G-Stove lavvu ovn

Lavvuovnen fra norske G-Stove er en anderledes og gennemtænkt ovn til din lavvu. Foruden "bare" at være en ovn, har den så mange andre gode features, at du her får et produkt der kan det hele. Ovnen er ikke lige så stor som andre lavvuovne, men det er intet problem at opvarme lavvuen. Man kan tilkøbe en masse tilbehør til den, og du kan bla. få skorstenen i den længde du ønsker det. G-Stove er desuden allerede nu i gang med at udvikle endnu flere produkter så det bliver et spændende firma at følge, da de må siges at være kreative.

g stove lavvu ovn

Se videoen om G-stove her:

 

Lavvuovnen fra norske G-Stove er en anderledes og gennemtænkt ovn til din lavvu. Foruden "bare" at være en ovn, har den så mange andre gode features, at du her får et produkt der kan det hele. Ovnen er ikke lige så stor som andre lavvuovne, men det er intet problem at opvarme lavvuen. Man kan tilkøbe en masse tilbehør til den, og du kan bla. få skorstenen i den længde du ønsker det. G-Stove er desuden allerede nu i gang med at udvikle endnu flere produkter så det bliver et spændende firma at følge, da de må siges at være kreative.

g stove lavvu ovn

Se videoen om G-stove her:

 

G-Stove specifikationer

Ovnen har indbygget bageovn samt transporthåndtag der også kan bruges som tørrestativ til sko og sokker, eller som "simreblus" til dine gryder. Ydermere kan "vingerne" slåes op og bruges til større gryder, der måske ikke skal have så meget varme eller bare stå og simre.  

Ovn/Specifikationer G-stove lavvuovn
Vægt (kilo) 10 (total vægt)
Mål (Længde x Brede x Højde i cm.) 39x22x228 (højden er med skorsten)
Bageovn Indbygget
Bageovnens mål (Længde x Brede x Højde i cm.) 22,5x14x7
Materialer Rustfrit stål
Medfølger Ovn, 2 riste, askepind/skovl og gnistfanger til skorsten
Ekstra udstyr Kaffeknægt/tørrestativ, vand tank, isoleringsrør,
taske, skorstenrør (36,5 cm.) og skorstenshandsker/grillhandsker
Pris 2899,- for ovn.

G-Stove arbejder på et L-beslag til skorstenen så man også kan bruge ovnen til andre store telte (såsom Asgard eller Vanaheim fra Nordisk).

Test af G-Stove lavvu ovn

Jeg kan lige så godt indrømme det - jeg er imponeret. Hvis man sammenligner G-Stoves anvendelsesmuligheder med andre almindelige lavvuovne, så bliver de andre kedelige. Sjov ord at bruge om en ovn ikke? Kedelig. 
G-Stove er et kreativt produkt der er gennemtænkt. Når man udpakker ovnen bliver man straks inspireret til brug, og man kan ikke vente på at komme ud og prøve den. Pakken vi har testet er inkl. alt ekstraudstyr og jeg vil som minimum anbefale tasken til transport.

Se artiklen om udpakningen af G-stove lavvuovn.

skorsten til lavvu ovn

Lavvuovnen er let at installere. Skorstenen er også let at sætte på, men husk isoleringsrøret (ekstra udstyr) hvis åbningen i toppen af lavvuen skal lukkes omkring skorstenen. Gnistfangeren øverst gør at eventuelle løbske gnister ikke daler ned på teltdugen og brænder hul. Den gør også at røgen bliver fint fordel og at varmen bliver i skorstenen og fordeler varmen ud i lavvuen.
Benene på lavuen gør den fint stabil, men det lykkedes mig ikke at "låse" dem da hullet ikke passede til benene. Det gjorde dog ikke noget, da ovnens vægt presser benene solidt på plads. Sammenklappet var det intet problem at fastspænde.

Optænding i lavvuovnen

Det var intet problem at optænde. De medfølgende gitre gør at der hurtigt kommer ilt til bålet, de kan i øvrigt udtages hvis du vil lave et større bål. Trækket i skorstenen kom næsten med det samme, så der var faktisk ingen røg i lavvuen, hvilket var rart. Spjældet fungerer upåklageligt og er let at regulere.

lav mad paa lavvu ovn

Ovnen og skorstenen bliver hurtig varm, så vandkogning i gryde direkte ovenpå ovnen går hurtigt. Til små gryder fungerede vingerne også fint.

Outsitebruger Buzkashi lagde lavvu til og han fortalte at ovnen opvarmede lavvuen fint, og at der ikke skulle meget brænde til at holde temperaturen. Lavvuen er en Helsport Varanger Camp (rigtig god lavvu i øvrigt!).

lavvu med ovn

Ekstraudstyret

Vandtanken fik jeg testet efter vinter-workshoppen og vandet blev her også hurtigt opvarmet. Kaffeknægten/tørrestativet er også gennemtænkt, for hver stang kan foldes op langs skorstenen så de ikke stikker ud i lavvuen der hvor du går. En stang i øjet er sikkert ikke så smart igen.

optaending i lavvu ovn

Andet

Skorstenen kommer med forskellige længder rør. Det gør at du kan lave præcis den længde på skorstenen som du ønsker. Man kunne tro at det gjorde skorstenen en lille smule ustabil, men den stod fint.

Husk at du også kan bruge ovnen derhjemme i haven. Lav med på den året rundt og om sommeren kan du tænde op i den og bruge som teressevarmer de lidt køligere sommeraftener.

Allerede kommet til Danmark

Mens jeg færdiggjorde videoen, lavede G-Stove og Spejdergear en aftale, så du kan allerede forudbestille den her: http://spejdergear.dk/shop/g-stove-lavvu-ovn-5818p.html

Læs også

 Rensdyr fittness  Test af Fjällräven Abisko Lightweight  Vintervandretur på Skåneleden (Outsite +)
 ren indrivning i lapland  test af fjaellraeven abisko lightweight  vandretur paa skaaneleden
Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.