Sikkerhed i fjeldet - Spotten og alternativer

På ture alene i øde fjeldområder, hvor der ikke er mobildækning, har jeg jo af og til gjort mig mine overvejelser omkring sikkerheden, såfremt et alvorligt uheld skulle være ude. Den nye tid har skabt nye muligheder, også hvad dette angår. Spotten er et bud, som kan bruges de fleste steder på landjorden, og som kan skaffes til en overkommelig pris af de fleste. Jeg har nu haft en spot de sidste par år og har gjort mig lidt erfaringer om dens brug.

hvordan virker en spot

Herunder følger en beskrivelse af spottens funktioner, og nederst kommer mine erfaringer og konklusioner på baggrund af konkrete oplevelser.


Hvad er en spot? Beskrivelse.


Spotten er en slags nødkaldeapparat, hvis vigtigste funktion er, at den har en SOS-knap, som man kan trykke på i en nødsituation. Derved sendes et signal ud pr. satellit med angivelse af afsenderens GPS-position. (Der kan ikke formuleres en besked). Signalet modtages af GEOS, der er et verdensomspændende selskab, der har ageret på redningsområdet i en del år og har hovedkontor i Texas i USA. GEOS vil ved modtagelse af nødkald pr. spot kontakte til det lokale redningsselskab i det land, som afsenderen befinder sig i, hvorefter der antages at blive iværksat en redningsaktion. Jeg må dog her påpege, at dette er en antagelse, idet der ikke findes aftaler mellem GEOS og de nationale redningsmyndigheder. 


For at funktionen virker, skal indehaveren af spotten have tilmeldt sig på hjemmesiden www.findmespot.com, hvor spotten og brugeren er registreret med diverse oplysninger, og indehaveren har betalt sit årlige abonnement til tjenesten, hvilket også indebærer en slags forsikring til dækning af en evt. redningsaktion. (Det sidste er dog et tilvalg – og det skal påpeges at abonnementet IKKE er en forsikring i vanlig forstand. Abonnementet dækker nemlig KUN redningsaktioner, der er sat i værk ved brug af spotten). Jeg skal dog påpege, at jeg ikke ved, om GEOS i praksis kommer til at dække afholdte redningsaktioner!!!


Ud over ovennævnte funktion, er det ved hjælp af Spot GPS messenger (spottens nye version anno 2013) muligt, også at sende små standardbeskeder pr. email eller SMS til brugerens pårørende i hjemlandet. Herunder f.eks. en OK-besked eller en anden kort standardbesked, som dog skal være formuleret på ovennævnte hjemmeside, inden afrejsen. Bestemte knapper udløser bestemte beskeder (3 mulige til pårørende). Det er også muligt at lægge GPS-koordinater ind på en side på internettet, så andre derhjemme kan følge vedkommendes rute derude. Beskeder sendt som email vil i øvrigt også indeholde link til et Google-kort, så modtagere kan se, hvorfra beskeden er afsendt.

hvordan virker en spot

På findmespot.com findes et dækningskort, der viser satellitdækningen forskellige steder på jorden. Som nøgleregel er dækningen god over det meste på landjorden; men der er svage områder omkring polerne og på de store oceaner.
Jeg har erhvervet min spot hos Termikshoppen i Vejle (www.termikshoppen.dk) for knap 1400 kr, som det billigste, jeg kunne finde herhjemme. Abonnementet til tjenesten har jeg tegnet på findmespot.com for ca. 700-800 kr, der gælder for et år og også omfatter forsikringen.
Såfremt man ønsker at kunne foretage en track-proces, d.v.s. jævnlige GPS-registreringer (hvert 10. minut) med henblik på at optegne sin rute på et Google-kort på internettet, kræver dette et tillægsabonnement oven i grundabonnementet. Jeg har ikke selv benyttet dette.
Spotten med hylster og batterier vejer i alt 156 g.



Erfaringer og konklusioner


En spot har sine mangler i sammenligning med satellittelefonens tovejskommunikation i forhold til at kunne præcisere nødsituationens omfang. Argumentet for spotten kan ligge i økonomien sammenlignet med en satellittelefon.

På baggrund af konkrete erfaringer fra det svenske er jeg nødt til også at påpege, at det er væsentligt at kunne modtage et feed back på, om man rent faktisk kan forvente, at der sættes en aktion i værk og i givet fald, hvor lang tid, man skal påregne, at der går. Svensk Politi er nemlig på grund af dårlige erfaringer med for mange nødkald p.g.a. bagatelproblemer (ikke kun fra spot, men generelt), meget lidt villige til at rykke ud på missioner i felten. Kravet er, at en situation skal være absolut livstruende, før der rykkes ud – med stort eftertryk på LIVSTRUENDE. Et kald fra en spot tages umiddelbart ikke for et regulært nødkald. Holdningen er, at hvis man alligevel har et ærinde i området, kan man da lige ”kigge” forbi. (jvf. diskussioner og beretninger på det svenske friluftsforum, www.utsidan.se

Min egen erfaring har jeg primært fra en Outsite-tur sommeren 2014, hvor en anden deltager på turen havde pådraget sig en skade, og vi derfor benyttede SOS-knappen på min spot. Der kom en helikopter frem 12 timer efter nødkaldet!! – på det tidspunkt var jeg for længst på vej efter hjælp på anden vis!! Efterfølgende har jeg erfaret, at aktionen sandsynligvis kun blev sat i gang, fordi GEOS havde kontaktet min danske familie, som derefter via det danske udenrigsministerium lagde pres på svensk politi, for at de skulle rykke ud. Familien vidste på det tidspunkt ikke, om det var mig eller en anden i gruppen, der var kommet galt af sted! Dette er altså også en side ved spotten. De pårørende kontaktes og foruroliges – måske uden grund! Det skal påpeges, at GEOS var hurtige til at kontakte såvel familien som svensk politi. Dette skete inden for den første halve time efter nødkaldet.

spot i rigtig redningsaktion

Udrykningen gik derimod først i gang, efter at min bror via udenrigsministeriet havde lagt pres på svensk politi – dette skete efter 8-9 timer.
Andre lande end Sverige: Jeg ved ikke, hvordan myndigheder i konkrete andre lande forholder sig til nødkald fra en spot. Men jeg erkender, at det er et problem, at myndighederne ikke kan vide, hvor meget de skal sætte i værk, fordi de jo ikke modtager konkrete informationer.

Teknikken i spotten virker. Dækningen har været til stede, de steder i det nordligste Sverige, hvor jeg har bevæget mig med min spot. Og de afsendte standardbeskeder til pårørende har også været modtaget på de pågældende tidspunkter, hvor de var afsendt. Problemet er envejskommunikation! På baggrund af dette og ovenstående kan jeg desværre ikke på nuværende tidspunkt anbefale spotten som sikkerhed, idet jeg nu opfatter den som falsk tryghed. Og på grund af holdningen fra myndigheder (her konkret i Sverige) må jeg betragte pengene som smidt ud af vinduet.



Et muligt alternativ

kunne være en DeLorme Inreach (http://www.inreachdelorme.com/product-info/), med hvilken der kan formuleres beskeder i felten som email eller SMS til de pårørende derhjemme, og der også kan kommunikeres skriftligt med GEOS i Texas, efter at nødkaldet er sendt. Her ser jeg også mulighed for evt. alternativt at kontakte privat helikoptertjeneste og selv lægge ud – sådanne vil gerne rykke ud, for det lever de af! DeLorme Inreach er en anelse dyrere i anskaffelse end spotten, men til gengæld lidt billigere i abonnement. Jeg mangler dog for nuværende konkrete erfaringer med DeLorme Inreach.

Et andet alternativ

Kunne være en lejet satellittelefon. En løsning, som kan være relevant, hvis man er en gruppe, hvor flere personer deles om at betale prisen. Den mulighed har jeg prøvet på en tur i Østgrønland i 2009, hvor telefonen blev lejet for en måned a kr. 2500. (skete hos : http://www.polaris-as.dk/rent/). Apparatet dengang var lidt tungt at bære; men dette er jo et felt, som ganske givet er under udvikling.

Læs også andre artikler om Spotten og andet om sikkerhed

 Spot med på solovandretur  Spot brugt til rigtig redning
 Sikkerhed på vandretur
 findmespot paa solovandretur  spot brug i noeds situation  sikkerhed paa vandretur

Test af grej til friluftsliv og vandring

Test af grej til friluftsliv og vandring, hvor du kan læse anmeldelser og se videoer af test af outdoorudstyr. Hvis du skal købe et nyt telt, liggeunderlag og sovepose eller andet udstyr, er det rart at vide, hvad der fungerer. Til vandring skal dit grej være let og kompakt, men hvis du sover i hængekøje eller shelters og kører ud, betyder det mindre, og du kan derfor finde billigere outdoorudstyr.

Hvilket outdoorudstyr skal jeg vælge?

Du skal vælge det outdoorudstyr der passer til dine behov. Skal du bruge udstyr der vejer og fylder lidt, eller grej til vinterbrug er det vigtigt, at du går specifikt efter outdoorudstyr, der passer til dit friluftsliv. Hvis du skal ud og have primitive overnatninger i naturen, og f.eks. sove under tarp eller i shelter, skal din sovepose passe til bruget. Den skal være vind- og vandafvisende så du ikke fryser om natten. Hvis du derimod sover i telt, er du beskyttet mod vind og vejr, og kan derfor vælge anderledes. Skal du slæbe alt grej på ryggen eller kører du ud, er også en kraftig overvejelse du skal gøre dig. 

Hvilket grej er godt til vandring?

Grej til vandring skal være kompakt og veje så lidt som muligt, så det er behageligt i din rygsæk. Skal du købe outdoorudstyr til dine vandreture, skal du derfor gå efter det lette og kompakte grej. Det er som regel også dyrere at købe, men din ryg vil takke dig og du vil få en meget bedre oplevelse med letvægtsgrej. Når det er sagt må der også gerne være plads til hygge, og hvis du er i tvivl om, hvor mange kilo du kan bærer i din rygsæk, så tag nogle test-vandreture først. 

Hvilket udstyr er godt til friluftsliv?

Køber du grej til friluftsliv, er det meste ret godt, hvis du vælger de kendte mærker. Det er grej der holder så du ikke står i en situation, hvor dit udstyr er gået i stykker ude i naturen. Derudover er forskellen på kvalitet generelt markant bedre. Både på materialer og produkt. Hvis du kører ud til et shelter eller til en lejrplads, skal du ikke bekymre dig så meget over vægten og fylde af grejet, men kan vælge lidt mere luksus, f.eks. en større sovepose eller liggeunderlag. Du kan også have mere hygge med i form af flagermuslygter, bord og stole til friluftsliv.

Hvilket outdoorudstyr skal jeg vælge til udeliv?

Hvis du er mest til gåture, skovture eller skal holde en børnefødselsdag i et shelter, skal du mest bruge en drikkedunk, en god dagstursrygsæk, måske en god gasbrænder og så selvfølgelig; kunne lave et bål hvis du skal bruge lidt varme. Måske du skal bruge lidt frysetørret mad eller lave mad over bål, og så er en gang service også godt, at have med ud i naturen. 

Hvordan tester vi grej?

Vi tester grejet rigtigt. Vi tager grejet med ud på ture, og det bliver brugt til det det grejet er lavet til. At vælge outdoorudstyr er en jungle, så derfor er det vigtig, at du bruger lidt tid på, at finde det rigtige udstyr. Derfor gør vi også meget ud af vores test af outdoorudstyr. Teltene bliver udsat for vind og vejr på rigtige ture, og soveposer og liggeunderlag får lov, at blive presset helt ned i temperaturer, som de påstår at holde dig varm i. Hvis du er i tvivl om grej er testet rigtigt, kan du som regel se det på billeder, i den anmelde af grejet som du læser. Er det et produktbillede af udstyret, altså et billede med hvid baggrund, og kun disse billeder i artiklen, så er det som regel ikke testet, men blot skrevet hurtigt "fra bagsiden af bogen". Alle test og anmeldelser af grej på Outsite er testet rigtigt ude i naturen.

Får I penge for at teste grej?

Nej! Vi får ikke penge for vores test og anmeldelser af udstyr. Vi må også sige hvad vi vil om grejet. Det er faktisk ikke mange der må det, så det er vi ret stolte over. Derudover får vi også mange gange grejet før det udkommer, for vi har høj troværdighed, både hos producenter og seere samt læsere. Men når det er sagt, skal du være opmærksom på, at vi er sponseret af nogle producenter. Aftalen her er dog ikke på test af grej, men på at lave tips & tricks videoer og artikler. En producent vil ikke stoppe et sponsorat fordi vi giver et produkt, en mindre god anmeldelse, så længe vi gør det ordentligt. Det vil de gøre hvis vi sjusker og vrøvler i anmeldelsen. Det er selvfølgelig utroværdigt, og ikke noget nogen ville være med til. Det er i sidste ende dine penge, og vi vil ikke stå ude, rundt om bålet med dig og have lavet en dårlig anmeldelse.