Dutchware Gear Banyan Bridge Hammock

Dutchware Gear Banyan Bridge Hammock er bygget ud fra inspirationen af deres populære Chameleon hængekøje, og du kan købe Banyan i forskellige moduler, så bridge hængekøjen ændre sig sammen med sæsonerne.

dutchware gear banyan bridge hammock

Se præsentationsvideo med Banyan Bridge her

Dutchware Gear Banyan Bridge Hammock er bygget ud fra inspirationen af deres populære Chameleon hængekøje, og du kan købe Banyan i forskellige moduler, så bridge hængekøjen ændre sig sammen med sæsonerne.

dutchware gear banyan bridge hammock

Se præsentationsvideo med Banyan Bridge her

Dutchware Gear Banyan Bridge

Banyan er en bridge hængekøje hvilket vil sige, at du kan ligge helt fladt på maven/ryggen. Du kan bruge liggeunderlag (det du måske har i forvejen) eller underquilt. 
Umiddelbart er det svært at se hvordan Dutchware med Banyan adskiller sig, fra andre bridge hammocks, men de er kendt for at have overraskelser gemt i ærmerne.

Du kan bygge din egen Banyan og vælge de moduler du skal bruge. Du kan “nøjes” med køjen rent eller tilvælge myggenet, ridgeline hylde og opsætningssysten. Dette er sådan set genialt for det er rart at kunne vælge sit udstyr, alt efter brug. Er det første gang du køber en hængekøje så vil jeg anbefale dig at købe alt med.

Specifikationer

Det er lidt svært at læse sig til specifikationerne på Banyan Bridge og det er lidt synd, for det er nu meget rart at vide, hvad ens udstyr vejer (bevares man kan veje den når man får hængekøjen hjem men…). Vi får dog info på at du max. må veje 113,4 kg. og være 190,5 cm. høj (der røg muligheden for mig der er 196 cm.), hvilket oversat fra hammocksprog betyder, at du højest kan være 185 cm. (set ud fra statistikkerne).

Pris

Banyan er ingen undtagelse i de ublu priser på hængekøjer, fra “garage-opfinderne”. Dutchware er kendt som en af nørderne der længe lavede hængekøje-bling, som ingen af os kunne undvære, men sandheden er, at dette ikke er tilfældet mere. Det er ikke bare et hyggefirma i garagen selvom rygterne siger andet. Dutchware har f.eks. købt Clarck Hammocks og er nu en ret stor spiller på markedet. Alligevel benytter de stadig Apples velkendte “ej du må altså ikke købe vores fede produkter” strategi, og bilder dig ind, at det kun er hobby, der er laaaaange produktionstider, for det er jo en blind og spedalsk nonne fra Grækenland der syr hængekøjerne - Bullshit!

Banyan bridge

Du kan altså få et stykke Hexon 1,6 stof med lidt metaldimser påsyet, og nogle reb med smarte navne, der går fra hængekøjen til træet, samt myggenet for den nette sum af 2751 kr.* Dertil skal du så have tarp, underquilt/liggeunderlag og sovepose. Sammenligner vi med et telt, kan du altså få de små modeller af High-end teltene (sammenlignet med hængekøje og tarp) og det er endda til to personer (Banyan hængekøjen er kun til en). Det er simpelthen for dyrt (men nonnen skal selvfølgelig have mad). 

“Jo jo med du skal jo også bruge et liggeunderlag til et telt” Ja, men hvis vi nu lytter til alle hængekøje-nørders råd: “Du kan godt bruge liggeunderlag, men det vil højest sandsynligt karte rundt, så en underquilt er klart at foretrække”, så ender vi altså på 5319 kr.* og du har stadig ikke en tarp over dig. Med tarp 6625 kr.* - for en person. 12900 kr.* for to. 
Sammenligner vi med teltenes Dutchware, Hilleberg, kan du få et Anjan 2 GT til 7299 kr., og så har du 5601 kr. at købe liggeunderlag for (spoiler: Det kan GODT lade sig gøre). Men du må så også “nøjes” med at sove på jorden.

Det er dog ikke Banyans skyld. De fleste hængekøjer fra “garage-firmaerne” har ublu priser.

banyan complete haengekoeje

Skal jeg købe Banyan

På trods af prisen så er Banyan sikkert skide lækker. Du vil, når du lige har tæmmet Bridge hængekøjer (en er måske endt uventet på hovedet og blevet kastet til jorden, som en knaldperle), sove fan-fucking-tastik, og kunne nyde hængekøjernes Mercedes (Ferrarien er ikke opfundet endnu!) og de super lækre detaljer der dertil hører. Du vil have en rigtig fed hængekøje i super materialer, og detaljer, der vil give små orgasmer. 

Er det så pengene værd? Ja! Hvis du er under 185 cm. og vejer under 113 kg., og hængekøjen ellers passer til dig og dit behov, så er den sikkert pengene værd. I sidste ende kan man ikke sammenligne telte (men det er den bedste sammenligning vi har) med hængekøjer, men det kunne være rart, at få priserne lidt ned - for muldvarpens skyld…

Hvis du vover et køb af Banyan må du meget gerne skrive en anmeldelse om køjen til os. Så kvitterer vi med en plads på vores hængekøjekursus.

*Alle priser er udregnet via Skats hjemmeside for told fra USA. Da man ikke kan vælge en hængekøje som kategori, har jeg valgt et telt. Prisen kan derfor varierer, men det vil ikke være mange basseører. Alle priser er på Dutchware produkter.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.