Wimex Bon-Fire støbejernssæt i trækasse
Wimex Bon-Fire støbejernssæt i trækasse er et lækkert sæt til bålmad, der er alt, du skal bruge, hvis du skal lave lækker bålmad.
Medfølger
5 liter gryde med låg og selvstånde hank
2,5 liter kasserolle med låg
Ø24 cm. pande
43x22,5 cm. stegeplade
Bordskåner
Lågløfter
Opbevaringskasse
Pris 800-900 kr.
Testen af Wimex Bon-Fire støbejernssæt i trækasse
Jeg bliver ret overrasket, da jeg åbner papkassen, og ser den medfølgende trækasse. På billederne synes jeg ikke den ser ud af meget, men jeg kan nu godt forstå, at den er med i produktnavnet, for det fortjener den. Den er gennemtænkt med magnetluk og en kæde der gør, at låget står åbent uden at falde helt bagover (se videoen). Detaljerne på den hyggelige trækasse er meget mere end man kunne forvente af et produkt i denne prisklasse.
Når man begynder at tage ting op ad kassen, går det også op for en, hvor meget der faktisk følger med, og hvor gennemført dette støbejernssæt egentlig er.
For der følger alt, du skal bruge, og mere til med.
En stor og lille gryde, pande, stegeplade, bordskåner og en lågløfter. Så er du i den grad i gang med bålmaden, og du har mere end rigeligt grej til de kommende bålaftener og bålopskrifter.
Kvaliteten af støbejernet er god. Man kan få støbejernsprodukter der er meget ringe, og man kunne mistænke, at den gode pris kunne forringe kvaliteten her, men det er den bestemt ikke. Det hele er meget gardin og solidt. Hvis du husker at give sættet olie de første par gange du bruger det, vil du have støbejernsgryder i mange, mange år ud i fremtiden.

Kvaliteten er også perfekt i forhold til madlavningen. Hvis støbejernet er for tynd, kan du hurtigt brænde maden på. Er den for tyk, tager det evigheden at få varm mad. Bon-Fire har den rette tykkelse, så du hverken skal stresse eller kede dig over madlavningen. Du kan hygge dig og slappe af.
Foruden gryder og pande er stegepladen en “overraskelse” i et støbejernssæt, også hvis man tænker på prisen. Stegeplader koster en del, men her kommer det samme med sættet. Stegepladen inspirerer også til andre retter, og kan endda vendes, så du har to forskellige sider, til hver sin ret.
Lågløfter er rigtig god at have, for så skal du ikke bøvle med bålhandsker på det varme og uhåndterlige låg. Den medfølgende bordskåner bruger jeg altid til lågholder under madlavning, for så slipper man for et beskidt låg, når det skal tilbage på gryden. Det gør også at jeg har to hænder fri, da jeg ikke skal stå med lågløfter og låg i den ene hånd.
Dommen
Wimex Bon-Fire støbejernssæt i trækasse har jeg fundet til mellem 800-900 kr. og den pris er mega billig. En stegeplade alene kan sagtens koste 700-800 kr. når det er ordentlig kvalitet, men her får du altså to gryder, en pande og div. tilbehør oven i.
Hele sættet er perfekt afvejet i størrelse og tykkelse til madlavning over bål, og den medfølgende trækasse er mega lækker. Husk at den ikke er lavet som stol eller til at stå på. Man kan bruge den som bord eller til opbevaring - ikke mere (jeg skriver det da Wimex Bon-Fire fortæller, at nogle får ødelagt kassen på denne måde og det er synd).
Min egen personlige forudsigelse er, at støbejern, som alt andet, snart stiger i pris, så hvis du vil have et mega lækkert sæt til kun 800-900 kr. så er det nu du skal slå til. Prisen er simpelthen for billig til tiden vi lever i lige nu, så mit gæt er, at det snart stiger (måske en 400-500 kr. og så vil det stadig være en helt fornuftig pris for sættet).

