Survival Shelter specifikationer
Survival Shelter | Highlander Survival Shelter |
Vægt | 340 gram |
Størrelse udpakket | 142 x 47 x 92 cm. |
Størrelse nedpakket | 22 x 10 x 10 cm. |
Materiale | Stærkt AB-TEX |
Antal personer | 2-3 personer |
Farve | Synlig orange |
Med i pakken | Pose til opbevaring |
Pris | 249,- kan købes her... |
Testet til vands og lands
Når man ligger i det kolde vand kan et nødshelter bruges til at mindske tiden for nedkølingen af kroppen. Det sker ved at det vand man nu har omkring en bliver stillestående og der derfor ikke kommer nyt koldere vand til.
Det var en af øvelserne på vand. Fald ud af din kajak og find en måde at sikre dig selv på, så du har størst mulighed for at overleve i en virkelig situation.
Så snart jeg var i vandet gjaldt det om at få fat i nødshelteret og komme ned i det. Det lykkedes og efter noget tid, lød beskeden på at nu skulle vi på land og sørge for at få varme i kroppen igen. Vel inde på land, var det bare med at komme ind i nødshelteret. Shelteret er lavet så der indvendigt er 2 flappen i bunden, som man kan sidde på, så man er lidt isoleret fra jorden, så man ikke bliver mere våd.
Der gik ikke mange minutter før man kunne mærke at varmen blev i nødshelteret og ikke bare forsvandt ud i luften. Inde fra shelteret kan man kigge ud gennem de 2 vinduer der er lavet af klart plastik. Der er også en luftventil, så man kan få lidt friskt luft ind i shelteret.
Alt i alt fungerede shelteret fint for mig.
Alt i alt synes jeg at det er et ok nødshelter. Det er billigt, det ligger i den billige ende når man sammenligner med andre producenter. Vægten og størrelsen, både slået ud og pakket sammen, er også meget tæt på nogle af de andre nødshelters der findes på markedet. Når man som mig, skal have det med i kajakken, betyder vægt og pakke størrelse ikke så meget. Så når jeg ror ud nu, ligger shelteret i min dagsluge, så jeg nemt og hurtigt kan få fat i det.
At skulle have det med på vandretur ville jeg nok ikke. Til det synes jeg det vil tage for meget plads i rygsækken. Med mindre man ved at der er stor sandsynlighed at det skal bruges. Derfor vil jeg sige at nødshelteret fra Highland er et, godt, billigt og rigtig brugbart nødshelter.