Forsiden

Friluftsliv

Grej & udstyr

Info & viden

Ture & Kurser

Magasin & Medier

Outsite

Forsiden

Læs vores gratis Outdoor Magasin:

Jeg har testet Sea To Summit Spark II sovepose i et år, hvor den er blevet udsat for lidt af hvert. Spark II har været på +35 overnatninger i Shelter, hængekøje og telt.

test af sea to summit spark 2 sovepose

Se videoen test af Sea To Summit Spark II

Sea To Summit Spark II

Sea To Summit Spark II er en letvægts sovepose, der fylder meget lidt. Pakposen er meget komprimerbar men det kræver også sit, at få den pakket ned.

Specifikationer

Vægt 560 gram.
Længde 198 cm.
Bredde 158 cm. (Hele vejen rundt).
Pakmål 25 x 13 cm. (1,3 liter).
Fyld 90/10
Cuin 850+
Komfort temp. +2C.
Limit -2C.
Extreme -18C.
Materialer yder: 10D nylon inder: 7D nylon

Ydermateriale er utroligt vind- og vandafvisende, og det gør at soveposen egner sig utroligt godt til shelterovernatning.

Testen

Jeg er ikke gode venner med Spark II til at starte med. Den performer ikke særligt godt, og jeg har svært ved at få den ned i den medfølgende pakpose.

soveposer fra sea to summit
Performance får jeg dog styr på, ved at vaske den 1 gang og tørretumble den 3 gange. Det var som om den skulle bruge lidt tæsk, så dunene puffede sig op. Herefter har jeg ikke haft problemer med limit temperaturerne. Så lige et godt råd til dig der har/vil købe den. Det gælder i øvrigt nogle andre soveposer, så hvis du mener din sovepose ikke performer, så giv den en tur (også hvis den er 1, 2, 3 år gammel).

1 tur (efter vask):

Vi er på tur på Hængekøjekursus og et ganske fint sted at teste soveposen. Hængekøjen er en “varm” overnatning, da du ligger i et forholdsvis lukket miljø (myggenettet tager mere kulde end man tror). For at kunne stole på angivet temperaturer gælder der nogle regler, og disse følger jeg næsten.

Soveposen holder hvad den lover og jeg sover ganske behageligt. Eneste minus er at lynlåsen ikke går helt ned til fødderne (det gør den i Spark III f.eks.), og det gør det lidt bøvlet at komme ind og ud af soveposen, i hængekøjen.

2 tur:

Vi er på Himmelbjergruten ved Silkeborg og Spark II begynder at vise hvad den kan. Jeg overnatter i telt, men vejret er meget vådt og fugtigt. Spark-serien er dog ret ligeglad med vand (se i videoen), så denne bekymring slipper man fuldstændig for.

sovepose til 3 saesonner

3 tur:

Island. Ordet burde få alt udstyr til at gispe. Overlever grejet en tur på Laugavegur, så overlever det alt. Det sorte lavasand, vejret, glasfjeld osv. osv. er ikke et venligt miljø, for grejet. Bortset fra at det stadig er svært at få Spark ned i pakposen, overlever soveposen ganske flot. Vi har stort set 4 årstider på et døgn og intet kan skræmme dunposen.

4 tur:

Shelter skal selvfølgelig også afprøves, og her kommer ydermatrialet igen til sin ret. Det er meget vindafvisende, så man behøver ikke tænke så meget på en bivybag (soveposecover). Spark II er derfor bestemt at anbefale til shelterovernatninger.

Konklusion

Spark II har nogle rigtig gode fordele, men også ulemper. For at starte med ulemperne, er den halve lynlås ikke min kop the. Det er svært at udlufte og der er forskel på temperaturerne på underkrop og overkrop. Ydermaterialet er så vindafvisende at det er svært, at få soveposen ned i pakposen. Man skubber og maser, men det er 3 skridt frem og 2 tilbage.

ul sovepose

Ydermaterialet er dog også en rigtig stor fordel. Det vind- og vandafvisende materiale gør at du virkelig kan stole på soveposen i alle slags overnatningsformer. Sammen med DWR dunene (imprægneret) skal du ikke tænke på om soveposen vil klaske. Mit gæt er at det aldrig vil ske. Hvis du spilder vand på soveposen, eller på anden måde er uheldig og får den våd, skal du heller ikke være så bekymret igen. Hvis ikke yderstoffet tager væsken, så afviser dunene den. Skulle den endelig blive våd, så kan det godt tage tid at få den tør igen. Men det gælder alle soveposer.

Dommen

Hvis du går efter en let sovepose som du kan bruge til vandring, shelterovernatninger og overnatninger under tarp, så er Spark II et rigtig godt bud på en 3-sæsoners sovepose til dig. Også hvis du sover i hængekøje og telt, men her kan Spark godt virke lidt varm. Så er du “koldsover” så er den også et godt match.

Jetboil gasbrænder
Fjeld og Fritid
Sea To Summit
B-Wild outdoorbutik
MSR Outdoorudstyr
Pro-Outdoor

 

Teva vandresandaler
Friliv outdoorbutik
Nordisk Outdoor
OutdoorPro
Aclima
SpejderGEAR

 

YETI soveposer og jakker
Friluftsland
Sea To Summit frysetørret mad
Leave No Trace
EXPED liggeunderlag og rygsæk
Slagelse Camping og Outdoor Center

 

Patagonia
Outdoor45
Therm a rest
Survivalstore
Eventyrsport
Trangia