Test af outdoorudstyr og vandreudstyr
Da letvægtsteltet Nordisk Telemark 2 ULW blev lanceret, tænkte jeg, at det næsten ikke kunne passe; et tomandstelt på under 900 gram. Da en af mine lokale grejpushere en dag bogstavelig talt smed teltet over til mig for sjov, blev jeg med ét fanget. Jo, det vejer så ufatteligt lidt. Jeg købte teltet og lovede mig selv at lave en anmeldelse, da der ikke havde været nogen her på Outsite. Grejguide.dk og OpdagVerden.dk har begge skrevet lidt på deres sider. Jeg har nu haft teltet med på to efterårs weekendture i Sydsverige og er rigtigt godt tilfreds. Det er købt til ture i 'lavlandet' som supplement til mit dobbelt så tunge Hilleberg Akto (inkl. footprint), som må være mere sikkert på fjeldet end Telemark 2. Nordisk gør meget ud af at vise, at teltet holder til 17 m/sek. jeg har endnu ikke udsat teltet for mere end regn. Afstod i oktoberstormen 2013 for at teste det IRL.
- Detaljer
- By Thomas Søgaard
Anmeldelse af Nallo 3 GT
Hilleberg Nallo 3 GT er et let 3-personers tunneltelt med forlænget apsis. Hilleberg er svensk designet kvalitet, og ligger i den øvre ende af prisskalaen. Men er teltet pengene værd?
Lidt om anmeldelsen:
Der er hård konkurrence mellem de skandinaviske teltproducenter Helsport og Hilleberg. De har telte, der minder om hinanden i konstruktion. Et væsentligt konkurrenceparameter er vægt, men det er svært at afgøre, hvilket der er lettest - for vægten opgøres ofte på forskellig måde - jeg mener, at man burde veje teltet med samtlige pløkker, stænger, barduner og evt. reservedele. Men andre mener, at det vil presse producenterne til at levere teltet med for få pløkke, for korte barduner, i for små poser, og vejer så kun telt og stænger.
I en norsk test af 2-personerstelte er de glade både for Helsport Fjellheimen 2 og Hilleberg Nallo 2. De bemærker Hillebergs tynde teltstof, og at prisen er høj. Teltene har samme bredde, de måler, at Helsport lidt længere længde i inderteltet, Nallo lidt højere taghøjde - Nallo er lettest.
Jeg har været afsted én gang med et stort 3-personers Helsport, og synes stof, og detaljer ved stropper o.l. var mindre elegante end på Hilleberg. Problemet ved at anmelde ét telt, og det du selv kender, er, at det ikke giver noget reelt sammenligningsgrundlag. Der er nok også en tendens til, at man selv har valgt helt rigtigt, teltet er super - eller evt. man har fortrudt, teltet er noget ... skidt. Jeg har selvfølgelig også læst forskellige reviews på nettet, og der er generelt stor tilfredshed.
Jeg købte mit Nallo 3 GT fordi det kunne fås på tilbud, og fordi mit gamle Fjällräven var utæt. Alle billeder er "lånt" på internettet. Tak, og håber på tilgivelse.
Hilleberg:
Hilleberg har lavet telte siden 73, og lavede deres første tunneltelt, Keron, i 1981. Firmaet hævder, at de var de første med sammenkoblet yder- og indertelt, og først med at bruge silikoniseret væv, i modsætning til pu-belagt. Teltene blev tidligere syet i Sverige, Frösjön, og sys siden 1997 på egen fabrik i Estland.
Hilleberg Nallo 3 GT:
Et tunneltelt med 3 buer med én forlænget apsis. Den miderste bue er længere, og stangkanal og stang er farvekodet.
Teltet står med 4 pløkke, men bør have 2 mere til udspænding af ventil i apsis, og ventil i fodende.
Ydertelt og indertelt hænger sammen, men inderteltet kan nemt løsnes.
Yderteltet er grønt (eller rødt), med stangkanaler i kraftigere sort nylon.
Der er 8 barduner, 2 på hver stangkanal, og 1 i hver ende. Man kan åbne teltet i venstre side midtpå, eller forrest til højre. Hele det forreste af apsis kan åbnes og rulles sammen i flere etaper, eller man kan rulle hele forenden væk - smart på stille dage, hvor du gerne vil nyde udsigten.
Inderteltet er gult, med sort bund. Der er en lomme i hver side til småting, og en tørresnor i loftet.
Der er en myggenetforsynet ventil i fodenden, og lynlåsbart myggenet i hele åbningen. Inderteltet kan åbnes næsten helt, så døråbningen kun hænger fast i 20 cm i venstre side. Der er stropper, så det du lyner væk kan rulles op.
Udluftning: En ventil kan lynes ned og åbnes forrest i apsis, og man kan lade lynlåsen i venstre side af teltet være lidt åben for oven, der er en flap, der dækker lynlåsen, og beskytter mod regn. Bagerst kan teltet lynes og rulles ca. 10 cm op, så der opstår luftgennemstrømning i fodenden.
Teltet leveres med 20 aluminiumspløkke, 10 v-pløkke, og 10 "søm" til hård jord. Hvis man bruger alle barduner, sikrer alle stangender, og fæstner inderteltet seperat i fodenden, bruges alle 20 pløkke. Stængerne er også aluminium, eloxeret i flot gylden farve.
Smarte detaljer: Stængerne skal kun fæstnes i den ene side, de skubbes gennem stangkanalerne fra venstre side til stop. Stangenden sættes i en lille kop, og der er så en justerbar stangholder, forsynet med armespænde, så teltet og buen strammes ordentlig op.
Samme system findes på de 4 pløkholdere i teltets hjørner, her kan længden også justeres, praktisk ved ujævnt terræn, eller hvis pløkken ikke kan sættes i pga. sten et sted. De lange fæstepunkter, metalringe i justerbare stropper, giver også plads til at lægge sten på uden at slide på teltdugen.
Teltet har mange åbnings- og udluftningsmuligheder.
Jeg har været glad for mit køb, og har brugt det solo på kajak- og mc-ture, med 2 personer, hvor der er luksus-meget plads med den lange apsis, og det har også været anvendt af 3 personer i skærgården. De brokkede sig heller ikke. Jeg synes teltet er pengene værd. Gav 3900,-.
- Detaljer
- By Terje
Anmeldelse: DD Frontline Hammock
Da jeg modtog min DD FL hængekøje, blev jeg glædeligt overrasket af kvaliteten.
Både det indbyggede myggenet og resten af hængekøjen er super kvalitet, og det kan i den grad ses. Inden jeg går mere i detaljer om hængekøjen vil jeg i en hast fortælle hvorfor jeg valgte den åndbare FL'er frem for den vandtætte Travel. Jeg havde fra flere hængekøje-eksperter hørt at det kunne blive en ubehagelig oplevelse at sove i en helt vandtæt og ikke-åndbar hængekøje, da det kunne blive som et svedigt lædersæde på en varm sommerdag.
- Detaljer
- By Rasmus
Tre ens canvas-bælter til vandretur, men meget forskellige
Jeg har vandret med mange forskellige bælter. Nogle har gnavet og givet mig store sår på hofterne. Dette skyldtes nok mere, at jeg ikke har sat rygsækken korrekt, end at det er bæltets skyld. Uansat hvad er det virkelig rart at have et bælte, man kan stole på. Et bælte, der ikke glider langsomt ned, åbner sig, snor sig osv.
- Detaljer
- By Christian Milbo
Test af pandelamper
På en vinter vandretur med Outsite lånte jeg 4 forskellige pandelamper til test af SpejderGEAR.
Da jeg mest har vandret i Lapland om sommeren, har jeg ikke haft brug for pandelygter eller lommelygter, da solen er oppe 24 timer i døgnet. Derfor var jeg helt på bar bund og ingen erfaringer eller præferencer.
Testen af pandelamperne er ikke en dyst producenterne og lamperne imellem, da de 4 lygter er forskellige og ikke sammenlignelige.
- Detaljer
- By Christian Milbo
Vi har været så heldig at få MSRs Windburner (Windboiler hed den) i hånden, før den udkommer til foråret. Windburner er kogegrej der lover rigtig gode kogetider i vind og blæst, og passer de angivende tider, er det godt nyt for os i Danmark - Her blæser det fanme hele tiden. Foruden kogetiderne, ser den også ud til at have nogle fede features, der også gør den interessant for os der vandre.
- Detaljer
- By Christian Milbo
Selv om der var en masse blæst, så skulle der testes Trangia mod min nye Optimus Crux Lite brænder med Terra Solo grydesæt. Allerede fra start vidste jeg, at Trangiaen har sine fordele pga. læskærmen, så testen blev delt op i 3 dele:
* Pakkestørrelse
* Kogetest i blæst
* Kogetest i læ
Trangiaen er en model 27 og den mindste i serien, hvis man ser bort fra Trangia mini. Begge tests blev foretaget med 0,5 liter vand direkte fra hanen i “gryderne”.
- Detaljer
- By Aksel Christensen
Teltet fra Fjällräven har været med i 10 dage på fjeldet og div. weekendture. Teltet er i Akka serien, hvor man her har opgraderet materialerne, barberet overflødigt vægt væk og gjort teltet stærkt. De fede features ved Fjällrävens telte er beholdt. Det er derfor let at komme ind i teltet. Både fordi lnlåsen er stor, men også fordi indgangen er forstærket, så du kan åbne indgangen med en hånd. En fed detalje er at indgangen går skråt ind over teltet, så du skal ikke bøvle ved ind- og udgang.
- Detaljer
- By Christian Milbo
Jeg har i noget tid gået og leget med at lave video, af grej, og kajakture, og har længe ønsket at få et ordentligt camera til formålet. Jeg valgte denne gang at prøve det bedste af det bedste et GoPro Hero3 Black Edition. Det er virkelig et lækkert lille kamera. Jeg vil forsøge om jeg kan bevare objektiviteten i dette review. Men lad det være sagt med det samme, det er kræs.
- Detaljer
- By KeldKjærgaard