Test af MSR Reactor

MSR Reactor var anderledes og på mange måder revolutionerende da den kom på marked og er det faktisk stadig. Med et nytænkende brænderhoved, regulator og spændende ekstraudstyr, har man en effektiv gasbrænder man kan stole på i al slags vejr. Vægten er dog noget i vejret sammenlignet med andre brændere, men det er svært at sammenligne på denne måde, da MSR Reactor er en 4 sæsoners gasbrænder.

msr reactor

Se testen her: 

 

MSR Reactor var anderledes og på mange måder revolutionerende da den kom på marked og er det faktisk stadig. Med et nytænkende brænderhoved, regulator og spændende ekstraudstyr, har man en effektiv gasbrænder man kan stole på i al slags vejr. Vægten er dog noget i vejret sammenlignet med andre brændere, men det er svært at sammenligne på denne måde, da MSR Reactor er en 4 sæsoners gasbrænder.

msr reactor

Se testen her: 

 

MSR Reactor fakta

Enkeltmandsbrænderen har nogle spændende specifikationer. Kogetiden er selvfølgelig iøjnefaldende, men bag de tørre tal gemmer der sig faktisk en gasbrænder, der nogenlunde holder samme kogetid uanset vejr og vind og her begynder det at blive spændende. Mange tolker desværre kogetiden som at vi skal skynde os derude i naturen, men faktisk kan man bruge det til en indikation på hvor godt den performer og hvor sikker du er på at få kogt dit vand på turen. 

Brænder/Specifikationer MSR Reactor
Vægt (gram) 417 g.
Watt Ingen info fundet, ved du det? Skriv det i kommentarfeltet.
Tænding Med lighter/ildstål (ingen piezo)
Potstørrelse (liter) 1 L.
Kogetid 0,5 liter (minutter) 1:45
Forbrug .
Pris 1349,-

Masser af ekstraudstyr

Reactorsystemet er gennemtænk hvad ekstraudstyr angår. Du kan købe ekstra pot samt gryde og coffee press, hanging kit osv. En pot på 1,7 liter gør at du kan være 4 personer om brænderen og gryden på 2,5 liter gør at du også kan bruge brænderen til at lave mad på. Vi testede også madlavning på 2,5 liter gryden og det gik fint.

msr reactor gasbraender

Intern regulator

Ractoren har indbgget en regulator der sørger for at holde tryk på samme niveau uanset temperatur, tryk fra gasdåse osv. Der gør brænderen mere effektiv. Der er også et sikkerhedssystem der sørger for at brænderen selv slår fra, hvis den vælter eller bliver for varm.
Det er klart at dette også kan tolkes som et minus, for hvad gør man hvis man sidder på fjeldet og dette sker? Virker brænderen så ikke mere? Svaret er nej, det gør den ikke, men en ulykke er måske afværget, da der ikke er gået ild i noget. Derfor kan man jo igen bringe ideen med en lille ekstra brænder ind i billedet (f.eks denne på 44 gram eller denne på 48 gram).

gasbraender til vandretur om vinteren

Testen

På papiret sidder jeg med den hurtigste brænder og den er ikke bare hurtigt, men også gaseffektiv. Foruden 1 liter potten har jeg også fået hanging kit, coffee press samt gryden på 2,5 liter med til testen. Det hele er i fin kvalitet og anderledes tænkt og selvom jeg ikke har haft så meget fra MSR (Mountain Safety Research) i hænderne (bevares det er da 3 telte, 3 brændere og en masse div., men andre mærker kender jeg bedre) så tegner der sig det samme billede af produkterne: God kvalitet, gennemtænkt og ikke som de andre og let at bruge. Deres enkeltmandsbrændere er ikke letvægt men der tegner sig et billede af at MSR vil lave brændere der er til at stole på i al slags vejr. Derfor er det intet problem for hverken Windboileren eller Reactoren at performe flot i tests i koldt vejr, faktisk er det bare endnu en dag på kontoret. Udsætter man brænderne for meget mere end der fra fabrikken er tal på, kan du lægge 15-30 sekunder mere oveni de angivende tal (Se min test af MSR Windboiler hvor den får vindtæsk, men bare fortsætter...).

Jeg sidder altså med brændernes Mike Tyson, bare i en kønnere version. Den er ganske let at bruge; skrue gassen på brænderen og tænd. Det næste skridt er her hvor MSR vinder førstepræmien, nemlig når man skal sætte potten på brænderhovedet. Hvor Jetboil stadig fejler stort her og hvor Primus virkelig prøver, så har MSR fra start gjort det virkelig simpelt at få potten på brænderen og her er hemmeligheden: Du sætter den bare på...
Du læste rigtigt! Ikke noget med at finde nogle punkter, både når du skal have brænderen på og af. Det værste er at få en kogende brænder af. Som skrevet før ser jeg stadig folk der har haft Jetboil i mange år, brænde sig i denne ellers simple process. Jeg prøver som regel at forstå hvorfor ting er lavet som de er, men her er der ingen fordel ved en enkeltmandsbrænder der skal svejses fast på brænderhovedet? Hvis man rammer potten på en Jetboil eller Primus ETA Lite vælter både pot, brænder og gas. Rammer man en MSR Reactor pot, så vælter potten kun. Så hvorfor? Hvorfor skal man bøvle med at få potten på brænderen, når det kan laves så simpelt som MSR kan? 

Nå det var lige dagens undren...

msr reactor logo

Der er ingen piezotænder på men det spiller ingen rolle for mig. De vejer og virker som regel ikke særligt godt og jeg har alligevel lighter, tændstikker eller ildstål med. Når man har tændt Reactoren, skal brænderhovedet lige "varme op", dette tager dog ikke lang tid og herefter stiller man potten på. Så venter du ca. 1:50 minutter og så er 0,5 liter vand i kog. 1:50 min. er indtil videre "Hvilken brænder skal jeg vælge" testens hurtigste brænder.

Som med de andre brændere (Jetboil og Primus) kan man også lave mad på sin Reactor enkeltmandsbrænder. Forskellen er her at man kan tilkøbe en 2,5 liters gryde, der passer ned på brænderen. Det er måske fint nok, men både Jetboil og Primus har et system der gør at du kan bruge lige den gryde du vil og ikke er bundet til kun en slags (og hvad med pander?). Det virker dog rigtig godt at lave mad i gryden og man har fint styr på varmen. Det brænder ikke hurtigt på i midten af gryden. Gryden er også let at rengøre (Se denne video, der dog er en "hyldest" til Growers Cup, hvor jeg viser hvor let grden er at rengøre, klik her og spring direkte til gryden).

MSR Reactor er altså en brænder du kan stole på i al slags vejr og vil være en trofast ven derude i naturen. Om sommeren er der dog andre brændere der vil være lettere at slæbe med i rygsækken, men hvis du ender i kraftig vind er Reactoren stadig et godt valg til sommerbrug.

 hvilken braender skal jeg vaelge Denne artikel er en del af serien "Hvilken brænder skal jeg vælge".
Du kan se tests af mange andre brændere her...
Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.