Outdoorbutik i München
Under vores besøg på årets Outdoor-messe i München, skulle vi da også forbi en af de store, og berømte, outdoorbutikker; Schuster.
Schuster er en outdoorbutik med 7 etager, og dækker vandring, klatring, bikepacking, løb o.s.v. De fleste etager er inddelt efter kategorier, så du kan let finde det, du leder efter.
Schuster
Butikken har selvfølgelig alt hvad hjertet begærer, og er du i området, er det bedstemt værd at kigge forbi. Vi har også besøgt Globetrotter i München, og de to butikker kombineret, er nærmest en ferie værd, men! Schuster er også lidt kedelig i forhold til Globetrotter, så start her. Misforstå mig ikke. Schuster er imponerende og inspirerende, men ikke når man kommer fra Globetrotter. Det er som at tage den bedste forlystelse først, og derefter gå til karrusellen... Start derfor hos Schuster, og gå derefter til Globetrotter (15 min. gågang).
Schuster har en stor kort og bog-afdeling, hvor der også er et rejsebereau. Der er et fint (men ikke imponerende) udvalg af grej, og rigtig meget tøj og sko. Priserne er næsten som herhjemme, så der er ikke meget at spare. Det mest imponerende i butikken er klart deres klatrevæg, der går hele vejen op, midt i butikken:
Der er også et stort udvalg af GPS'er og ure.
Vil du se mere om butikken, så besøg deres hjemmeside her: https://www.sport-schuster.de/