Mission er navnet på det nye LifeStraw, og hvad kan være nytænkende i verdenen af vandfiltrering? Er det ikke bare vandfiltrering? LifeStraw Mission kan rense flere liter end vi kender det fra det traditionelle, men det giver også mulighed for kun at skulle hente vand en gang og så have til resten af aftenen. Vi har ventet i lang tid, men nu er denther endelig, så lad os da se på det. Vandfiltret er endnu ikke udkommet.
Vandfilter og vandpose
LifeStraw Mission kommer med en vandpose, som du fylder ved søen, åen eller bækken. Du kan hænge den i lejren og tappe rent vand hver gang du skal bruge det og det er faktisk en fed feature. Det er træls at skulle rende frem og tilbage hele aftenen for at hente vand, men med den største version af Mission, burde du have nok til både mad og kaffe og bad og...
Fakta
LifeStraw Mission | |
Filtrerer | 18000 liter vand (nok til en person i 18 år) |
Bakterier (f.eks. E.coli) | 99,9999% |
Virus (f.eks hepatitis A) | 99,999% |
Protozoer (parasitter, f.eks. amøber) | 99,99% |
Vægt | 430 g. |
Andet | Reducerer mudder i vand. |
Versioner | En 5 liter og en 12 liter. |
Pris | 896,95 kr. |
Hvordan bruger man et vandfilter
Det er et godt spørgsmål og vi er kun lige begyndt at lærer det. Spørgsmålet er måske mere hvad filtret ikke renser for. LifeStraw Mission renser IKKE for kemikalier, så du skal stadig ikke stikke sugerøret i, lige ved siden af en papirfabrik eller større landbrug.
I forhold til LifeStraw Personal (sugerøret) renser Mission for virus og det er en god nyhed. Så kan du være endnu mere sikker når du drikker vandet fra søer eller andet ferskvand. Hvad kemikalier angår kan du dog være sikker i langt de fleste søer og åer i Danmark, Norge og Sverige, men prøv så godt du kan at undersøge det lidt i forvejen. I Danmark er der f.eks. en lov om randzoner, der skulle beskytte søer større end 100 m2. samt vandløb. Dette skulle gøre vandet renere og forhindre kemikalier i drikkevandet. Se en hurtig forklaring på randzoner her: http://naturerhverv.dk/landbrug/natur-og-miljoe/randzoner/#c6935
Du skal ALDRIG hente vand fra vandpytter eller stillestående vand. Her er der stor chance for at der er kemikalier i, især hvis vandpytten er på en vej (også grusveje og stier). Bare lige for prins Knud skal det også nævnes at du heller ikke kan drikke saltvand (havvand).
Nyt vandfilter, nye muligheder
Du bruger Misson ved at fylde vandposen og sætte slange og filter på. Du hænger det hele op i et træ eller lign. og åbner hanen, herefter løber vandet igennem. Med Mission fuldender LifeStraw muligheden for at kunne drikke vandet de fleste steder, og sparer dig for at slæbe på vand. LifeStraw Personal kan du have om halsen eller lige ved hånden og bruge, når du kommer til noget vand. Med LifeStraw GO (som du jo kan vinde) kan du medtage vandet og drikke mens du går, og LifeStraw Mission kan du fylde og hænge op i lejren når du kommer frem.
Test af LifeStraw Mission
Det er ingen hemmelighed at vi har ventet på LifeStraw Mission. Lige siden vi fik kendskab til at den ville komme, har vi ringet og generet de stakkels mennesker hos Water 'n Life. Vi har savnet en mulighed for at rense vand i større mængder end hvad Personal og GO kunne og derfor var pakken også virkelig fed at få ind ad døren (og nu kan de så også slippe for os i nogen tid). Nu kan vi endelig hente vand, som holder hele aftenen.
Pakken og samling
Vi har fået versionen med 12 liter til test og den er ikke særlig advanceret. Den kræver ikke strøm eller andet men man skal lige læse brugsanvisningen før man tager den i brug. Der følger filter, slange, vandpose, bærerem/rem til ophæng, opbevaringspose samt ekstra forfiltre med.
Sådan virker Mission
Fyld posen med vand. Posen har en ventil, så vandet løber ikke ud, før slangen og filtret kommer på. Den medfølgende rem kan du bruge til at bære de 12 liter fra åen til lejren. Sæt slange og filter på og pump 2-3 gange. Åbn herefter for den røde vandhane og lad vandet løbe lidt. Herefter åbner du for den blå vandhane på siden af filteret og du har nu rent drikkevand. Du skal følge denne procedure når du henter nyt vand. Du skal altså ikke pumpe osv. hver gang du skal bruge lidt vand. Husk ikke at have filteret siddende på når du fylder vand i. Man kan let tabe filteret ned i det beskidte vand og det er ikke godt. Vandhanen med det rene vand, skal gerne forblive ren, så du er helt sikker på hvad du drikker.
Forfiltret kan med tiden blive stoppet af grus og småsten, der kommer med op, når du fylder vandposen. Der følger ekstra med, så du kan nemt og hurtigt skifte dem derude i naturen.
Testen
Posen er let at fylde og det kræver ikke en dyb å eller sø for at få noget vand i. Den medfølgende bærerem er også fin at have, da det ellers er lidt bøvlet at bære de 12 liter. Følg rensningsproceduren og åbn til sidst for den blå vandhane og det rene vand siver ud. Ordet siver er brugt fordi det taget mellem 6-8 minutter for 1 liter vand. Stil derfor en drikkedunk eller gryde under vandhanen. Du skal ikke stå og vente på at få fyldt dit krus med vand - det vil tage nogle minutter. Når man lige har vendet sig til tiden det tager, er det intet problem. Man sætter bare noget under, åbner hanen og laver noget andet imens.
Med LifeStraw produkterne der nu findes, kan du altså tage en tur i Danmark, næsten uden at skulle medbringe vand (eller håbe på vandhaner). Med lidt planlægning, kan man smage på de lokale vandløb og søer undervejs på vandreturen og det er faktisk en sjov oplevelse. Når man lige kommer over stadiet af nervøsitet, kan man smage meget forskel på vandet og noget smager krydret, andet meget frisk og kildevandsagtigt. Vi vil gerne anbefale at du prøver, du vil blive overrasket.