Isbjörn of Sweden
Som forældre er dette et savle-mærke. Med rigtig fede produkter fra Isbjörn kan man sende børnene i børnehave, velvidende at de uanset aktivitet har det rigtige tøj på. Man kan også tage dem med ud i naturen og vide, at de har det behageligt, tørt og varmt.
Isbjörn er ikke billigt. En af grundene er, at de bruger seriøse materialer ligesom på outdoortøjet til voksne. Desuden er deres kollektion Bluesign godkendt, flourcarbonfri, og så benytter de Bionic-finish Eco til at gøre tøjet vandafvisende.
Storm Hard Shell Jacket 360
Storm Hard Shell Jacket 360 findes til junior og børn. Skaljakken kan bruges til alle aktiviteter med vind og regn og endda på skibakken. Der er dog ikke foer i. Hætten kan spændes bagpå eller tages helt af. Skaljakken er altså meget all round, og derfor har vi valgt den som et godt bud til store og små børn.
Skaljakke | Isbjörn Hard Shell Jacket 360 |
Materialer | 100% Nylon |
Størrelser | 86/92, 98/104, 110/116, 122/128 cl, 134/140, 146/152, 158/164cl |
Vandtæt | 15000 mm. |
Åndbar | 15000 g/m |
Pris | 1200,- |
Hætten ser utrolig behagelig ud. Den klemmer ikke men giver stadig beskyttelse mod vind og vand.
Trapper Pants II Kids 280
Isbjörn Trapper Pants II Kids er skalbukser, som børn kan bevæge sig i. Skalbukserne kan justeres i livet og ved fødderne, så de bliver siddende og strammer ind ved støvlerne, så der ikke kommer vand/sne op under. Bukserne er også designet til allroundbrug fra børnehave til klatring og vandring.
Skalbukser | Isbjörn Trapper Pants II Kids 280 |
Materialer | Cordura 92% Nylon og 8% Elastane |
Størrelser | 86/92, 98/104, 110/116, 122/128 cl, 134/140, 146/152, 158/164cl |
Pris | 750,- (Kids) 850,- (teens) |
Lynx Microfleece Jumpsuit 310
Isbjörn Lynx Microfleece Jumpsuit kan få en hver kvinde til at gå i spontan fødsel. Baby i jumpsuit med de store øjne fyldt med kærlighed til de nye omgivelser og en sut i munder, der fylder 1/4 af hovedet... aaaawwww.
Skalbukser | Isbjörn Lynx Microfleece Jumpsuit 310 |
Materialer | Bluesign 170 gr/m2 100% PES |
Størrelser | 56/62, 68/74, 80/86 cl |
Pris | 400,- |
Jumpsuiten er varm og blød og kan bruges året rund. Den hjælper med at regulere din babys krops temperatur.
Er der Isbjörn i Sverige?
Nu er der (måske) ingen isbjørne i Sverige, men det bliver (MEGET) mørkt (som i Danmark) om vinteren. Derfor er her et råd til Isbjörn og forældre: Vælg lyse farver. Mørkt vintertøj er noget, fanden har skabt, og vi fraråder det.
Designeren af badetøjet til babyer har helt tydeligt aldrig skiftet ble. Havde personen det, ville der være lynlås, så man kunne skifte ble uden at tage alt badetøjet af. Det er dog alle producenter og ikke kun Isbjörn, der har denne "fejl".
Når undertegnede har generobret keyboardet fra en velmenende moder, skal jeg hilse at sige, at hun er meget forelsket i Isbjörns kollektion, og bortset fra ovenstående vil anbefale Isbjörn til jer forældre derude.
Vi har i øvrigt 3 børn fra 0-5,5 år.