KameleonRose har innovativt tøj til kvinder, der kan bruges på mange måder. The Ultimate Travel Dress kan du bruge på over 20 forskellige måder, og gør at du kan sparer meget plads i rygsækken. Måske den ultimative outdoor kjole? Vi ser også på 5 Way Cardigan, til de koldere måneder.
Se med, da vi besøgte Kameleon Rose' stand
Kameleon Rose
Vi møder Letteke Pichel på årets OutDoor messe i Friedrichshafen, på Kameleon Rose' stand. Ved et tilfælde, er jeg faldet over et opslag på Facebook fra dem og ved et tilfælde opdaget at de også kommer på messen. The Ultimate Travel Dress fanger på funktionalitet og det virker, ved første øjekast, ikke som gøgl. Faktisk ser det ud til at der er tænkt længe over kjolen.
En af de ting der er imponerende, er tøjets simple design. Der sidder ikke 20 nitter indvendigt, for at holde på tøjets former. Der er én knap og én snor. Kameleon Rose har deres Capsule Wardrope, der består af 6 stykker tøj, der kan laves til mere end 60 forskellige designs - imponerende.
Et produkt der har flere end 3 funktioner er automatisk optaget i Outdoorfolkets "Hall of fame", men burde så få "Æresmedlem" for 20?
The Ultimate Travel Dress
Forestil dig at du har en let trøje til togrejsen, flot aftenkjole til restauranten, behagelige bukser til vandring og en kort, afslappende kjole til lejren. du har ydermere over 16 valgmuligheder mere og alt sammen i én kjole - The Ultimate Travel Dress.
Den ultimative rejse kjole er krølfri, tørrer let, har en skjult inderlomme med lynlås og en lille pakstørrelse. Hvad mere behøves?
Indrømmet - under selve vandringen er kjolen måske ikke så anvendelig (men går dog an), men til alle de andre aktiviteter såsom rejsen, lejren osv. er den bestemt i sit es. The Ultimate Travel dress er designet af rejsende til rejsende og i videoen øverst, kan du se hvad den kan.
The Ultimate Travel Dress fås i 5 størrelser fra XS til XL. Den er lavet i åndbart Polyester og lidt Elastane og fås i 7 farver.
Pris: 555 kr., men er du Outsite+ medlem, kan du sparer 20%: 444 kr. Rabatten kommer meget snart!
5 Way Cardigan
Til de lidt koldere måneder, har Kameleon Rose 5 Way Cardigan. På rejsen kan du have den på som en afslappende og åben sweather, på turen som poncho og i lejren som hoodie.
5 Way Cardigan fås også i 5 forskellige størrelser fra XS til XL og lavet i blødt bomuld og polyester.
Pris: 669 kr. Cardiganen er ikke udkommet endnu.
Fat i noget?
Vi synes at Kaleleon Rose har fat i noget. Det kan være pladskrævende at have tøj med til en længere vandretur, da turen indeholder mange aspekter og man forsøger desperat at holde vægt og fylde nede.
Vi spurgte Letteke om der også kom noget til mænd, men hun ville ikke ud med om der var noget på vej.
Ville du købe The Ultimate Dress?