Test af Sea To Summit Talus TSI Sovepose

Det meste, som Sea To Summit rører ved, bliver til guld. Jeg har ikke oplevet en producent, der er dukket så markant op på markedet som Sea To Summit. De har et stort produktkatalog og mangler vel egentligt kun telte og rygsækkr før at have fuldt hus. Indtil det kommer, så lad os kigge på Sea To Summits Talusserie.

test af sea to summit talus tsi sovepose

Se videoen med testen af Talus sovepose

Det meste, som Sea To Summit rører ved, bliver til guld. Jeg har ikke oplevet en producent, der er dukket så markant op på markedet som Sea To Summit. De har et stort produktkatalog og mangler vel egentligt kun telte og rygsækkr før at have fuldt hus. Indtil det kommer, så lad os kigge på Sea To Summits Talusserie.

test af sea to summit talus tsi sovepose

Se videoen med testen af Talus sovepose

Talus TSI

Talus findes i mange versioner. TS1 er den ”koldeste” og den findes også i en TSI Woman, hvor formen er bredere ved hoften. Selvom dette kunne lyde sexistisk, så er det faktisk en fordel i forhold til varme. Mere om dette senere. Der er også en TSII og TSIII og tilsvarende Woman versioner. De er varmere og til 4-sæsoner.

Specifikationer

Sovepose Talus TSI
Vægt 965 gram
Personlængde 183-195 cm.
Materialer 20D nylon
Fyld Andedun 95/5
Behandling af dun DWR
Cuin 750+
Komfort temp. +1 C.
Limit -5 C.
Pris 2999 kr.


Testen af soveposen

Første test
Temperaturen siger -5 C., med fare for at det bliver koldere i løbet af natten. Det er sådan set perfekt, for så kan jeg teste limit på soveposen og samtidig trække i Sea To Summit Reactor lagenpose, der lover +11 grader mere, hvis det bliver for koldt. Det var i hvert tilfælde tanken men...

Jeg vågner som planlagt og fryser ved en 03:00 tiden. Her er problemet så bare, at man ikke gider til at bakse med lagenposer, så i stedet tog jeg en for holdet og konkluderede at soveposens limit næsten holder (måske -3 C.).

Anden test
Med lagenposen rullet ud, og klar til at hive i posen, hvis det skulle blive koldt, lægger jeg mig godt til rette i shelteret. Jeg er varm og godt tilpas. Helt som forventet vågner jeg og fryser om natten, men denne gang hiver jeg lagenposen på. Jeg er et fjols!

For selvfølgelig hjælper det ikke at hive en meget kold lagenpose ned i en sovepose, til en kold person. Så sker der intet... Det er jo mig selv der skulle varme soveposen op, men hvis jeg er kold, er alt andet det også. Jeg kunne jo undlade at skrive dette, og så ville ingen opdage fejlen, men jeg vil heller dele. Jeg har dummet mig, så du ikke behøver! (Selv tak!).

talus fra sea to summit

Tredje test
Så skulle Talus TSI endelig med på en vandretur. Vægt og fylde er bestemt i orden. Den fylder faktisk så lidt, at jeg ikke behøvede at komprimerer den. Dette er en stor fordel, da dunene så rejser sig hurtigere og da materialet Talus er lavet i, ikke lukker så meget luft ind til dunene, vil jeg prøve at hjælpe den lidt på vej.
Talus skal meget hurtigt ud af kompressionsposen når man kommer frem. Det tager lang tid, før Talus har rejst sig og dermed opnår fuld isolering.
Nu, da jeg ikke fryser, kan jeg så nyde Talus’ features. Selvom pasformen er mummy, er den ikke klaustrofobisk. Den går forholdsvis hurtigt bredere og man har ingen problemer med at ligge nogenlunde med benene.

Fjerde test
I nul grader og i shelter, skal Talus testes på komfort temperaturen. Den opmærksomme læser kan måske huske, at EN 13537 (standard for temperaturangivelser på soveposer) kun gælder i telt, med uldundertøj, på passende liggeunderlag og derfor er denne test ikke helt gældende. Det spændende er dog hvor lufttæt Talus er.
Ydermaterialet lever fint op til forventningerne og der er ikke problemer med kondens. Jeg opdager også hvor meget plads der er i hætten. Den passer til en god pude til vandrebrug.

talus sts

Konklusion

Talus er måske ikke den varmeste sovepose, men med en limit på -3 C. (min vurdering) er soveposen en meget fin 3-sæsoners sovepose. De DWR (vandafvisende) behandlede dun og det vind- og vandtætte ydermateriale gør, at du kan stole på Talus i langt de fleste forhold.

8 stjerner

Vægten er godkendt, men du kan komme længere ned. Prisen er i den høje ende, men husk at du kan benytte dit Outsite+ medlemskab og spare 20%. Materialerne og dunene er lækre, og posen har de features, som en sovepose skal have.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.