Test af DD Hammocks Frontline

Verdens nok bedste begynderhængekøje til outdoorbrug hedder DD Hammocks Frontline. Her får du en meget billig hængekøje, der tilmed er fin kvalitet, let at hænge op og har gode muligheder for udvidelser og opsætning - og så er du også glad for den om 3 år. Eneste minus er vægt og fylde, men for 450 kr. kan man måske heller ikke forvente mirakler.

dd hammocks frontline hængekøje

Verdens nok bedste begynderhængekøje til outdoorbrug hedder DD Hammocks Frontline. Her får du en meget billig hængekøje, der tilmed er fin kvalitet, let at hænge op og har gode muligheder for udvidelser og opsætning - og så er du også glad for den om 3 år. Eneste minus er vægt og fylde, men for 450 kr. kan man måske heller ikke forvente mirakler.

dd hammocks frontline hængekøje

Frontline hængekøjefakta

Engelske DD Hammocks gav mig for 3,5 år siden et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Ingen jeg talte med kendte køjen, men der var noget ved den der trak: Prisen, webbingen og udseendet. Juletilbudet var så godt, at jeg bare måtte proppe den i kurven og købe den direkte fra England.

Da pakken kom, var den godt nok stor og til min overraskelse var der to sæt! 2 køjer, 2 3x3 tarps, 2 sleeves, 2 t-shirts og 2 kasketter. Jeg undersøgte om DD havde lavet en fejl, men jeg havde ikke set der stod to sæt... hmm... Super godt tilbud.

DD Hammocks Frontline
Vægt  860 gram
Størrelse 2,7 x 1,4 meter 
Personlængde iflg. DD  195 cm.
Personlængde iflg. mig  190 cm.
Maks. person vægt  150 kg.
Webbing (ophæng)  10 meter (200 gram)
Bungy cord (elastik snor).  2 x 2 meter
Pløkker og barduner  medfølger (ikke letvægts).
Myggenet  Medfølger, ikke aftageligt.
Ekstra udstyr Sleeve (snake skin), sleeper (lagenpose),  tree-huggers, whoopie slings, karabiners, under quilt, quilt, tarp (mange versioner)
Farver  Mørkegrøn, brun, sort, rød og multicam (Frontline MC).
Pris  Grøn: 449 ,- Brun 499,-

 

DD Hammocks Tarp 3x3 meter

Vi kommer ikke udenom en tarp, når vi taler hængekøjer. Der er mange tarps der er både mindre og lettere, men, og her er et stort men, DD 3x3 meter tarp er perfekt til hængekøjer. Foruden størrelsen der dækker det hele, er der også nærmest uendelige opsætningsmuligheder.

Fakta DD 3x3 meter tarp

DD Hammocks Tarp 3x3 meter
Vægt 790 gram (uden pløkker og barduner)
Størrelse Kan du gætte det? 3x3 meter - korrekt :)
Fastgørrelsespunkter/øjer 19
Pløkker og barduner Medfølger (ikke letvægt).
Farver Mørkegrøn, brun, sort, rød og multicam
Pris Grøn: 349,-

tarp 3x3 meter fra DD hammocks

DDs tarp skal man ikke være nervøs for. Den er bygget af det pureste bly og asbest. Sagt på en anden måde, så er den holdbar.
Den er så simpel, 3x3 meter og 19 fastgørrelsespunkter og bum - du har en tarp. Men det simple bliver også ret fedt når man går og roder med det. Med de 19 punkter kan man virkelig sætte tarpen op som man vil, men jeg vælger dog som regel den simple: Firkant med den ene side næsten ned til jorden og den anden side (den uden vind og med udsigt) nok til at dække hængekøjen og lidt til så jeg kan kigge ud.

Tilbage til Frontline

Da jeg fik køjen hjem, der 3,5 år siden i januar, var det ikke lige "køjevejr". Faktisk vidste jeg ikke særligt meget om det, andet end at jeg skulle have et liggeunderlag i dobbeltlaget for at isolere mod kulde nedefra. Da der ikke var et underquilt (dengang) til DD Hammocks, måtte kreativiteten i gang. Min kæreste foreslog at vi lavede et underblanket til den af polarfleece og jeg hoppede med på den idé. 

Jeg prøvede den først da foråret kom og det var ret heldigt. Cold but syndrome (kold-røv-syndromet) havde jeg ikke hørt om, så jeg regnede da med at mit underblanket ville klare opgaven. Det gjorde det til nøds, men det var lidt koldt på ryggen. Selv på nogle sommerture kan det blive koldt, så ligegyldigt hvad, så skal man have isolering nedenunder. 

Jeg vil klart anbefale at man køber et underquilt, fordi man på den måde får bevægelsesfriheden i køjen, og så er det ikke halvt så bøvlet som at ligge med et liggeunderlag der karter rundt, som man ryger af og må op og lægge rigtigt igen.

Simpel, genial og robust

Frontline er alle tre ting. Simpel at sætte op og pille ned. Genial at nørde med. Robust i designet, og man kan næsten ikke se den er brugt her 3 år efter.

Det tager måske 5 minutter længere at sætte en DD køje op, i forhold til Hennessy og Warbonnet, men det kræver ikke en masse opsætningsgrej og +2000 kr.
Det tiltaler mig virkelig ved DD. Deres webbing er virkelig simpel og funktionel. Du behøver ikke tree-huggers, for webbingen er bred og skånsom mod barken. Webbingen nærmest elsker bark og derfor bliver den også siddende (nogle gange nærmest for meget). Du behøver derfor ikke købe dig fattig i opsætningsmetoder som whoopie slings osv., dog vil jeg sige at det gør opsætningen hurtigere, men frem for alt og lettere og knapt så bøvlet at justere. Det skal siges at der dog ikke er tvivl om at Hennessys er mere genialt, hurtigere at sætte op og lettere at justere (direkte fra fabrikken).

haengekoejetur

Der er mulighed for at sætte barduner til køjen, så den er stabil i kraftig vind eller hvis du vil spænde den lidt ud. Der medfølger 4 pløkker og barduner til selve køjen. Det indbygget myggenet er fint og køjen lukker ikke ubudne gæster ind. Det er også fint at kigge ud af (der findes dog finere see-trough bug net), men om sommeren kan nettet føles lidt klamt, da der hurtigt bliver varmt og din indånding derfor føles lidt ubehagelig. Det er dog en feature der er god om vinteren.

Holder længden aldrig fra fabrikkens side?

Skal vi nu til det igen? Noget der ikke holder fra fabrikken ang. specifikationer? Nu er vi ellers lige sluppet af med såkaldte 2 personers telte, der kun kunne rumme dig og en marie kiks ved siden af. En gut skrev i forummet at man altid skal trække 10 cm. fra angivet tal og det tror jeg at han har ret i. Dog vil jeg mene at det kun er 5 cm. for Frontline. Med mine 196 cm. er køjen for kort - uden tvivl, men jeg kan dog holde ud at sove i den i en weekend. Længere ture ville jeg ikke benytte DD, da jeg savner 5-6 cm. mere. Personlængden er derfor sat til 190 cm., da jeg mener du vil sove fint i køjen med de mål.

Kom igang med hængekøje for under 1000 kr.

SpejderGear, der er Danmarks billigste DD shop, har lige nu Frontline og 3x3 tarpen til 798 kr. Prisen, kvaliteten og simpliciteten gør, i mine øjne, DD Hammocks Frontline til verdens bedste begynderhængekøje og du vil stadig elske den om 3,5 år! Jeg har tilladt mig at lave tre sæt, og hvis du er interesseret, kan du jo vælge den type du er:

Nybegynder/SU-sættet

Hvis du er nybegynder i køjeverden, så vil jeg anbefale dette sæt. Du er i gang, kan sove ude i 2 sæsoner (de varme måneder) og du kan derfor stille og roligt finde ud af følgende: -er det noget for mig, ligger man godt, sover man godt og fryser man? Du behøver nærmest ikke at kunne andet en at binde dine sko, for samme knude kan faktisk holde hængekøjen oppe (test lige før du lægger dig helt ned ik'?!). Jeg har tit tænkt på om velcro og et skumunderlag vil holde i en køje, så har du mod på at teste det, så er ideen givet videre. Har du allerede testet det eller gør du det, så smid da lige en kommertar til artiklen nederst, det kunne være spændende at høre om. Husk drip line!

Køje+tarp+velcro og skumunderlag eller hjemmelavet underblanket, ca pris: 918,-

Let i gang, let ud at hænge sættet - året rundt

Gider du ikke alt det DIY og vil du bare ud at hænge fra dag et, så er "let i gang" sætter til dig. Du kan sove ned til 0 grader (og lidt mere hvis du ikke er kuldeskær om natten) og du vil ligge behageligt og godt.
Husk drip line!

Køje+tarp+under quilt pris ca. 1298,-

Køjeschmecker-sættet

Er du til kvalitet, lækkerhed og ingen bøvl, så har du valgt det rette sæt. Gider du ikke stå op om natten og skulle til at pille din køje ned, for at sætte den op igen, fordi du har hængt den forkert og ikke magtede at justerer den ordenligt da du skulle i seng? Vil du slå køjen op hurtigt, let og ubesværet og så nøjes med at finjustere? Vi du have det sæt, hvor folk liiiige skal forbi og kigge?
Drip line? Den er automatisk indbygget!

Køje+tarp+tree-hugger+karabiners+whoopie slings/decender rings+under quilt, ca. pris: 1588,-/1428,-

dd hammocks decender rings

Dommen

DD Hammocks Frontline vejer og fylder meget. Jeg må give mig og indrømme at der er bedre køjer til f.eks. vandring og det er f.eks. Hennessy Hammock. Lav vægt og fylde gør klart dem til et bedre valg.
Jeg har vandret mange gange med Frontline og for mig gør den ekstra vægt og fylde intet, men jeg ville dog heller ikke have noget imod mindre, hvis jeg havde pengene (altså ikke havde andet i køen før -ny køje, står på listen (og så vil min DD ikke gå i stykker så jeg kan få en gyldig grund).

Men for at opsumere, så kan du nøjes, og det kan du roligt gøre med DD Hammocks. Deres success i Danmark er velfortjent og begrundet, så du går som mange mange andre, ikke galt i byen ved at købe den (med mindre du er til letvægtsudstyr) Nu skal det dog også nævnes at DD faktisk har letvægtskøjer og tarps, men hvordan de er, ved jeg ikke - jeg har ikke prøvet dem - endnu.

8,5 ud af 10 stjerner. 10 ville den have fået hvis der var lavere vægt og fylde.

DD Tarp 3x3, er lidt samme historie. 9 ud af 10 stjerner, 10 havde den fået, hvis den havde vejet og fyldt mindre. Den får 0,5 mere end køjen på grund af de 19 punkter du kan sætte den op.

Mere info og køb

www.:

Se mere hos DD Hammocks selv.

DD Hammocks Youtube kanal.

Mere om hængekøje i Outsites Outdoor ordbog.

Test og anmeldelser af hængekøjer.

Guide til valg af hængekøje.

Køb:

Billigste sted at købe DD Hammocks jeg har kunne finde i Danmark, er her hos SpejderGear.dk..

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.