LIFA Active Crew
Lifa© er Helly Hansens egen opfindelse. Det startede i 1979, og HH har udviklet på materialet lige siden. I LIFA Active Crew er det kort fortalt to lag, hvor det inderste er LIFA© og åndbart, så fugt og sved bliver sendt væk fra kroppen og dermed ikke køler dig. Det yderste lag er polyester og isolerer (sender din kropsvarme tilbage til kroppen) samt sender samtidig fugt videre ud mod den frie luft. Denne egenskab har meget beklædning. Spørgsmålet er, hvor effektivt tøjet så er.
Active Crew er designet til aktivt brug. Så når vi vandrer og er aktive, burde den langærmet undertrøje være perfekt som inderste lag. I vintermånederne i en standlejr (basecamp) kan den selvfølgelig også bruges, men med en vægt på 130 g./m2 er der andre og varmere alternativer. Det siger sig selv, for der er meget forskel på at være aktiv udøvende og at stå stille.
LIFA Active Crew vejer 300 gram i alt, og det er en meget fin vægt.
Test af LIFA Active Crew
Om man er til syntetisk materialer, uld, bomuld osv. er en smagssag. Jeg er heldigvis til det hele, så her har jeg egentligt bare nogle præferencer, når jeg er aktiv; Det skal være åndbart, varmt og behageligt at have på som inderste lag.
Active Crew hjælper min kropstemperatur med at være fin konstant, når jeg bevæger mig. I forskelligt tempo performer undertrøjen altså fint. Sammenlignet med uld er der ikke den store forskel her, og med en tilbudspris (set da artiklen blev skrevet) på 259 kr., er den bestemt overkommelig. Faktisk rigtigt interessant. En undertrøje og lange underbukser koster samlet 439 kr.
I lejren gør Active Crew sig ikke så godt, når det er koldt, men dette er jo forventeligt. Her ville jeg vælge en undertrøje med 200 g./m2.
LIFA vs. uld
Jamen, så lad os da gå skridtet videre: Hvordan performer Lifa vs. uld over flere dage? Uld er jo fantastisk for det optager ikke fugt/sved og kommer derfor ikke til at lugte hurtigt, men hvordan forholder det sig med Lifa? Jeg har vandret i syv dage i samme uldtrøje uden problemer (bevares, jeg vaskede mig - dog ikke hver dag) men man er nok også lidt mere ukritisk i naturen.
På en weekendtur holder Lifa fint, og du kommer ikke til at stinke. Det kan bomuld næsten også, så der er ikke den store forskel. Forskellen sker efter dag 3, hvor Lifa stadig er fint. På 4. dagen begynder det at blive kritisk, og på 5. dagen skal man elske duften af sig selv. Og ja, jeg havde trøjen på i 5 dage - jeg var dog underligt ensom den dag…
Dommen
Med 4 dage og prisen, performance og det behagelige materiale taget i betragtning er Helly Hansen LIFA Active Crew virkelig spændende. Nu har jeg testet i efterår/vinter, og her vil jeg ikke anbefale den som sådan. Den fungerer, men noget varmere materiale er mere passende. I samspil med et andet lag ville den fungere rigtig godt i de kolde måneder, f.eks. med LIFA inderst og uld yderst. I foråret og sommeren vil undertrøjen være et rigtigt fint valg, og her kan den anbefales. Lifa slår altså ikke uld, men er bestemt godkendt.
Læs mere om Liga Active Crew her: https://www.hellyhansen.com/en_de/lifa-active-crew-49389?color=290548&qu=lifa+active&ct=autosuggest_top_product