Valget faldt, efter flere ugers research, på det engelske telt, Vango Tempest 300. Det kan alt hvad vi leder efter. Det er ikke for småt, ikke for tungt, ikke for svært at slå op, og man kan samtidig sidde oprejst i det, og lave mad i apsis når vejret ikke tillader man er udenfor. Sådan!
Teltet består af ydertelt, indertelt, footprint til apsis, 3 stk. Powerlite Aluminium stænger med farve og en røvfuld plykker. Det er ganske simpelt at slå op. Saml de 3 letvægtstænger, put dem i hvor de nu engang passer med farven, derefter sætter man plykker i bagenden af yderteltet. Rejser det hele op, og sætter plykker i foran. Så står det faktisk, og dette kan gøres af en enkelt person. Man vil allerede nu opdage at teltet faktisk står rigtig godt – og det er ved brug af kun 4 plykker. Derefter kan man med fordel klikke ydertelt på stængerne. Derefter er det ind med inderteltet, som klikkes på små o-ringe. Ganske simpelt. Og så står teltet.
Vango teltet har det berømte “TBS” -Tension Band System som gør at teltet kan stå imod i meget stærk vind. Det er nogle snore man spænder op inde i teltet, hvilket gør det mere spidst. Smart! Om det virker? det ved jeg endnu ikke. Men det lyder smart, og folk skriver godt om det på nettet.
Inderteltet er med store lange lommer langs hver side, opdelt i 4 stykker hvis jeg husker rigtigt. Virkelig rart til alle ens små genstande. Man kan ikke have sine rygsække i inderteltet, hvis man godt vil ligge mageligt. Men hvis vejret virkelig er dårligt, kan de nok godt ligge ude i siderne. Vores lå denne gang i apsis, på det medfølgende footprint. Selv om de lå der, kunne vi sagtens kommer ind og ud af teltet, lave mad i apsis og ligende. Slet ingen problemer. Åbningen er dejlig stor, og der er noget udluftning med myggenet for man kan lyne fra og til i toppen af “døren” til inderteltet.
Teltet har en stor udluftningskanal bagerst i teltet, og udluftningsnet i toppen af apsis. Man kan her tage det sorte stykke ydertelt til siden, og der er frit udsyn til himlen fra apsis – stadig med myggenet dog. Men praktisk hvis man sidder og koger vand eller andet.
Det skal nok også lige siges, at selv om Tempest 300 er et 3 pers. telt, kan man kun være 2 derinde. Sådan er det jo med alle telte. Selvfølgelig kan man godt være 3 pers. men så skal man virkelig være gode venner – og ret ligeglad med søvn..
Her ses velcrobånd til at holde snorene. Smart. Samt click-systemet til stænger.
Størrelse - pakket: 43 x ø17cm
Mål - opslået: 330(L) x 165(B) x 110(H)cm
Vægt: 3.3 kg
Pris: 1.999,-
Håber I kunne bruge mit lille review til noget.