Test af Terra Pack Pants fra Montane

Skal man prøve noget nyt? Kunne det tænkes, at der var andet end Fjällräven, der dur? Efter at have gået i Fjällrävenbukser i 20 år ville jeg som en del af at gøre min oppakning lettere forsøge mig med, om lettere vandrebukser kunne tåle mosten. Jeg købte så et par Montane Terra Pack Pants. Opgivet vægt 260 gram, hvilket er mindst 200 gram mindre end et par Fjällräven.

montane terra pack pants out

Jeg vil gerne have bukser uden dobbeltlag på knæ og sæde, simpelthen fordi de tørrer hurtigere.

Montane Terra Pack Pants er uden forstærkninger/ dobbeltsstof. Der er en højre og en venstre bukselomme, og en sidelomme på venstre ben. That's it. Lommerne er lukkede med lynlås. Indvendigt er lommerne i mesh, så man kan lade dem stå åbne for yderligere ventilation. I højre bukselomme er en ekstra lynlåst lomme til bilnøgle eller kreditkort. Bukserne leveres med livrem.

smarte bukser til vandring

montane terra pack vandrebukser

Nederst på benene er der trykknapper, så du kan indsnævre benene, og fx. hejse dem op og sætte dem fast over læggene i varmt vejr eller over støvlekanten for ekstra ventilation

montane vandrebukser

Knæene er formsyede for mere plads, så du bedre kan tage skridt opad, uden at stoffet hænger fast, og bremser din bevægelighed.

De er syet af Tactel Nylon ( http://www.wisegeek.com/what-is-tactel.htm. ) Tactel Nylon er blødt, stærkt og åndende. Tactel tørrer 8 gange hurtigere end bomuld, hvilket giver dem et forspring mod Fjällräven. Montane Terra Pants er DWR-behandlet med Teflon, hvilket gør dem smudsafvisende, vandafvisende og mere vindtætte.

+ komfortable, rummelige
+ hurtigttørrende
+ åndende
+ holdbare og bløde.
+ lette
+ rimelige i pris

- lynlåskant på lommer kræver tilvænning
- pas på gløder fra bålet
- kun én, mindre sidelomme

Montane laver flere udgaver af Terra-bukserne. Her kan du få flere lommer, forstærkninger, udluftning, stretch, tykkere stof, og hvad du ellers måtte lede efter. Pack Pants´ene er den letteste, simpleste udgave.

Jeg har været glade for mine, mere luftige om sommeren, men stadig vindtætte. Bruger dem hele året. Ejer nu 3 par.

lette og behagelige bukser til vandring