligheden, så skal du prøve Comfort deluxe insulated.
Foruden kamre og overfladen er dobbeltlag med individuel oppustningsmuligheder også hemmeligheden bag den høje komfort. Det betyder at du kan indblæse over- og undersiden alt efter dit eget behov. Hvis fu f.eks. ligger på et ujævnt terræn, så kan du puste undersiden mindre op og dermed få en mere jævn overflade. Kamrene vil så justere sig efter bulerne i jorden. Overfladen kan du så regulere alt efter om du er til hård eller blød madras.
Isoleringen består både af Thermolite (fleece-agtigt materiale der er splejset som dun) og et Exkin Platinum lag der reflektere din varme tilbage til din krop (som et nød tæppe).
Alt i alt er den korte prøve af Sea To Summits Comfort deluxe insulated meget imponerende og jeg glæder mig til at kunne teste liggeunderlaget og se om de virkelig har opfundet det bedste liggeunderlag på marked.
Spændende nyheder
Der er altså lidt til alle grupper af friluftslivet i årets nyheder fra Sea To Summit. Kig forbi deres hjemmeside og se deres store sortiment af produkter:
http://www.seatosummit.com.au/
Se flere spændende nyheder fra årets OutDoor Messe her...