Mountain Equipment Helium 600 er et glædeligt gensyn fra en nostalgisk vandretur. Helium-serien var min første dunsovepose, så jeg har glædet mig til testen.
Se test af Helium 400 her
Mountain Equipment Helium-serien var en sovepose, som jeg fik anbefalet på Outsites forum, da jeg ikke var redaktør. Den forsvandt siden hen lige så stille fra forummet, da andre mærker begyndte at fylde mere. Den er her dog stadig og lever i bedste velgående.
Mountain Equipment laver meget andet end soveposer og er beste,mt et mærke, der er værd at kigge på.
Helium, er som navnet antyder, den lette serie. Helium 600 er en 4-sæsoners sovepose, men på trods af dette er vægten måske ikke imponerende lav som i UL lav.
Specifikationer
Sovepose | Marmot Hydrogen |
Vægt | 1100 gram |
Længde | 200 cm. |
Bredde | N/A |
Pakmål | 26 x 23 cm. |
Fyld | 90/10 dun |
Cuin | ´700+ |
Komforttemperatur | -1 C. |
Limit | -8 C. |
Extreme | -26 C. |
Pris | 2699 kr. |
Vandtæt rolltop-pose og netopbevaringspose følger med.
Der er dog andre specifikationer, der er værd at tage med, og Helium er anderledes i forhold til de andre soveposer i magasinets tema. Selvom jeg ikke har kunne finde tal på det, er den klart størst og bredest. Det er den meget komfortable ”hygge-onkel”, så til jer der elsker komfort på vandreturen: Spids ører.
Testen
En af favoritovernatningerne i Helium 600 var for blot nogle weekender siden i et telt i Sydsverige. Her var der -5 C. og vindstille. Teltet var ved at drukne i kondens (fordi der ingen vind rørte sig), men alligevel var nætterne meget behagelige.
Det at overnatningen foregik i telt, er vigtigt, for Helium er ikke designet til shelters og tarp (er min vurdering). Ydermaterialet er ikke coated og dermed ikke vind- og vandafvisende (meeeen den suger heller ikke kondens).
I teltet gør den det til gengæld rigtig godt. Størrelsen, pasformen og den enorme mængde fyld, gør at den føles enormt behagelig at sove i. Det er sofa-flyderen der møder skumfidusen og den store, tunge og varme dyne, du altid fik omkring dig, på bondegården hos tante Anna (og hun var nærig med opvarmningen). Selvom Helium faktisk er en mumie-sovepose, så skal du ikke tro på det! Det er en kæmpe-krammer!
Varme/kulde (EN-13537)
Helium 600 har masser at byde på. Jeg har desværre ikke nået ned på de -8 C, den er angivet til, men de -5 C. var intet problem og det uld jeg havde på, måtte jeg tage af. Det er skønt at ligge i en stor sovepose, der stadig har masser af varme at give af.
Åndbarhed
Jeg har ikke oplevet problemer og materialet (Helium 20) er måske det mest åndbare materiale i temaet. Jeg har ikke prøvet soveposen i de varme måneder, men ud fra specifikationerne, burde den holde fint.
Fyld
Blandingen på 90/10 (EU standard) er fin. De 700+ Cuin (dunenes kvalitet) er fantastiske. Det tynde og åndbare yderstof gør, at Helium puster sig hurtigt op, lige så snart den er taget ud af pakposen. Det er en fordel, hvis man ankommer sent til lejren og skal hurtigt i seng. Jo hurtigere den puffer sig op, desto hurtigere opnår den isolationsevne.
Størrelse
Som nævnt er Helium 600 kæmpestor.
Det er selvfølgelig set ud fra, at det er en mumie-sovepose. Der findes bestemt større soveposer, men Helium falder ind mellem Carcamping og klaustrofobi. Faktisk er den et rigtig godt bud på en sovepose, til jer der gerne vil have lidt ekstra komfort på vandreturen og glæde sig til at hoppe i fjerene. Der er masser af plads og du skal på ingen måde tænke over hvordan du ligger, for du kan ligge som du vil.
Lynlåsen
Lynlåsen fungerer fint. Igen er der ingen revolution, men den er heller ikke i den slemme ende. Lynlåsen gør hvad den skal og den er dobbelt, så du kan lufte lidt ud ved fødderne på en varm dag, eller trække posen over dig og samtidig have støvler på. Det er en lækker ekstra varme om aftenen i lejren.
Lukkesystem
Der er en rigtig god halskrave (putte-krave) på Helium, men den virker noget træng i hætten (der er ikke den store plads til hovedpude). Du kan lukke den godt til og skjule dig fra kulden, i fjernenes himmel, men husk nu ikke at udfordre den med vind.
Larm
Den fine yderstof gør ME Helium 600 meget lydløs.
Ekstra features
Der er ikke meget andet end en opbevaringspose med (det er der til alle nyere soveposer). End ikke inderlomme er det blevet til og det er lidt kritisk. Ved koldere temperaturer er det vigtigt at holde telefonen varm, hvis der skule opstå en nødsituation (og du slipper samtidig for at batteriet dræner ved kulden). En 4-sæsoners sovepose burde altså have en inderlomme, så det må opfordringen være herfra, til næste version. Jeg lagde telefonen i soveposen, men jeg vågnede også ovenpå den...
Dommen
Det er få soveposer, som jeg har sovet så godt i som ME Helium 600. På komforten er soveposen en klar testvinder, men den taber noget på alsidighed og vægten. Så er du vægtfanatiker, skal du holde dig væk. Sover du i sheltere eller under tarp i de kolde og blæsende måneder, så hold dig væk.
Ønsker du derimod stor komfort i teltet, er Helium 600 noget for dig. Ønsker du at sove varmt, så kan du også kigge efter en Heliumpose. Vi lander på 7,7 ud af 10 og du kan læse mere om soveposen her: https://www.fjeldogfritid.dk/mountain-equipment-helium-600_3.aspx