Skal du ud at hænge med en ven eller kæreste så er en Tentsile måske noget. Connect er til to personer og er let at sætte op i træerne. Tænk ikke på den ujævne jord men vælg den lejrplads du vil have - ikke der hvor der er plads. Tentsile Connect Tree-tent er meget stabil og mere end bare et sjovt stykke grej.
Vi har testet Tentsile Connect i mere end et år.
Tentsile Connect Specifikationer
Efter at have haft Tentsile Stingray i et år, var det interessant at se om en 2-personers Tentsile ikke skulle være et hit. Man får tanker som "hyggeligt at sove sammen med kæresten i en "hængekøje"" og "Fed og anderledes oplevelse at give mine børn". Men måske Tentsile Connect bare er et stykke grej, der er sjov på billeder og i tanken?
Træ telt | Tentsile Connect |
Vægt | 6500 g. (du skal spare 2000 g. ved at undlade 2 skraller). |
Antal personer | 2 |
Kan bære | 400 kg. (mere end rigeligt til 2 personer og rygsække) |
Sæsoner | 4 |
Størrelse | 4,2 x 4,2 x 2,6 meter |
Areal | ca. 5 m2 |
Antal døre | 4 |
Materiale oversejl | 70D PU coated Polyester |
Materiale bund | 240D nylon-polyester forstærket med +15 meter sikkerhedssele |
Pakstørrelse | 49 x 20 x 20 cm. |
Opsætning | tager 10 minutter |
Skræller | 2,5 ton |
Pris | 3949,- (3160,- med Outsite+ rabat) |
Vægt og fylde går at Tentsile Connect ikke er til UL vandrene, men man kan godt spare to kg. ved at lade 2 skraller blive hjemme (kræver lidt øvelse først). Træ teltet fylder også en del, så turen skal handle om oplevelsen ved at have en Tentsile med.
På kano og kajakture er det derimod intet problem. Her er det virkelig sjovt at have en Connect med og det giver en meget anderledes lejr.
Mere end en gimmick
En 3-personer Tentsile som Stingray er rigtig fed som familien med 2 voksne og 2 børn. Der er masser af plads og igen er det en sjov og anderledes tur man får. Tentsile Connect er dog meget mere anvendelig, hvis du tager af sted på tur alene eller med en ven/kæreste. Vægt og fylde spiller selvfølgelig ind her, men Connecten er ikke så stor som Stingrayen og kræver derfor ikke så meget plads at sætte op på. Opsætningen er også noget hurtigere og lettere.
Du kan slå Connecten op som telt, hvis du ikke kan finde 3 træer, der står som de skal. Jeg har dog kun oplevet dette en gang og der skulle jeg bare 100 meter mere, så var der et perfekt spot. Som jeg også nævner i ovenstående videoen, så behøver træerne ikke at stå i en perfekt trekant. Der skal bare stå to træer på linje (og det gør rigtig mange træer), så behøver det sidste træ ikke være perfekt i trekanten. Det værste problem er faktisk krat og småtræer i midten af spottet, så kort sagt, er det bestemt ikke et problem at finde et sted at slå din Connect op.
Connect Connecten
Du kan sætte Tentsile Connect sammen med flere Connecter. Jeg ville gerne prøve at lave en "Connect lejr" og jeg invitere nok dem jeg kender til at have en på et tidspunkt. Det er nu ret smart at man kan have 2 eller 3 og sætte dem sammen. Så kan man virkelig lave en fed lejr med mange muligheder, men det er selvfølgelig interessant at se hvor let det er at finde en lokation og få setup'et til at fungere.
Du kan købe et kit hvor du får et oversegl der dækker "hullet" imellem Connecterne, der gør at du har et stort overdækket område under træ teltene, hvor du kan sidde i tørvejr.
Jeg har desværre ikke kunne finde denne combo på Tentsiles hjemmeside, så jeg må vende tilbage med et link, med mindre det er ude af produktionen.
Test af Tentsile Connect
Connecten hænger 2+ meter over jorden og rebstigen hænger ned til knæet. Jeg når at tænke at jeg kommer til at ligne en idiot på vej op og at jeg sikkert vågner 1000 gange med frygten for at falde ned. Jeg lider ikke af højdeskræk, men når man ved at man selv har haft en finger med i opsætningen (og jeg aner intet om klatring o.s.v.), så kan det give akut luftsyge.
Turen op går dog fint og jeg må indrømme at jeg bliver ramt af spændingen og føler mig perfekt til mode, da jeg sidder i træ teltet. Den er utrolig stabil og derfor er det intet problem at komme ind og ud. Ej heller at manøvre rundt i den. Nu er jeg alene, så på denne tur kan jeg ikke teste hvor livlig den er, men jeg kan teste om det holder at sove med liggeunderlag. En af punkterne for testen er også om den hælder for meget til den side man sover i. Det nytter jo ikke noget hvis man halvt ender op ad myggenettet (der nok ikke holder til 400 kg.).
Jeg falder overraskende hurtigt i søvn og vågner først næste morgen... Det gik næsten for godt, men konklusionen er dog allerede positiv - den klarer 1 person uden problemer.
Det er fedt at have rygsækken ligeved siden af og der er masser af plads i bunden til tøj eller andet. Jeg havde egoist liggeunderlaget med, der er 63 cm. i bredden. Var vi to med den størrelse liggeunderlag, så var den ikke gået. Tentsile Connect bliver mindre og mindre mod bunden, så der er begrænset med plads i fodenden.
Når man sover to sammen i Connecten og er højt oppe (altså bruger stigen fordi man ikke kan komme op ellers), så er der visse udfordringer. Man kan købe to stiger, men de er ikke billige og derfor bliver man nødt til at kravle over den anden for at komme ud (givet at stigen er i modsatte side end den man sover på). Det er selvfølgelig lidt generende at blive vækket midt om natten, men man kan jo også vælge at sove mere jordnært.
Det andet er at Connecten selvfølgelig bevæger sig, hvis man vender sig om natten (se videoen). Selvfølgelig vender man sig ikke så vildt som jeg illustrerer, men sover man let, vil man måske blive påvirket. Jeg sover fint, men er dog ikke en "dyb sover" og vågner normalt ved uvante lyde eller bevægelser. Jeg vågner ikke i Connecten hvis andre bevæger sig (ikke mere end i et telt eller hjemme i sengen), så den del er fra mit synspunkt godkendt.
Dommen
I det hele taget er Tentsile Connect godkendt - også som mere end bare et sjovt stykke grej. Connect er selvfølgelig et telt man for de flestes vedkommende ville vælge når andet sovegrej (telt eller hængekøje f.eks.) er i hus. Dernæst kan man kigge på alternativer hvis behovet er der for en anderledes måde at opleve naturen på.
Connect er den version jeg ville gå efter. Nu er vi godt nok 4 i familien, så Stingrayen ville passe os bedre, men sandheden er at jeg nok hellere ville have 2 Connecter. Selvom Stingray er stabil, så er Connect mere stabil og igen er chancen for en solotur eller to af sted større end tre, hvor man har lyst til at dele rum med alle.
![]() |
Tentsile Connect lander på 4 støvler. Materialerne er meget solide og hele oplevelsen med produktet er fantastisk. Når det kommer til oplevelsen ved at sove i en, er det på højde med en hængekøje blandet med komforten fra et telt med masser af plads. Connect er derfor det bedste fra to verdner og du har muligheden for det hele.
Se mere
Tentsile Connect kan købes her: Friliv.dk
Introprisen ligger på 3799,- hvilket må siges at være meget fair.
Besøg Tentsile: http://www.tentsile.com/
Lidt for Photoshoppede billeder og bling bling, men masser af god information.
Tentsile på Facebook: /Tentsile
Det er sjovt at blive inspireret til næste eventyr og det er de gode til på Facebooksiden.
Test af Tentsile Stingray: Se testen her...
Vi har også testet og filmet Tentsile Stingray.