Nalgene Drikkedunk

Du skal have en Nalgene drikkedunk, fordi den har en god størrelse, passer i din rygsæk, er let at fylde med vand o.s.v. Nalgene er en standard indenfor friluftsliv - se hvorfor!

nalgene drikkedunk

Nalgene

Måske du ikke helt kender en Nalgene drikkedunk? Måske du har hørt om den, men endnu ikke helt ved hvorfor du skal vælge en? Er det ikke bare en drikkedunk? - Jo, men det er en genial drikkedunk.

Nalgene drikkedunken er lavet af BPA-fri plast og tager derfor ikke smag. Du kan derfor hælde alle typer drik i den (ja, også kaffe og the!), uden at din næste drik har taget smag af den forrige. Nalgene kan også tåle kogende vand, så du kan også bruge den som en god varmedunk om natten i din sovepose

Læs 17 muligheder med Nalgene drikkedunken her, bl.a. varme-tricket: https://www.outsite.dk/tips-og-tricks/laering-om-friluftsliv/sikkerhed/960-tips-og-tricks-med-nalgene

Gode grunde til at vælge en Nalgene

- BPA-fri
- Tager ikke smag
- Kan tåle kogende vand
- Kan gå i opvaskemaskinen og er nem at rengøre
- Åbningen er stor, når du skal hente vand, fra åer/søer
- Nalgene er en standard i sig selv (se længere nede i artiklen)
- Du kan købe rigtigt meget ekstra-udstyr
- Findes mange slags, farver og størrelser
- Koster ikke alverden - fra ca. 100 til 130 kr.
- Holder meget længe
- Går ikke i stykker hvis du taber den (men det kan selvfølgelig godt ske ved uheld)
- Den lækker ikke (leak proof)

Nalgene som en standard?

Nalgene drikkedunken er en standard i outdoorverdenen. Hvis vi tager hele flasken, er det en standardstørrelse, så når vi skal fortælle, hvor meget grejet fylder; “det fylder ca. en Nalgene flaske”, måler man grej op imod den.

Åbningen er også en standard. Der er lavet rigtig meget ekstraudstyr til drikkedunkens låg, med alt fra vandpistoler (vi joker ikke!) til pille-låg/opbevaring.

Nalgene er altså en standard, som man bruger i både ind- og udland. Det er drikkedunken blevet, fordi virkelig mange outdoorpersoner tager deres dunk med på tur igen og igen og bare elsker den.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.