Biolite
Som det første blev BioLite tændt op i,og da det havde stået ned med slud i 20 min, var tørt brænde en opgave, der krævede sit, men der blev fundet en pæn lille bunke. Den smule fugt, træet havde fået, gav tydeligt udslag i ret meget røg under opstarten, men når der var flamme, var den 99 % røgløs og summede bare derud af. Jeg har set flere opstart af BioLite, og de fleste skriver 5-10 min for at få “grønt lys” til at oplade en evt mobil, men jeg oplever ca 2 minutter fra flamme, til jeg kan lade min mobil ?? Ca 5 min fra jeg tænder op i den.?! Det er bare en fryd at høre den svage summen og vide, at der laves næsten røgfri ild og strøm til gps/mobil/lygte.
Vi fik tændt op i bålstedet og fik hurtig varmet shelteret op, og imens summede BioLite bare videre. Der skulle stoppes med jævne mellemrum med en ny pind på for at køre optimalt. Det er ikke helt forkert, at man skal putte nyt på for ca. hver 5 min for ikke den skulle brænde ned, prøvede med tykkere grenstumper for at se. om det virker bedre. Søreme jo om det ikke var bedre, dog med et lille minus man skal helst køre med blæseren på HI for at det brænder optimalt. På Lo giver den lidt røg fra sig. Jeg kan dog ikke udelukke, om træet var lidt mere fugtig, end det første jeg brugte ?? Men længere tid mellem optankningen var der helt sikkert.
Efter at have fyldt på BioLite i en lind strøm begynde der at tegne sig et billede af ladetid og forbrug !! Helt præcise tal kan jeg ikke give, da jeg under de næsten 4 timer brugte min telefon til video,billeder og Facebook men den lader mellem 8-15 % på 40 min brændetid,måske mere hvis jeg lader telefonen ligge og oplade. Efter 3 timer var der aske/kulrester i synlig grad og effekten aftog tydeligt og det blev svære at holde den igang MEN den opladede under hele testen.
Da den blev kold, tømte jeg den for resterne af aske - bare en lille håndfuld. Når man tænker på, hvor meget der er blevet fyldt i den i løbet af de små 4 timer, er jeg overrasket over den utrolige lille mængde aske, der er tilbage i selve brændkammeret. Så overall er det en lidt mere seriøs test af denne lille fantastiske alternativ til min Trangia og solcelleoplader, ikke mindst fordi fungerer ganske godt og leverer varen. Den har en ok vægt, den er nem og bruge, brænder meget rent, koger vand på kort tid og som en bonus kan den lade en enhed som f.eks. gps eller telefon. Eneste downside er prisen på 1300 kr., men på den anden side koster det at være først og med på det nyste grej.