Friluftsland
Friluftsland fylder 37 den 15 juni og er derfor en erfaren herre indenfor friluftsliv. Den første butik åbnede i et kælderlokale på Nørrebro i 1980 og herfra fulgte "den amerikanske drøm". Butikskæden er nu oppe på 9 butikker fordelt i hele landet inklussiv to brand stores for The North Face og Fjällräven.
Selvom Friluftsland er en stor kæde under danske forhold, er min egen erfaring at butikkerne slet ikke har mistet "sjælen". Jeg har i København og Roskilde mødt passionerede medarbejdere, der vidste hvad de talte om - dette også før min tid på Outsite. Jeg håber at min forestilling om Friluftsland skinner igennem videoen, hvor Allen kommer med rigtig gode råd og vejledning.
Se også: Kort med outdoor butikker i Danmark
Besøget
Outsites gamle redaktør Lars Thomsen og jeg nørder udstyr en aften på Facebook. Samtalen falder på frysetørret mad og vi beslutter at lave smagsprøver i butikken på Frederiksborgsgade 50-52 i København. Samtidig kan jeg jo lige tage en tur rundt og se hvad der gemmer sig i krogene i den 575 kvm. store butik.
Butikken er i to etager hvor underetagen byder på tøj og 1. sal har grej. Her kan man jo stort set finde alt. Kendte mærker som The North Face og Arc'teryx og nørdede mærker som Cafflano og Western Mountaineering.
Det imponerende, synes jeg, er at butikken både har sjæl og professionalisme. Man kunne have gjort butikken strømlinet, ren og pæn og det er den sådan set også i underetagen. Men når man kommer op ad trappen til 1. sal, finder man hygge og nørderi, klistermærker på elevatoren og sjæl.
Se videoen: Test af frysetørrede retter i Friluftsland
Men... skal man være kritisk, så har Friluftsland været lidt væk fra rødderne og sunket ned i streetwear, cappuccino og gymnasie-trends. Der skal være plads til det hele, for vi må som friluftsmennesker indse at det tøj vi går med i naturen også er en trend i byen. Det er det fordi designet ikke er kedeligt og tungt mere. Det er flot og samtidig overgår mærkerne klart alle andre i åndbarhed, funktionalitet og holdbarhed. Derfor vil andre også gerne have fingrene i Fjällräven og The North Face.
Det har dog ikke taget Friluftsland langtid at komme tilbage. Har du proppet butikkerne i "streetwear" kategorien, så prøv at kig forbi din lokale butik igen - der er sket meget på bare 1 år. Ser man på hjemmesiden er der virkelig sket meget.
Det samme gælder faktisk The North Face.
På gensyn
Vi møder altså endnu engang en outdoor kæde, der både har sjæl, hygge og følger med. Det er godt gået af Niels og Friluftsland, der har givet os bedre udstyr og bedre oplevelser igennem snart 37 år.
Læs også: På besøg hos Eventyr Sport