Robens Couloir sovepose er blevet modtaget af markedet med storm og vandt priser, før den var at finde i butikkerne. Den er på papiret med fede materialer og dunfyld, og alt tyder godt, men er det så også det? Vi har testet Couloir.
Se vores test af soveposen herunder:
Robens Couloir
Robens har i mange år været et mærke med udstyr i den tunge ende. Da vi besøgte Robens på OutDoor messen i Tyskland for to år siden, tydede noget dog på, at de var på vej med spændende produkter. Couloir så vi for første gang sidste år på samme messe. En guldfarvet skønhed, der var blevet hædret med OutDoor Industry Award (Guld vinder). Kort tid efter modtog vi Couloir, og den fortjener bestemt at være med i magasinets tema. Den er anderledes, modig og smuk.
Det er den varmeste og dyreste sovepose, vi har med, men soveposen kan bestemt mere end det. Specifikationerne er med den, men de fleste er ikke med i skemaet herunder.
Sovepose | Couloir 750 |
Vægt | 1050 gram |
Længde | 210 cm |
Bredde | 79 cm |
Pakmål | 37 x 17 cm |
Fyld | 95/5 dun |
Cuin | 700+ |
Komfort | -4 C. |
Limit | -10 C. |
Extreme | -29 C. |
Pris | 3749,- |
Vægten på lige over et kilo er sådan set fin, og der er ikke meget Robens kunne gøre for at få den ned. Det ville slække på de andre funktioner, der er med til at gøre Couloir anderledes.
Testen af soveposen
Det synlige er lynlåsen i midten, og hvorfor have lynlåsen placeret der? Personligt er jeg ret begejstret for dette, for det gør det meget let at komme ind og ud af posen ligegyldig overnatningsform. Jeg vil endda påstå, at placeringen er en fordel i mange tilfælde (især i hængekøjer og telt), da man ikke skal bøvle med indgang fra kun en side. Midterlynlås hæver dog vægten. Pløsen er kæmpe stor og der skal være to af dem for at isolere ordentligt mod kulden. På plussiden får man dog ekstra materiale, som man kan bruge som en slags dyne øverst.
Af de usynlige specs., er blandingsforholdet og dunenes kvalitet et plus. Med en Cuin på 700+ og et ydermateriale, der ikke er coated, puffer Couloir sig hurtigt op og er klart til at tage imod overnattende gæster, med tilhørende isolering i en fart.
Det gør også soveposen behagelig at have på, da de luftige dun føles lette. Dunene er hydrofobiske, så du skal ikke være synderligt bekymret, hvis soveposen bliver lidt våd under transport eller af kondens.
Varme/Kulde (EN-13537)
Couloir er varm og behagelig. Den har rigeligt at give af og man kan derfor slappe af og nyde natten (indenfor angivet temperaturer).
Åndbarhed
Super behagelig. Åndbarheden er i soveposen helt fantastisk og soveposen følger ude temperaturene med op og ned. Eneste måde at opnå bedre åndbarhed, ville være at droppe DWR dunene, men det giver ikke rigtig mening i Couloir.
Fyld
Blandingen på 95/5 (EU standard) virker faktisk fint. Blandingen kan ellers give en bange anelser for at dunene vil kurer rundt i soveposen og ikke give isolering. Det er dog ikke tilfældet og der må være et kraftigt mesh indvendigt. 700+ Cuin gør at soveposen puster sig selv op meget hurtigt og dette er en fordel, hvis du ankommer sent til lejren. En Couloir med højeste Cuin kunne være rigtig interessant at opleve (bare for lirens skyld). Dunene er hydrofobiske og derfor ”vandtætte”. Du kan derfor ligge godt, selvom soveposen er blevet lidt våd.
Størrelse
Den er sådan set fin. Selvom pasformen er skåret til her og der, så virker den pladsmæssigt fint. Det er ikke fordi man tænker synderligt meget over at ligge i en sovepose.
Lynlåsen
En lidt større lynlås kunne være fint. Lynlåsen i midten giver, foruden det der allerede er nævnt, også mulighed for at sidde i skrædderstilling i soveposen (med lynlåsen lidt nede). Pløserne, kan man bruge til at dække benene og er det over 0 C., så sidder man rigtig godt og varmt.
Lynlåsens position er på en måde modigt af Robens. Når man kommer med en high-end sovepose, så kunne man satse sikkert og placerer lynlåsen i venstre side, men nej. Jeg tror at Robens har set lidt frem i tiden, hvor der kommer til at ske en masse her.
Larm
Couloir larmer meget lidt.
Ekstra features
Midterlynlås og DWR dun er nogle af de ekstra ting du får med. Det er tidssvarende og fint. Imprægneret dun bliver spændende at følge i fremtiden.
Stropper til ophæng er ikke dumt og indsnørring i begge sider, er rart. Så skal man ikke vågne alt for meget op, når man justerer hætten og kraven.
Dommen
Det er bestemt et interessant produkt, som Robens kommer med her. Til jer i hængekøjer, så vil Couloir give rigtig god mening og den er værd at kigge efter. Lynlåsen gør, at du også kan bruge soveposen som en form for quilt, hvis det er varmt.
Posen er rigtig lækker. Fra farve til tekniske specifikationer. Dette er der ikke en finger at sætte på. Jeg vil dog tilmelde mig koret af andre testere, der klager lidt over prisen.
Den skyldes nok at det er et helt nyt produkt og ikke en gammel kending, som resten af soveposerne i temaet.
Ellers fungerer alt fint og Couloir ender også på ”safe grej” listen, fordi den kan yde, når den skal.
På varmen er soveposen virkelig god og du vil elske halskraven og pløserne (markeret med rødt på nedenstående billede).Couloir og Robens bliver spændende at følge i fremtiden og vi har allerede flere produkter til test, så det er ikke det sidste du har hørt til dem.
Robens Couloir, vi lander på 8, hvilket er godt klaret. Velkommen med lettere og mere teknisk udstyr, vi glæder os til at se, hvad I finder på i fremtiden.
Soveposen kan f.eks. købes her: https://www.eventyrsport.dk/couloir-750-1042001375.html?c=245499&s=18502