Forsiden

Friluftsliv

Grej & udstyr

Info & viden

Ture & Kurser

Magasin & Medier

Outsite

Outdoor beklædning

Læs vores gratis Outdoor Magasin:

Bælter er nok en del af de flestes liv. Det gælder især i friluftslivet, for her har både mænd og kvinder bukser på. For nogle er det en nødvendighed, for andre kan det handle om også at tage sig godt ud derude i naturen. Her ser Outsite på nogle af de muligheder, der findes på markedet.

bælter til vandretur

Fjällrävens klassiker, kanvasbæltet

Du kender det på lyden og du kender det på spændet. Det 3 cm brede kanvasbælte med et militæspænde. I dag er der en variant med et plasticspænde. Hvor der tidligere kun var få og traditionelle outdoor-farver, har Fjällräven de senere år udvidet farvepaletten ganske betragteligt, så der i dag næsten er en farve til enhver lejlighed. Jeg har brugt disse bælter de seneste 20 års tid.

På plussiden er, at bæltet kan tilpasses dig fra standardstørrelsen 120 cm. Det er bare at klippe og så “svejse” den afklippede ende. Nemt og enkelt. Det kan også vaskes, og det er bestemt en fordel, for bæltet har det med at optage sveden på ryggen. Det holder på svedlugten, så en relativt hyppig omgang vask har været nødvendig. Det flosser også lidt i kanterne, som du kan se på fællesbilledet. Det har såmænd også 10-12 år på bagen.

Fjällräven bæle

På minussiden er det, at spændet fylder ad Pommern under min vandrerygsæks spænde. Så sidder det ene lige under det andet, og det er ikke ganske smart. Det har jeg klaret ved at flytte Fjällräven-bæltet til den ene side ud forbi rygsækbæltet.

Det mest irriterende er dog, at jeg har ødelagt adskillige t-shirt, og det er dem af merinould, ved at spænde, mens jeg går. Det giver tydelige huller i “bæltehøjde”. T-shirtene kan selvfølgelig bruges, men…. Hvorfor lærer jeg det dog ikke!

Nograd-bælte

Jeg investerede i bæltet fra Nograd, fordi det er elastisk og mindre højprofileret. Ja, nærmest fladt. Hvor Fjällrävens bælte kan mikrojusteres, er der tre muligheder her. Og kun tre, hvilket faktisk diskvalificerede det efter et stykke tid, fordi jeg sgu blev tyndere, og så passede hullerne ikke rigtigt. Bæltet har haft sin primære tid, men er rykket lidt ned i prioriteringsrækkefølgen.
Jeg købte i sin tid bæltet hos Niels i Backpackinglight.dk. Firmaet fører det ikke længere.

nograd bælte

Montane-bælte

Jeg må vise Montane-bæltet, som mig bekendt ikke findes i frikøb. Det er ganske enkelt bare hevet ud af et par Montane Terra Pants. Det kan justeres, fylder ikke noget under rygsækbæltet og er let. Sjovt nok er spændet lavet af YKK; du ved nok det firma, der laver lynlåse.

baelte til friluftsliv

Jeg har taget bæltet med på ture, hvor jeg ville spare på vægten. Ja, og jeg har flere gange haft det på, når jeg skulle ud at flyve, for jeg kan gå igennem scanneren med det på. Fedt, for jeg taber sgu altid bukserne, når jeg har skullet smide mine andre bælter.

Arcade Belts

Jeg lægger kortene på bordet med det samme. Jeg fik øje på Arcade-bælterne på Facebook. Et sponsoreret opslag, så jeg røg direkte i fælden. Det er jeg sådan set glad for.

Jeg endte nemlig med at købe et bælte for et par år siden - tilbage i 2017 må det være. Der var flere bælter/motiver at vælge imellem. Jeg valgte det blålige med træer, for motivet taler til mig. Dengang var der ingen danske forhandlere. Da det bælte har vist sig at leve op til mine ønsker og forventninger til blandt andet spændet, der er super fladt og klikkes sammen, er bæltegarderoben her i sensommeren 2019 blevet opgraderet med flere andre, som er købt direkte fra firmaets engelske netbutik. Grejfreak fører nu nogle af Arcades bælter.

baelte til vandring

De fire bælter her på billedet elastiske. Det øverste er 3 cm bredt, mens de andre er 4 cm. Der er mix-bælter til alle, og nogle modeller er målrettet kvinder. Bælterne kan vaskes, og Arcade skriver, at man bare lader dem sidde i bukserne. Hvor jeg altid tager Fjällräven-spændet af ved vask, sidder spændet fast på Arcade-bælterne. Man kan også beholde dem på gennem security i lufthavnene.

Arcade har forskellige linier, og de formår efter min mening at lave nogle både lidt frække og spændende bælter, herunder med ulvemotiver. Grundet materialet på disse frarådes man at vaske dem, så jeg fravalgte bælter fra CAPTURE-linien. Der er modeller, som decideret er målrettet surfere, mens andre kan bruges af kontorfolk som jeg selv, der har et friluftsliv ved siden af og ikke vil skjule denne passion.

Et Arcade-bælte kan fås for 20-28 £ hos firmaet og hos Grejfreak for 220-300 kr.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Læs også

Vandreture og friluftskurser

 
Kom med på vandretur eller friluftskursus
Planlægning af tur kursus

Kort & Kompaskursus

kr 1000 00
TILMELD VENTELISTE!
Målestoksforhold
Naturkompas
Praktiske øvelser
Fredagscafé

Fredagscafé - Brænderworkshop

kr 60 00
Prøv forskelliget kogegrej
Hvilken skal du vælge?
Hvad er bedst til årstiderne?
Hygge, æbleskiver og gløgg
Vandring på west highland way med guide

West Highland Way

kr 2800 00
Unik natur
Vandring i højlandet
Aftenhygge på Inn's
Oplev stemninge på West Highland Way
Vandretur i island på laugavegur med turleder og guide

Vandring i Island

kr 2800 00
Laugavegur med turleder
Vandring mellem vulkaner
Fantastisk natur
Afslutning i varme kilder
Jetboil gasbrænder
Fjeld og Fritid
Sea To Summit
Friluftsland
Aclima
Pro-Outdoor
Nordisk Outdoor
B-Wild outdoorbutik
Teva vandresandaler
Eventyrsport
MSR Outdoorudstyr
SpejderGEAR
YETI soveposer og jakker
Friliv outdoorbutik
Sea To Summit frysetørret mad
Leave No Trace
EXPED liggeunderlag og rygsæk
Slagelse Camping og Outdoor Center